4.024
redigeringer
Aarhus Lufthavn: Forskelle mellem versioner
→Midlertidige Tirstrup
Hemik (diskussion | bidrag) |
Hemik (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 60: | Linje 60: | ||
===Midlertidige Tirstrup=== | ===Midlertidige Tirstrup=== | ||
Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. 16. september 1946 var | Udsigten til at havne i et flyvemæssigt tomrum fik Aarhus Byråd til at vende blikket mod Tirstrup. Flyvepladsen kunne med borgmester [[Svend Unmack Larsen (1893-1965)|Svend Unmack Larsens]] ord bruges som et midlertidigt alternativ. Hurtigt blev der indgået aftale med Statens Luftfartsvæsen om brugen af Tirstrup til civile flyvninger og med Det Danske Luftfartselskab (det senere SAS) om at beflyve ruten Tirstrup-København. Den 16. september 1946 var Aarhus' første faste flyverute en realitet. Aarhus Kommune betalte i første omgang, men senere kom også Randers, Grenå og Ebeltoft med i fordelingsnøglen. | ||
Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus' problemer, men succesen kom paradoksalt nok til at blokere for aarhusianske ønsker om en alternativ placering til lufthavnen. | Ruten og lufthavnen var en succes, som på kort sigt løste Aarhus' problemer, men succesen kom paradoksalt nok til at blokere for aarhusianske ønsker om en alternativ placering til lufthavnen. | ||
| Linje 68: | Linje 68: | ||
I 1970’erne fortsatte udvidelserne. Danskerne var for alvor begyndt at rejse på charterferie, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have ét flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg. | I 1970’erne fortsatte udvidelserne. Danskerne var for alvor begyndt at rejse på charterferie, og lufthavnen skulle håndtere en væsentligt større mængde international trafik. Et af tegnene herpå var, at man gik fra kun at have ét flyselskab (SAS) som rejseudbyder i lufthavnen til at have flere – heriblandt et af de første danske charterbureauer, Tjæreborg. | ||
[[Fil:Børn foran flyver.jpg|350px|thumb|right|Ikke alle var utilfredse med forholdene | [[Fil:Børn foran flyver.jpg|350px|thumb|right|Ikke alle var utilfredse med forholdene på Tirstrup Flyveplads. En flok glade børn er samlet i anledning af børnedagen i Tirstrup Lufthavn. Forsamlingen står ved ’Rollo Viking’ af typen Convair 440-75, som befløj SAS' kortere ruter – herunder også Tirstrup-København.]] | ||
===Hammelplanen=== | ===Hammelplanen=== | ||