4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
Linje 39: | Linje 39: | ||
Langs [[Langenæs Allé]] rejste man boligblokke, der hver havde syv etager. De blev alle udstyret med en elevator, der var placeret uden for husene for at dæmpe støjen. Mod banegraven opførte man tre bygninger på 15 etager, og det var netop bygninger af denne type af høje bygninger, dommerkomiteen var bekymrede for. I hver blok var der indrettet omkring 120 lejligheder med 1-3 værelser. | Langs [[Langenæs Allé]] rejste man boligblokke, der hver havde syv etager. De blev alle udstyret med en elevator, der var placeret uden for husene for at dæmpe støjen. Mod banegraven opførte man tre bygninger på 15 etager, og det var netop bygninger af denne type af høje bygninger, dommerkomiteen var bekymrede for. I hver blok var der indrettet omkring 120 lejligheder med 1-3 værelser. | ||
Områdets butikscenter blev opført ud mod Skanderborgvej. Her indrettede butikskæderne Vime og Brugsen hver et supermarked. Aarhus nye bykvarter skulle blive "en by i byen", som Aarhus Amtstidende beskrev det den 13. november 1959. Avisen kunne desuden berette, at Langenæs, når det var bygget færdigt, ville få det samme indbyggertal, som købstaden Ribe havde. [[Højhus Langenæs | Områdets butikscenter blev opført ud mod Skanderborgvej. Her indrettede butikskæderne Vime og Brugsen hver et supermarked. Aarhus nye bykvarter skulle blive "en by i byen", som Aarhus Amtstidende beskrev det den 13. november 1959. Avisen kunne desuden berette, at Langenæs, når det var bygget færdigt, ville få det samme indbyggertal, som købstaden Ribe havde. [[Højhus Langenæs]] på Langenæs Allé 21 er en beboelsesejendom i 17 etager og 55 meter. Det er opført for [[Arbejdernes Andels Boligforening]] i perioden 1967-71 og tegnet af arkitektfirmaet Salling-Mortensen og rådgivende ingeniørfirma Askøes Eftf. SPARK. Højhuset er Danmarks højeste murstensbygning. | ||
Byggeriet på Langenæs | Byggeriet på Langenæs blev opført som et montagebyggeri, hvor færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne løsning var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor, men på det her tidspunkt var en vidtgående anvendelse af betonelementer en nyskabelse inden for byggebranchen. | ||
I 1958 og 1959 kunne Aarhus Amtstidende fortælle, at boligbyggeriet på Langenæs skrev fremad med stor fart. "De moderne hjælpemidler - bl.a. fjernstyring af de store kraner" var i følge avisen skyld i, at byggeriet snart ville stå færdigt. Den nye "skyskraber" på 15 etager var i følge avisen sat sammen af forskallingsstativer, som var bygningens bærende element. Forskallingsstativerne var fremstillet af rør fra Skandinavisk Rørfabrik i Horsens. Stativerne var bygget som enheder, der nemt kunne flyttes med en kran, og man kunne derfor let udføre en fuld etage 12 gange 56 meter med søjler, etageadskillelser, vægge og elevatorskakte på 10-12 dage. Aarhus Amtstidende konkluderede: "Dette vidner om, hvor hurtigt og rationelt, Langenæsbyggeriet er". | I 1958 og 1959 kunne Aarhus Amtstidende fortælle, at boligbyggeriet på Langenæs skrev fremad med stor fart. "De moderne hjælpemidler - bl.a. fjernstyring af de store kraner" var i følge avisen skyld i, at byggeriet snart ville stå færdigt. Den nye "skyskraber" på 15 etager var i følge avisen sat sammen af forskallingsstativer, som var bygningens bærende element. Forskallingsstativerne var fremstillet af rør fra Skandinavisk Rørfabrik i Horsens. Stativerne var bygget som enheder, der nemt kunne flyttes med en kran, og man kunne derfor let udføre en fuld etage 12 gange 56 meter med søjler, etageadskillelser, vægge og elevatorskakte på 10-12 dage. Aarhus Amtstidende konkluderede: "Dette vidner om, hvor hurtigt og rationelt, Langenæsbyggeriet er". | ||
===Et tæt bebygget område=== | ===Et tæt bebygget område=== |
redigeringer