10.897
redigeringer
Skovvejen 9: Forskelle mellem versioner
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
||
| (3 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 8: | Linje 8: | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Skovvejen 9.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 9. Foto: Christina Brams, 1990~2000]] | [[Fil:Skovvejen 9.jpg|350px|thumb|right|Skovvejen 9. Foto: Christina Brams, 1990~2000. Aarhusarkivet.dk]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | [[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>''Private hjem; Etageejendomme'']] | ||
'''Skovvejen 9''', der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester [[H.H. Mortensen]] og glarmester [[O. Skau]]. Arkitekterne bag var [[Kay Fisker]] og [[C.F. Møller]]. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945. | '''Skovvejen 9''', der også hedder Østerborg, ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og havnefronten. Fra ejendommen har man blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen blev opført i 1935 for murermester [[H.H. Mortensen]] og glarmester [[O. Skau]]. Arkitekterne bag var [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]] og [[C.F. Møller]]. Tagetagen blev udvidet mod gaden i 1945. | ||
Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4. | Ejendommen blev i 2012 bedømt bevaringsværdig efter Aarhus Kommunes Save-system, hvor den fik en bevaringsmæssig værdi på 4. | ||
| Linje 33: | Linje 33: | ||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
Etagebyggeriet, der blev opført i 1935, blev opført til beboelse. Bygningen bestod derfor også hovedsageligt af private lejligheder. Bag ved etagebyggeriet | Etagebyggeriet, der blev opført i 1935, blev opført til beboelse. Bygningen bestod derfor også hovedsageligt af private lejligheder. Bag ved etagebyggeriet lå der dog et baghus og en mellembygning, hvor flere erhverv hørte til. | ||
I 1909 rykkede [[A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag det opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik. | |||
I 1909 rykkede [[Anton Frederik Olesen (1875-1955)|A.F. Olesen]] sin maskinfabrik ind i den daværende ejendoms baghus. Da man i 1935 skulle opføre den nye etageejendom, rev man kun det tidligere for-og sidehus ned. Baghuset fik lov til at blive stående, og bag det opførte man endnu et baghus. I den forbindelse blev det tidligere baghus til mellembygning. A.F. Olesens maskinfabrik blev liggende i bygningen, selvom forhuset blev revet ned og erstattet med den nye etageejendom på 5 etager. Matriklen ændrede således udseende og blev tætbebygget, men det tidligere baghus blev stående og fungerede som maskinfabrik. | |||
Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt Volvo. | Før 1935 havde der været flere mekanikere, jernstøbere og automobilværksted i det gamle for-og baghus. Efter opførelsen af det nye byggeri i 1935 og frem til 1990’erne fungerede mellembygningen og det nye baghus stadig som maskinfabrik og autoværksted. I 1940’erne lå A.F. Olesens Maskinfabrik i mellembygningen, mens [[E.A. Sørensens autoværksted]] og [[Aarhus Skibs-Smedie]] (Motorreparation) lå i byggeriets baghus. I 1980'erne lå [[Pihl's Auto ApS]] i baghuset. Her forhandlede man særligt Volvo. | ||
| Linje 58: | Linje 59: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|åstrækningen, den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||