Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner

'''Aarhus Lufthavn''' (el. Aarhus Airport) er en lufthavn beliggende i Tirstrup ca. 40 km fra Aarhus centrum. Lufthavnen blev opført i 1943 på foranledning af den tyske besættelsesmagt, der anså beliggenheden for at være militærstrategisk fordelagtig. Lufthavnen er i dag Østjyllands største med flere daglige afgange inden- og udenrigs.

===Flyvning på slagtemesterens mark===

Området egnede sig egentlig ganske godt til flyvningerne. Der var dog et problem. På arealet gik slagtermester [[Frederik Vilhelm Hasle]]s kreaturer, og han skulle derfor spørges om tilladelse, hver gang området skulle bruges.

===De første ideer===

Situationen var uholdbar, og tankerne om en rigtig flyveplads voksede naturligt frem. Ideen nåede byrådet i 1919, men nogen flyveplads kom der ikke ud af debatten.  

Et nyt stridspunkt dukkede op. Hvor var den bedste og mest egnede placering for en lufthavn? [[Egå Fed]], [[Thomasminde]], Skejby Mark, [[Tilst]], [[Årslev]] og [[Højvangen]] var alle i spil, men jo flere muligheder der var, jo større blev uenigheden.  

Økonomien var den altoverskyggende årsag til, at byrådet ikke gik videre med sagen. Borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] krævede, at staten skulle medfinansere anlægsudgifterne. ''"Skulde saadanne Flyveruter oprettes, maatte det nærmest blive Statens Sag."'' (Byrådsmøde d. 27. april 1933, pkt. 8)

2. Verdenskrig endte i stedet med at give Aarhus to flyvepladser; en ved Kirstinesminde og en ved Tirstrup.  

Flyvepladsen ved Tirstrup blev påbegyndt af tyskerne i 1943. Herfra kunne de omkringliggende havne patruljeres, og skovene omkring Tirstrup var et glimrende skjulested. Tirstrup blev inspiceret i løbet af 1943, og 26. februar 1944 fik beboerne i landsbyen Stabrand besked på at flytte og være ude af deres hjem inden 15. marts 1944. Efter krigens ophør fik beboerne mulighed for at vende tilbage til resterne af landsbyen, som i mellemtiden også havde været anvendt til flygtningelejr.   

5. maj 1945 overtog RAF kontrollen med Tirstrup og de andre militære flyvepladser i Jylland og Fyn. De kom igen under dansk kommando 30. november 1945.

Efter 2. Verdenskrig havde man pludselig to flyvepladser, men ingen af dem var umiddelbart inde i billedet som Aarhus Lufthavn.  

Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. 16. september 1946 var Aarhus’ første faste flyverute en realitet. Aarhus Kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen.  

[[Fil:Børn foran flyver.jpg|350px|thumb|right|Ikke alle var utilfredse med forholdene i Tirstrup Flyveplads. En flok glade børn er samlet i anledning af børnedagen i Tirstrup Lufthavn. Forsamlingen står ved ’Rollo Viking’ af typen Convair 440-75, som befløj SAS’ kortere ruter – herunder også Tirstrup-København.]]

En af de mest eksponerede erhvervsledere i Østjylland på daværende tidspunkt [[Mogens Koch Boyter (1936-1998)]], direktør for [[Pressalit]] og formand for [[Aarhus Handels- & Industriforening]], blev efter nogen tids modstand tilhænger af en ny lufthavn. Også [[Aarhus Transport Group]] gik aktivt ind i sagen med et erklæret ønske om at få en international lufthavn tættere på Aarhus.  

Men et flertal i amtsrådet - støttet af amtsrådsborgmester [[Ib Frederiksen]] og sidenhen [[Johannes Flensted-Jensen]] - var modstandere af planerne, og uden opbakning fra amtsrådet var projektet dødsdømt.

[[Det Midtjyske Lufthavnsråd]] gik nu ind på banen. I spidsen for rådet, som blev oprettet i 1998, stod koncernchef [[Niels Due Jensen]] fra pumpevirksomheden Grundfos. Due Jensens mente, at Tirstrup-lufthavnen hæmmede væksten og kostede arbejdspladser i Østjylland. Han er citeret for at sige, at Aarhus ville blive porten til Hjerl Hede, hvis ikke Østjylland fik en international lufthavn tættere på Aarhus.

I 2001 præsenterede rådet en plan for Thomasminde-løsningen, og med et borgerligt flertal, som traditionelt var for en ny lufthavn, var der nu pludselig mulighed for en formel opbakning fra Aarhus Byråd. Sådan blev det ikke. Den 2,2 mia. kr. dyre plan kom til principafstemning i oktober 2003, hvor den faldt med 16 stemmer imod og 15 stemmer for.