Einar Stecher Christensen (1899-1945): Forskelle mellem versioner

← Forrige ændring

Einar Stecher Christensen (1899-1945) (vis kildekode)

Versionen fra 3. okt. 2024, 08:07

69 bytes tilføjet , 3. oktober 2024

ingen redigeringsopsummering

Hemik

Administratorer

4.101

redigeringer

@@ Linje 1: / Linje 1: @@
 [[Fil:Einar Stecher Christensen, Riis Knudsen, ca. 1944.jpg|thumb|right|200px| [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] Einar Stecher Christensen]]
-Typograf  '''Einar Stecher Christensen''' Medlem af [[Aarhus Byråd]] 1. april 1929 - 12. juni 1945. [[Borgmester i Aarhus|Borgmester]] 1. januar 1942 - 12. juni 1945, for [[Socialdemokratiet]].
+'''Einar Stecher Christensen''' (født den 13. september 1899 i København, død den 12. juni 1945 i København) var typograf og medlem af [[Aarhus Byråd]] fra den 1. april 1929 til den 12. juni 1945 og [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] fra den 1. januar 1942 til den 12. juni 1945 for [[Socialdemokratiet]].
-Født 13. sept. 1899 i København, død 12. juni 1945 i København.
+Forældre: gørtler Emil Christensen og hustru Agnes Stecher.
+Gift den 23. august 1924 i Aarhus med Gerda Jensen, født den 25. januar 1901 i Aarhus, datter af arbejdsmand Mogens Jensen og hustru Ane Marie Holm.
-Forældre: Gørtler Emil Christensen og hustru Agnes Stecher.
-Gift 23. august 1924 i Aarhus med Gerda Jensen, født 25. januar 1901 i Aarhus, datter af arbejdsmand Mogens Jensen og hustru Ane Marie Holm.
 __TOC__
 Christensen, der blev borgmester i Aarhus i 1942, fik kun en meget kort virketid. Til gengæld vel den vanskeligste i byens moderne historie. Som sine to forgængere var han en tilflytter, men i dette tilfælde gik hans borgerskab tilbage til toårsalderen. Han hørte til den anden generation inden for arbejderbevægelsen. Det vil sige, at han havde fået en god skoleundervisning, selv om han på grund af forældrenes økonomiske forhold havde måttet standse med folkeskolen uden hensyn til, at hans lyst og evner pegede videre frem.
 ===Opvækst i Aarhus===
-Han blev født i 1899 i København, hvor faderen var gørtler. I 1901 flyttede denne imidlertid til Aarhus, hvor han fik arbejde ved [[Aarhus Gasværk|gasværket]]. Der var 11 børn i ægteskabet. Skønt Einar var det femte, var han dog den ældste søn. I skolen viste han fremragende evner, og hans ønske var at blive jurist. Det var der som nævnt ikke penge til, men faderen tilbød ham, at han måtte komme i lære. Han valgte da typografien, måske ud fra det synspunkt, at typograferne jo dengang betegnedes som arbejderklassens studenter. Det smagte altså af fugl. Lærestedet blev hos bogtrykker [[Marius Geertsen (1863-1931)|Geertsen]], hvor for øvrigt også [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] blev uddannet. Straks efter sin konfirmation kom han ind i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, hvor han særlig kastede sig over lærlingespørgsmål. I tiden omkring århundredskiftet havde der været tilløb til at danne lærlingeforeninger, men de var alle hensovede.
+Han blev født i 1899 i København, hvor faderen var gørtler. I 1901 flyttede denne imidlertid til Aarhus, hvor han fik arbejde ved [[Aarhus Gasværk|gasværket]]. Der var 11 børn i ægteskabet. Skønt Einar var det femte, var han dog den ældste søn. I skolen viste han fremragende evner, og hans ønske var at blive jurist. Det var der som nævnt ikke penge til, men faderen tilbød ham, at han måtte komme i lære. Han valgte da typografien, måske ud fra det synspunkt, at typograferne jo dengang betegnedes som arbejderklassens studenter. Det smagte altså af fugl. Lærestedet blev hos bogtrykker [[Marius Geertsen (1863-1931)|Geertsen]], hvor for øvrigt også den senere statsminister [[Hans Christian Svane Hansen (1906-1960)|H.C. Hansen]] blev uddannet. Straks efter sin konfirmation kom han ind i den socialdemokratiske ungdomsbevægelse, hvor han særlig kastede sig over lærlingespørgsmål. I tiden omkring århundredskiftet havde der været tilløb til at danne lærlingeforeninger, men de var alle hensovede.
 ===Foreningslivet===
@@ Linje 19: / Linje 16: @@
 ===Christensen og arbejdsløsheden===
