IT-vækstcenter Katrinebjerg: Forskelle mellem versioner

m
Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ==="
(Oprettede siden med '''Den følgende beretning er skrevet af tidligere erhvervschef Michael O. Bruun og er redigeret af Aarhus Stadsarkiv.'' Erhvervshandlingsplanen [[http://aarhuswiki.dk/wiki...')
 
m (Text replacement - "↵== Se også ==" to " === Se også ===")
 
(13 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
''Den følgende beretning er skrevet af tidligere erhvervschef Michael O. Bruun og er redigeret af Aarhus Stadsarkiv.''
''Den følgende beretning er skrevet af tidligere erhvervschef [[Michael Otto Bruun]] i 2015 og er redigeret af [[Aarhus Stadsarkiv]].''




Erhvervshandlingsplanen [[http://aarhuswiki.dk/wiki/Vækst_i_Århus#V.C3.A6kst_i_.C3.85rhus_II.2C_1997-2001|Vækst i Århus II]] (1997-2001) indeholdt initiativet ”Aarhus som kraftcenter for IT- og multimediebranchen” (initiativ 7.12 side 136). IT- Branchen var allerede fra midten af 1990´erne blevet en af Danmarks vigtige vækstbrancher. Her havde Aarhus et stærkt potentiale, som kommunen tidligt var bevidst om skulle have de bedste betingelser for at udvikle sig.
Erhvervshandlingsplanen [[Vækst_i_Århus#V.C3.A6kst_i_.C3.85rhus_II.2C_1997-2001|Vækst i Århus II]] (1997-2001) indeholdt initiativet ”Aarhus som kraftcenter for IT- og multimediebranchen” (initiativ 7.12 side 136). IT- Branchen var allerede fra midten af 1990´erne blevet en af Danmarks vigtige vækstbrancher. Her havde Aarhus et stærkt potentiale, som kommunen tidligt var bevidst om skulle have de bedste betingelser for at udvikle sig.


Startpunktet for initiativet var en IT-styregruppe, som i 1995 blev nedsat af [[Erhvervskontaktudvalget]]. Den gled i 1996 over i den markante forening [[IT-Forum]]. Som yderligere et stærkt kort i byens IT-udvikling havde Forskningsministeriet i 1995 placeret hovedsædet for et nyetableret forskningsindsats [[Center for IT-Forskning]] (CIT) i Aarhus. Centrets nyudnævnte direktør Morten Kyng kom ligeledes fra Aarhus (Aarhus universitet).
Startpunktet for initiativet var en IT-styregruppe, som i 1995 blev nedsat af [[Erhvervskontaktudvalget]]. Den gled i 1996 over i den markante forening [[IT-Forum]]. Som yderligere et stærkt kort i byens IT-udvikling havde Forskningsministeriet i 1995 placeret hovedsædet for et nyetableret forskningsindsats [[Center for IT-Forskning]] (CIT) i Aarhus. Centrets nyudnævnte direktør Morten Kyng kom ligeledes fra Aarhus (Aarhus universitet).
Linje 15: Linje 15:
* Etableringen af [[Alexandra Instituttet|Alexandra Instituttet A/S]]: Et forskningsselskab, hvis formål var (og fortsat er) at etablere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Aarhus og private virksomheder. Et samarbejde om erhvervsrelevante IT-forskning og udviklingsprojekter samt efteruddannelsesforløb. Alexandra Instituttet planlagde selvstændigt byggeri i Katrinebjerg-kvarteret.
* Etableringen af [[Alexandra Instituttet|Alexandra Instituttet A/S]]: Et forskningsselskab, hvis formål var (og fortsat er) at etablere samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne i Aarhus og private virksomheder. Et samarbejde om erhvervsrelevante IT-forskning og udviklingsprojekter samt efteruddannelsesforløb. Alexandra Instituttet planlagde selvstændigt byggeri i Katrinebjerg-kvarteret.


