Borgmesterkæde: Forskelle mellem versioner

'''Borgmesterkæde''' er et embedssymbol knyttet til [[Borgmester i Aarhus|borgmesterembedet]] i Aarhus. [[Aarhus Kommune]] modtog i 1955 sin borgmesterkæde som gave fra [[Erhverv Aarhus|Aarhus Handelsstandsforening]], [[Aarhus Industriforening]] og [[Aarhus Håndværkerforening]]. Kæden er tegnet og designet af [[Svend Weihrauch]] og udført af guldsmedvirksomheden [[Hingelberg guldsmedeforretning|Hingelberg]]. Den vejer 200 gram og er fremstillet i 14 karat guld. Til daglig opbevares borgmesterkæden i en æske og er forsvarligt låst inde i en boks på rådhuset.

I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.

Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.

Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.

Aarhus byvåben er det ældst bevarede fra de danske købstæder. Det kan føres tilbage til omkring 1250, hvor det fungerede som bysegl. Seglet er et vigtigt vidnesbyrd om et organiseret bystyre og afspejler samtidig en stolthed over, at Aarhus meget tidligt havde sit eget segl. Desværre vides der kun meget lidt om bystyret i Aarhus i denne tid. Alligevel må det antages, at byen tidligt har haft sit eget ting, og at der allerede i 1200-tallet fandtes oldermænd (det man kaldte seniores eller senatores). Ligeledes må man regne med, at byrådet er opstået i dette århundrede. Rådmænd (consules) nævnes første gang i Aarhus i 1248, mens borgmestre (proconsules) nævnes i 1395. Det er sandsynligt, at '''byseglet''' er opstået i forbindelse med etableringen af et selvstændigt byråd. I et brev fra 1284, som også nævner rådmændene, optræder byseglet for første gang.  

Efter et brev fra Indenrigsministeriet den 3. december 1936 fik kommunen i 1938 udarbejdet det nuværende byvåben, hvor betegnelsen “''segl''” blev ændret til “''våben''”. Våbnet blev tegnet af gravør Fr. Britze og officielt beskrevet i Statstidende den 23. juni 1938 med ordene: "''Et blaat Skjold, med en rød Portal, flankeret af to røde Taarne og et Spir, anbragt Gengivelse af St. Clemens og St. Paulus, klædte i blaa Kjortler. Over Portalen ses en Guldmaane og en syvtakket Guldstjerne og under den en over fire Sølvbølger opragende rød tindet Mur.''"  

Ved overrækkelsen af borgmesterkæden i 1955 understregede formanden for handelsstandsforeningen, konsul [[Sigurd Warrer (1901-1977)|Sigurd Warrer]] (1901–1977), at kæden blev skænket i “''samarbejdets ånd''”. Den skulle ifølge ham både fremhæve borgmesterembedets betydning og bidrage til de traditioner, der styrker sammenholdet i byen. Avisreferater fra tiden beretter desuden om, at borgmester Svend Unmack Larsen modtog kæden “''rørt og taknemmeligt''”.  Godt 50 år senere tillægges kæden fortsat en særlig betydning. I 2006 udtalte den afgående borgmester Louise Gade, at kæden forpligter til politisk åbenhed – både i forhold til samarbejde, kollegaer og andres meninger. Nuværende borgmester, Anders Winnerskjold, knytter ligeledes ord til kædens symbolik. I et Facebook-opslag fra den 6. december 2024 beskriver han den som et symbol med dybe historiske rødder og fremhæver dens rolle som et ceremonielt og betydningsbærende ikon, der forbinder fortidens borgmestre med nutidens. Samtidig understreger han, at kæden peger på et fælles ansvar for byens udvikling, hvor hver borgmester bygger videre på den eksisterende historie.

*Århus Stiftstidende 2. januar 1956.