-Når lærlingetiden er udstået, betyder det normalt en voldsom forbedring af de pågældendes kår, men således var det ikke dengang. Tyverne og til dels trediverne var præget af en omfattende ungdomsarbejdsløshed, som let kunne være kommet til at betyde en demoralisering af et slægtled. Når de unge havde hutlet sig gennem lærlingetiden, fik de som regel et spark, og så begyndte vanskelighederne først for alvor. De stod veludrustede til at udføre et samfundsnyttigt arbejde, men ingen havde brug for dem. Christensen blev ingen undtagelse. En kort tid arbejdede han i Skive, senere i Silkeborg, men altid som vikar. Det var også som vikar, han fik beskæftigelse ved [[Demokraten]], tit kun for få dage. Hans hustru har senere fortalt, at de engang var blevet inviteret på et gratis ferieophold hos hendes familie i nærheden af Hjørring. Få dage efter, at de var ankommet, kom der besked om, at han straks måtte møde på Demokraten. Selvfølgelig rejste han tilbage over hals og hoved for så at få at vide, at beskæftigelsen kun omfattede - én dag. I denne periode tog han igen tanken op om at studere, men den forberedelse, han skulle have for at kunne deltage i et aftenkursus, var for kostbar. Det måtte derfor skrinlægges.
+Når lærlingetiden er udstået, betyder det normalt en voldsom forbedring af de pågældendes kår, men således var det ikke dengang. 1920'erne og til dels 1930'erne var præget af en omfattende ungdomsarbejdsløshed, som let kunne være kommet til at betyde en demoralisering af et slægtled. Når de unge havde hutlet sig gennem lærlingetiden, fik de som regel et spark, og så begyndte vanskelighederne først for alvor. De stod veludrustede til at udføre et samfundsnyttigt arbejde, men ingen havde brug for dem. Christensen blev ingen undtagelse. En kort tid arbejdede han i Skive, senere i Silkeborg, men altid som vikar. Det var også som vikar, han fik beskæftigelse ved [[Demokraten]], tit kun for få dage. Hans hustru har senere fortalt, at de engang var blevet inviteret på et gratis ferieophold hos hendes familie i nærheden af Hjørring. Få dage efter, at de var ankommet, kom der besked om, at han straks måtte møde på Demokraten. Selvfølgelig rejste han tilbage over hals og hoved for så at få at vide, at beskæftigelsen kun omfattede én dag. I denne periode tog han igen tanken op om at studere, men den forberedelse, han skulle have for at kunne deltage i et aftenkursus, var for kostbar. Det måtte derfor skrinlægges.
 ===Det politiske liv===
-Ungdomsarbejdet fik han derimod rigelig tid til at fortsætte. Da prokommunisterne i 1919 tog magten i det socialdemokratiske ungdomsforbund, dannedes med tyngdepunkt i Aarhus en ny socialdemokratisk ungdomsbevægSocialdemokratiske Ungdomsinternationale. Efterhånden fik han mere og mere arbejde ved Demokraten, og det endte med, at han blev fast mand.
+Ungdomsarbejdet fik han derimod rigelig tid til at fortsætte. Da prokommunisterne i 1919 tog magten i det socialdemokratiske ungdomsforbund, dannedes med tyngdepunkt i Aarhus en ny socialdemokratisk ungdomsbevægelse, Socialdemokratiske Ungdomsinternationale. Efterhånden fik han mere og mere arbejde ved Demokraten, og det endte med, at han blev fast mand.
 ===Byrådet og borgmesterposten===
@@ Linje 31: / Linje 28: @@
 ===Død og eftermæle===
-[[Fil:Stecher Christensens ligfølge 1945.jpg|300px|thumb|right|Einar Stecher Christensens ligfølge gennem [[Guldsmedgade]] 18. juni 1945]]
+[[Fil:Stecher Christensens ligfølge 1945.jpg|300px|thumb|right|Einar Stecher Christensens ligfølge gennem [[Guldsmedgade]] den 18. juni 1945]]
 Måske havde der været delte meninger om ham, da han blev valgt som borgmester. Til gengæld var han byens mest populære mand, da krigen var forbi. Der var ingen, som ikke respekterede det mod og den uforfærdethed, han havde udvist under hele besættelsestiden. Med det flegma, der karakteriserede ham, og med sin ulyst til at dramatisere havde han taget det hele med godt humør. Alt havde prellet af på hans urokkelige sindsligevægt. Men formodentlig kun tilsyneladende. Der er næppe tvivl om, at det voldsomme pres, hans nerver havde været udsat for, var en af årsagerne til hans død, da befrielsen kom. Foruden sit kommunale hverv var han ved sin død formand for de aarhusianske socialdemokratiske foreningers fællesvirksomhed og medlem af Socialdemokratiets hovedbestyrelse. Men det er først og fremmest som den mand, der i en ulykkestid på byens vegne kunne holde hjernen kold og nakken rank, at hans indsats vil blive erindret med taknemlighed.
