10.897
redigeringer
Skovvejen 1: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===") |
|||
| (5 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 9: | Linje 9: | ||
[[Fil:000254254.jpg|350px|thumb|right|Sporvogn på Østbanetorvet med Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 i baggrunden.<br>Fotograf: Hardy Poulsen, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]] | [[Fil:000254254.jpg|350px|thumb|right|Sporvogn på Østbanetorvet med Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 i baggrunden.<br>Fotograf: Hardy Poulsen, 1971, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
[[Fil:Havnefronten. WaVE. Udklip af arkitektfagligt bidrag v. maa Lars Bock. 2020..jpg|150px|thumb|right|'''Skovvejen 1''' hører til den [[Metode til bygningsbeskrivelser og bygningstypologier|bygningshistoriske kategori]]:<br>'' Private hjem; Etageejendomme'']] | |||
'''Skovvejen 1''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen er en hjørnebygning, der også har adressen '''Østbanetorvet 2'''. Bygningen blev opført i 1894 for tømrermester [[H. Mikkelsen]] og er tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Tagetagen mod Skovvejen blev bygget om i 1919 og en overetage blev påsat i 1959. | '''Skovvejen 1''' ligger med facaden ud mod [[Skovvejen]] og med blik mod [[Østbanegården]], [[Aarhus Ø]] og [[Aarhus Lystbådehavn]]. Ejendommen er en hjørnebygning, der også har adressen '''Østbanetorvet 2'''. Bygningen blev opført i 1894 for tømrermester [[H. Mikkelsen]] og er tegnet af arkitekt [[Nic. Petersen]]. Tagetagen mod Skovvejen blev bygget om i 1919 og en overetage blev påsat i 1959. | ||
| Linje 22: | Linje 24: | ||
I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus. | I 1914 fik bygningen installeret vandklosetter, og i 1919 opførte den daværende ejer købmand [[Jul. A. Jørgensen]] en halvtagsbygning til garage i ejendommens baggård. Ved godkendelsen til byggeriet forpligtede Jørgensen sig til at opføre garagen i overensstemmelse med brandkommissionens regulativ for indretning og benyttelse af automobilgarager i Aarhus. | ||
I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag | I 1919 indrettede Jul. A. Jørgensen desuden en beboelseslejlighed på loftetagen ud mod Skovvejen. Arkitekten bag dette projekt var [[Peter Marius Wier (1867-1936)|P.M. Wier]]. Loftetagen mod Østbanetorvet havde på dette tidspunkt kun opdelte værelser, der blev lejet ud. I 1959-1960 blev hele tagetagen bygget om og forstørret, sådan at bygningen fik en ekstra udbygget etage. | ||
==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ==== Tidligere bebyggelse på matriklen ==== | ||
| Linje 29: | Linje 31: | ||
Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 1 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 37. | Skovvejen havde frem til 1934 andre husnumre, end dem vi kender i dag. Aarhus fik ellers allerede i 1869 et nyt [[Husnumre i Aarhus|husnummersystem]], som i de fleste tilfælde også gælder for i dag, men på Skovvejen blev der først foretaget ændringer i husnumrene i 1934. Det betød, at Skovvejen 1 frem til 1934 havde adressen Skovvejen 37. | ||
I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, hvor Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig omkring[[Mejlgade|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev derfor formentlig det første større byggeri på adresserne. | I slutningen af 1800-tallet var matrikel 1121, hvor Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 ligger i dag, stort set ubebygget. Matriklen lå i byens udkant, og man var først nu begyndt at opføre ejendomme på området. Matriklen var en del af to tønder land, som var ejet af sagfører [[N. Knudsen]], og som lå overfor [[Østbanegården]]. På det store område lå der kun fire ejendomme. Knudsen ønskede at sælge og havde i løbet af 1890’erne flere notitser i aviserne. Området, der var til salg, strakte sig omkring [[Mejlgade|Mejlgade,]] [[Østbanetorvet]] og [[Knudrisgade]]. Knudsen ønskede at opdele og bortsælge dette område til bebyggelse af nye ejendomme. Ejendommen på Skovvejen 1 og Østbanetorvet 2 blev derfor formentlig det første større byggeri på adresserne. | ||
==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ==== Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden ==== | ||
| Linje 62: | Linje 64: | ||
''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ''Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet [[WaVE]], som [[Aarhus Stadsarkiv]] tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: [[Aarhus Å fra Brabrand Sø til Mindet|åstrækningen]], [[Industrihavnen ved Mindet, Mellemarmen og Kornpier|den tidligere industrihavn]] og [[den historiske havnefront]].'' | ||
== Se også == | === Se også === | ||
* Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | * Bygninger og adresser på [[Skovvejen]]. | ||
