Marselisvænge I

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Marselis Boulevard 28)
Indlæser kort...

Marselisvænge I (el. Højhuset Marselisvænge) er en højhusbebyggelse fra 1961 på 14 etager med lejligheder beliggende på Marselis Boulevard 28. Marselisvænge I er den første af i alt 4 højhusbebyggelser af relativt ensartet udseende der blev opført i den sydlige del af bydelen Frederiksbjerg ud til Marselis Boulevard. Aage V. Jensen var bygherre, mens de første tegninger til bygningen blev leveret af arkitektfirmaet Friis og Moltke i 1959.

Højhuset stod klar til indflytning 1. maj 1961. Alle lejligheder blev udstyret med altaner, spisekøkken, el-komfur, køleskab og stålbord, indbyggede skabe, port-telefon, fælles antenne-anlæg og to elevatorer til fælles brug m.v.

Med sin modernistiske stil skiller bygningen, og dets tre nabobygninger, sig markant ud fra det øvrige Frederiksbjerg der er præget af ejendomme primært opført omkring århundredeskiftet.

På den østvendte facade sidder en større figur af en strandskade, mens der på den sydvendte side sidder to strandskader.

I 2014 frasolgte Nordea Pension Danmark sin del af lejlighederne til en københavnsk investor.

Ejendommen har historisk været underlagt en hjemfaldsklausul.

Se også

Marselisvænge I på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

https://www.aarhusarkivet.dk/search?q=Marselisv%C3%A6nge+I

Litteratur og kilder