Borgmesterkæde: Forskelle mellem versioner

(En mellemliggende version af den samme bruger vises ikke)

Linje 35:

==== Nuværende byvåben ====

Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør ~~Fr.~~ Britze og officielt beskrevet i ~~Statstidende den 23. juni~~ 1938 med ordene: "''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''"

Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen ''segl'' blev ændret til ''våben''. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze og officielt beskrevet i 1938 med ordene: "''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''"

At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre, der går tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.

At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.

Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.

Linje 56:

Linje 57:

==Litteratur og kilder==

*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.

*Facebook-opslag den 6. december 2024, af Anders Winnerskjold

*Søgaard, Helge. Aarhus Bys Segl, Aarhus Stiftsbogtrykkeri A/S, 1954

*Århus Stiftstidende, den 2. januar 1956

*Århus Stiftstidende, den 27. juni 2007

*Århus Stiftstidende, den 3. januar 2006

*Århus Stiftstidende, den 3. januar 2026

[[Kategori: Politikere]]

@@ Linje 35: / Linje 35: @@
 ==== Nuværende byvåben ====
-Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: "''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''"
+Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen ''segl'' blev ændret til ''våben''. Våbnet blev tegnet af gravør Friedrich Britze og officielt beskrevet i 1938 med ordene: "''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''"
+At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre, der går tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.
-At netop Aarhus byvåben er indgraveret i borgmesterkædens medaljoner viser, at udsmykningen ikke blot er dekorativt eller tilfældigt, men bærer en dyb historisk og politisk betydning. For det første understreger byvåbnet Aarhus’ lange historie og status som en af landets ældste købstæder med et organiseret bystyre helt tilbage til 1200-tallet. Når symbolet er indgraveret i kæden, knytter det den nuværende borgmester direkte til denne historiske kontinuitet. For det andet bliver kæden et symbol på den demokratiske udvikling, hvor magten ikke kun lå hos kongens embedsmænd, men også hos byens egne repræsentanter. Et symbolsk billede på et stærkt Aarhus. Derudover peger symbolikken – med tårne, mur og religiøse figurer – på både beskyttelse, autoritet og byens religiøse og kulturelle rødder. Det giver kæden en værdighed og højtidelighed, som passer til dens ceremonielle brug.
 Borgmesterkæden fungerer i sin enkelthed som et symbol på historisk kontinuitet, lokalt selvstyre, autoritet og fælles identitet i Aarhus – og en forbindelse mellem nutidens borgmester i Aarhus og byens ældste historie.
@@ Linje 56: / Linje 57: @@
 ==Litteratur og kilder==
-*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.
+*Facebook-opslag den 6. december 2024, af Anders Winnerskjold
+*Søgaard, Helge. Aarhus Bys Segl, Aarhus Stiftsbogtrykkeri A/S, 1954
+*Århus Stiftstidende, den 2. januar 1956
+*Århus Stiftstidende, den 27. juni 2007
+*Århus Stiftstidende, den 3. januar 2006
+*Århus Stiftstidende, den 3. januar 2026
 [[Kategori: Politikere]]