Skovvejen 21-51: Forskelle mellem versioner

I nr. 23 ligger Cirkuskroen, der døbt af den kendte cirkusfamilie Miehe, som i en årrække drev stedet. Cirkuskroen er et af de ældste værtshuse i Aarhus.  

I 1887 begyndte ideerne til et nyt byggeprojekt at spire i [[Arbejdernes Byggeforening]]. Man ønskede at opføre flere nye huse ved [[Skovvejen]], og bygningerne var tiltænkt foreningens medlemmer, der kunne være heldige at få fingrene i de nye huse, der tilbød bedre boligforhold end de gamle lejligheder, som ellers lå inde i midtbyen.  

I [[Aarhus Amtstidende]] kunne man den 7. december 1888 læse, at Arbejdernes Byggeforening havde rejst taget på tre nye huse ved Skovvejen. Både nye og gamle medlemmer kunne i den forbindelse tage del i lodtrækningen om at overtage en af husene i juni 1889.  

Af samme afvis fremgik det den 20. marts 1891, at Arbejdernes Byggeforening havde overtaget byggegrunde til 9 huse på Skovvejen ved siden af [[Sandgravvej|Sandgravsvejen]]. Den 2. december 1893 kunne [[Jyllands-Posten]] berette, at disse 9 huse nu var under opførelse. Husene ville komme til at bestå af 12 beboelseslejligheder, der hver bestod af 2-3 værelser. Lejlighederne havde derudover et køkken, en kælder, et loftsrum og en lille have. Den årlige leje lå omkring 100 kr. om året. Husene blev ikke bortloddede, som det ellers var set i byggeforeningen tidligere, men blev til gengæld udlejet til foreningens medlemmer.  

Cirkuskroen er nok det mest kendte erhverv, der har været i ejendommene på Skovvejen. Værtshuset har ligget på adressen siden 1950’erne, hvor det blev overtaget af [[Eugen Hippolyte Pfänner (1897-1968)]] og [[Oda Miehe Pfänner]], der havde [[Cirkus Miehe]]. Værtshuset hed tidligere [[Skovvejens Kro]], men blev omdøbt til ''Cirkuskroen'' af parret.  

Aarhus oplevede en stor befolkningsvækst fra 1850’erne. Industrialiseringen satte for alvor skub i behovet for arbejdskraft, og indbyggertallet steg drastisk. Byen voksede dog ikke lige så hurtigt, og boligforholdene i midtbyen blev trange, ringere og uhygiejniske. Fortætningen af byen gjorde, at byens velbemidlede søgte væk fra den sammenklemte midte, mens det var den laverestående del af aarhusborgerne, som eksempelvis arbejderne, der blev i midtbyen. Den stigende pladsmangel og de til tider uhumske leveforhold, der kom som et resultat heraf, gjorde, at man begyndte at sigte mod også at oprette bedre boligforhold byens arbejdere.  

[[Arbejdernes Byggeforening]] var en af de organisationer, der havde arbejdernes boligforhold for øje. Foreningen stod for opførelsen af flere bygninger, der var tiltænkt foreningens medlemmer, og husrækken på Skovvejen 21-51 var nogle af foreningens første byggeprojekter. Husenes lejligheder tilbød bedre boligforhold, end dem man fandt i den gamle bykerne, og lejerne havde desuden adgang til en lille have – et privilegium de fleste arbejdere i midtbyen ikke havde.  

Da Cirkuskroen åbnede i slutningen af 1950’erne blev den hurtigt en succes. I [[Aarhus Amtstidende]] fra 1960 fremgik en artikel med overskriften ”Folk synes der er en vis charme hos cirkusfolk”. Artiklen var et interview med [[Oda Miehe Pfänner]] om hende og [[Eugen Miehe Pfänner|mandens]] liv – både i Cirkus Miehe og som restauratører af Cirkuskroen på Skovvejen 23.  

En hvid klovnemaske til en klovn, der hed Dummepeter, var den, der betød mest for Oda Pfänner. Da hun traf sin mand Eugen Miehe Pfänner i Aarhus, var han nemlig den hvide klovn i Cirkus Miehe. Hun var selv ansat i et borgerligt erhverv og havde aldrig været i berøring med cirkuslivet.  

Journalisten fik derudover en rundvisning i Pfänner-parrets lejlighed over Cirkuskronen på Skovvejen 23. Oda Pfänner fortalte i artiklen, at parret havde svært ved at vænne sig ved den lille lejlighed ved Cirkuskroen, der kun havde én stor stue og ét soveværelse. I Thy havde parret haft otte værelser. Lejligheden emmede også at cirkuslivet og på væggen hang der f.eks. en række elefantklokker, der var blevet brugt til forestillinger.  

Da parret overtog Skovvejen kro, var den ifølge Pfänner meget misvedligeholdt: ”De skulle for resten have set, hvordan her saa ud. Ja, jeg var om trent ved at fortvivle. Alt var vanrøgtet paa det groveste. Men vi maatte ud med faa dages varsel fra Havnecafeen, der skulle nedrives, og hørte tilfældigt om stedet her - og slog til”.  

Cirkus Miehe bestod i 90 år. Det var et familieforetagende med en lang tradition af cirkusfolk bag sig. Det fungerede som omrejsende cirkus, men måtte lukke i 1958 pga. en stigende konkurrence fra blandt andet TV’et.  

== Se også ==