Et af de første fysiske tilholdssteder for IT- byens ”beboere” var et tidligere firmadomicil i området (Åbogade 34D). Domicilet havde været beboet af [[Cotas Computers]], som netop var flyttet til større lokaler i nabolaget. Cotas Computers lavede bl.a. styringer til vindmøller. Blandt de første lejere i bygningen var Center for IT-forskning, IT-Vest samt Alexandra Instituttet.
Et af de første fysiske tilholdssteder for IT- byens ”beboere” var et tidligere firmadomicil i området (Åbogade 34C). Domicilet havde været beboet af [[Cotas|Cotas Computer Technology A/S]], som netop var flyttet til større lokaler i nabolaget. Cotas lavede bl.a. styringer til vindmøller. Blandt de første lejere i bygningen var Center for IT-forskning, IT-Vest samt Alexandra Instituttet.


Det, der primært gav en flyvende start til IT-byen Katrinebjerg, var aktiviteterne omkring Center for IT-forskning (det skal retfærdigvis siges, at denne statslige IT-satsning havde centre flere steder rundt omkring i Danmark, men hovedcentret var i Aarhus på Katrinebjerg).
Det, der primært gav en flyvende start til IT-byen Katrinebjerg, var aktiviteterne omkring Center for IT-forskning (det skal retfærdigvis siges, at denne statslige IT-satsning havde centre flere steder rundt omkring i Danmark, men hovedcentret var i Aarhus på Katrinebjerg).
Linje 51: Linje 51:


=== Konsortiet for sikre og sunde fødevarer ===
=== Konsortiet for sikre og sunde fødevarer ===
I efteråret 1999 var [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Flemming Knudsen]] og amtsborgmester [[Johannes Flensted-Jensen]] med udvalgte embedsmænd på en studietur (arrangeret af kommunen) til Silicon Valley syd for San Francisco. Dette erhvervseventyr med tråde helt tilbage til Anden Verdenskrig skulle opleves ”live”- ikke mindst den seneste udvikling omkring dot.com-bølgen (internettets fremmarch). Hvad kunne Aarhus området lære af det? Det skulle studeres.
I efteråret 1999 var [[Borgmester i Aarhus|borgmester]] [[Flemming Knudsen (1946-)|Flemming Knudsen]] og amtsborgmester [[Johannes Flensted-Jensen]] med udvalgte embedsmænd på en studietur (arrangeret af kommunen) til Silicon Valley syd for San Francisco. Dette erhvervseventyr med tråde helt tilbage til Anden Verdenskrig skulle opleves ”live”- ikke mindst den seneste udvikling omkring dot.com-bølgen (internettets fremmarch). Hvad kunne Aarhus området lære af det? Det skulle studeres.


I forbindelse med besøget knyttedes bånd til diverse non-profit-organisationer (herunder til en forening af lokale danske it-specialister DISP: Danish It Specialist and Professionals) med henblik på hele tiden at være ajour med de vigtige trends indenfor denne stærke erhvervsudvikling.
I forbindelse med besøget knyttedes bånd til diverse non-profit-organisationer (herunder til en forening af lokale danske it-specialister DISP: Danish It Specialist and Professionals) med henblik på hele tiden at være ajour med de vigtige trends indenfor denne stærke erhvervsudvikling.
Linje 72: Linje 72:




== Se også ==
=== Se også ===
* [[Erhvervspolitik i Aarhus]].
* [[Erhvervspolitik i Aarhus]].
* [[Erhvervspolitik_i_Aarhus#IT-tiltag|IT-tiltag som del af Aarhus Kommunes Erhvervspolitik]].
* [[Erhvervspolitik_i_Aarhus#IT-tiltag|IT-tiltag som del af Aarhus Kommunes Erhvervspolitik]].
Linje 79: Linje 79:
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
Find arkivmateriale på Aarhus Stadsarkiv:
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109349 Århus Regionens IT-råd].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109349 Århus Regionens IT-råd].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109947 IT-vækstcenter Katrinebjerg].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109947 IT-vækstcenter Katrinebjerg]. Den uredigerede beretning ligger Michael Bruuns samling i arkivæske nr. 33.
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109948 IT-byen Katrinebjerg].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109948 IT-byen Katrinebjerg].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109949 IT Vest].
* [http://www.aarhusarkivet.dk/search?encoded=True&organisations=109949 IT Vest].
10.897

redigeringer