 === Medlem af eller byens repræsentant i... ===
-*Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|Aarhus Offentlige Slagtehus]] 1929-33.
+*Udvalget for det [[Aarhus Offentlige Slagtehus|Aarhus Offentlige Slagtehus]] 1929-33
-*Udvalget for andragender 1929-33.
+*Udvalget for andragender 1929-33
-*Forskønnelsesudvalget 1929-34.
+*Forskønnelsesudvalget 1929-34
-*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1929-37 og 1941-46.
+*[[Kirkegårdsbestyrelsen]] 1929-37 og 1941-46
-*[[Sygehusudvalget]] 1929-37.
+*[[Sygehusudvalget]] 1929-37
-*Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen for Jylland]] 1930-37.
+*Bestyrelsen for [[Radiumstationen for Jylland|Radiumstationen for Jylland]] 1930-37
-*Forligskommissionen for Århus amts 2. forligskreds 1930-42.
+*Forligskommissionen for Århus amts 2. forligskreds 1930-42
-*[[Skolekommissionen]] 1933-37.
+*[[Skolevæsenet_i_Aarhus|Skolekommissionen]] 1933-37
-*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1933-37 og 1941-45.
+*Repræsentantskabet for [[Aarhus Teater]] 1933-37 og 1941-45
-*[[Brandkommissionen]] 1933-38 og 1944-45.
+*[[Brandkommissionen]] 1933-38 og 1944-45
-*Lønudvalget 1933-45.
+*Lønudvalget 1933-45
-*Udvalget for LystanlUdvidelse og Bebyggelse 1937-45.
+*Udvalget for LystanlUdvidelse og Bebyggelse 1937-45
-*Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|Aarhus Belysningsvæsnet]] og [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporveje]] 1937-45.
+*Udvalget for [[Aarhus Belysningsvæsen|Aarhus Belysningsvæsnet]] og [[Aarhus Sporveje|Aarhus Sporveje]] 1937-45
-*Århus amts skoleråd 1937-45.
+*Århus amts skoleråd 1937-45
-*Universitetsbestyrelsen 1937-45.
+*Universitetsbestyrelsen 1937-45
-*Bestyrelsen for [[Aarhus Teknisk Skole]] 1937-45.
+*Bestyrelsen for [[Aarhus Teknisk Skole]] 1937-45
-*Udvalget for parkanlæg 1937-45.
+*Udvalget for parkanlæg 1937-45
-*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1941-42.
+*Repræsentantskabet for [[Aarhus Idrætspark|Idrætsparken]] 1941-42
-*Bestyrelse for [[A/S Hads-Ning herreders jernbane|Hads-Ning Herreders Jernbane]] 1941-44.
+*Bestyrelse for [[A/S Hads-Ning herreders jernbane|Hads-Ning Herreders Jernbane]] 1941-44
-*Udvalget for Børnebiblioteker 1941-45.
+*Udvalget for Børnebiblioteker 1941-45
-*Havneudvalget 1941-45.
+*Havneudvalget 1941-45
-*Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1941-45.
+*Udvalget for opførelse af boliger for aldersrentenydere 1941-45
-*Legatudvalget 1941-45.
+*Legatudvalget 1941-45
-*Velfærdsudvalget 1941-45.
+*Velfærdsudvalget 1941-45
-*Prisudvalget 1941-45.
+*Prisudvalget 1941-45
-*Bevillingsnævnet 1941-45.
+*Bevillingsnævnet 1941-45
-*Indkvarteringsudvalget 1941-45.
+*Indkvarteringsudvalget 1941-45
-*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1941-45.
+*[[Århus_Kommunes_bygningsinspektorat|Bygningskommissionen]] 1941-45
-*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1941-45.
+*Repræsentantskabet for [[Mindeparken]] 1941-45
-*Bestyrelsen for [[Århus Ridehal]] 1941-45.
+*Bestyrelsen for [[Aarhus Ridehal]] 1941-45
-*Styrelsen for [[Erhvervsarkivet]] 1942-45 (formand).
+*Styrelsen for [[Erhvervsarkivet]] 1942-45 (formand)
-*Bestyrelsen for [[Aarhus-Hallen]] 1941-45.
+*Bestyrelsen for [[Aarhus-Hallen]] 1941-45
-*Sundhedskommissionen 1944-45.
+*Sundhedskommissionen 1944-45
-*Bestyrelsen for Købstadmuseum [[Den Gamle By]] 1944-45.
+*Bestyrelsen for Købstadmuseum [[Den Gamle By]] 1944-45
-*Bestyrelse for [[Aarhus Turistforening]] 1944-45.
+*Bestyrelse for [[Aarhus Turistforening]] 1944-45
 ==Litteratur og kilder==
 *Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
-*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [http://www.aakb.dk/ting/object/775100%3A07583311 Bestil materiale]
+*Ole Degn og Vagn Dybdahl: "Borgere i byens råd - Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd, 1838-1968"; Udgivet af Århus byhistoriske Udvalg, Universitetsforlaget i Aarhus, 1968. [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D07583311 Bestil materiale]
 [[Kategori: Politikere]]
 [[Kategori: Politik]]