Punk i Aarhus (1978-1988)

Jan Jet (Jan Nielsen) og Pussi Punk (Kate Svanholm) fra Lost Kids under punkkoncert i Aarhus. Fotograf: Dan Damm Sørensen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.

Punken slog for alvor igennem i Danmark omkring 1977, da Sods (senere Sort Sol) kommer frem på den københavnske scene. I Aarhus følger man tæt trop, og mange vil huske Kliché og Lost Kids som en del af den nye og spændende punkbølge. Men punk var ikke blot de to bands. Det var et utal af andre musikgrupper, arrangører, initiativtagere og hele miljøet omkring musikken. Punken var kommet til Aarhus, og med sin fandenivoldskhed satte den et markant aftryk på byens musikscene det næste årti.

Koncerterne var punkernes samlingspunkt

Punk i HUSET

Et af stederne, som flittigt lagde hus til den nye musik og miljøet, som rejste sig heraf, var Huset (i dag VoxHall). Det var i Husets lokaler, den senere legendariske punk-festival blev udlevet første gang i 1978. På plakaten var førnævnte Lost Kids og Kliché samt Slim og Dream Police fra Aarhus. Derudover spillede også Sods, Brats og No Knox fra København. Aarhus-grupperne fik scenen om torsdagen, og København-grupperne fik scenen om fredagen.

Festivalen havde oprindeligt ikke noget særligt navn, men blev efterfølgende kendt som Pære Punk-festival, eftersom den blev grundlag for den legendariske opsamlingsplade Pære Punk, som udkom det efterfølgende år. Den var, udover Sods’ Minutes To Go, den første fuldlængdes punkplade i Danmark. Huset var et af de steder, som omfavnede punkmusikken og punkmiljøet i stedet for at udelukke det. Punkkoncerterne var ikke velkomne flere steder i byen, særligt ikke efter den såkaldte Staklade Massakre i 1980. Men i Huset afvikledes der adskillige punkarrangementer igennem 1980’erne, hvad end det gjaldt større enkeltkoncerter med for eksempel Black Flag, eller årlige punkfestivaler.

Det aarhusianske punkband Normals spiller i Huset omkring 1980. Ved mikrofonen er Hans Simonsen, som også spillede – og fortsat spiller i punkbandet War of Destruction. Foto: Lars Kristian Olesen, ca. 1980, Aarhus Stadsarkiv.

En af de festivaler, som opnåede en større succes og anerkendelse i Huset, var Monody Festival. Festivalen blev indledt i 1981, her blot under navnet Punk ’81. I 1982 blev festivalen omdøbt til Monody. Det var en to-dagsfestival med både danske og internationale kunstnere på programmet, og særligt lokale bands var stærkt repræsenteret på festivalen – for eksempel bands som Crap, War of Destruction og The Zero Point. Til festivalen kom publikum fra hele Danmark, men den tiltrak også gæster fra udlandet, særligt fra Tyskland. Monody Festivalen havde sin gang i Huset frem til 1987, hvor den for sidste gang blev afviklet – desværre under større optøjer, angiveligt blandt særligt nogle af de tyske punkere.

Opgang 2

Et andet signifikant mødested for byens punkere var ungdomsklubben på Vester Allé, Opgang 2. Antallet af unge punkere i byen steg i takt med, at særligt den britiske punk kom til byens pladeforretninger, samt da de første danske punkbands vandt indpas på den danske musikscene. Det betød, at også helt unge aarhusianere begyndte at finde et miljø i punken – enten om musikken eller udtrykket. Ungdomsklubben i Officersbygningen på Vester Allé begyndte fra slutningen af 70’erne så småt at blive ”overtaget” af disse unge punkere fra at have været et samlingspunkt for beat og hippier førhen. Her var der blevet etableret øvelokaler, så udover at man kunne mødes og socialisere, kunne man også her have base med sit band eller måske endda danne nye bands. Det var også en af grundene til, at flere af byens punkmusikere spillede på kryds og tværs af forskellige grupper.

10’er punk

I 1980 var der sparsomt med plads til punkmusikken på den aarhusianske scene. Derfor fik Mariane Malfet, som var en del af grupperne Gylle og Slim, etableret en aftale med Jazzhus Tagskægget, som jo nok ellers var et noget ukonventionelt sted til punk. Her fik punkerne scenen til rådighed til et nyt punkarrangement, som blev døbt 10’er punk. Konceptet var enkelt – det kostede 10 kroner, uanset hvor mange bands der var på plakaten. Arrangementet blev, så vidt muligt, afviklet fast om mandagen, og her kunne mange af de aarhusianske punkbands komme og spille – til stor fornøjelse for hele punkmiljøet. Samme år lukkede Tagskægget dog, men arrangementet nåede at få en stor betydning for de aarhusianske udøvende punkmusikere, da de pludseligt havde et sted at samles, uanset om man var en del af punkmiljøet i Tilst, Højbjerg eller andre dele af byen.

Det er også værd at nævne Fronthuset i Mejlgade som et samlingspunkt for byens punkere. Her afvikledes der også adskillige punkarrangementer med lokale bands som Gylle, Circumcision, Normals og mange flere på programmet.

Byens punkere fik bank for at skille sig ud

Følelsen af at blive set ned på

Den nye og rå bølge kom til Danmark i en tid, hvor det bestemt ikke var alle, som var lige tolerante overfor nye strømninger. Samfundsnormerne så anderledes ud i slutningen af 70’erne og små ting som en badge på jakken eller en sikkerhedsnår i øret kunne få forbipasserende til at løfte både øjenbryn og pegefingre. For andre var den outrerede stil, udtrykket og det ofte meget venstreorienterede, politiske standpunkt slet ikke velkommen i byen.

En gåtur igennem Aarhus midtby kunne som punker i slutningen af 70’erne og op gennem 80’erne sagtens resultere i klø. I et interview med Aarhus Stadsarkiv fortæller guitarist i de aarhusianske punkbands Crap og War of Destruction, Dan ”Donny” Sørensen: ”Hvis man så alt for outreret ud, så kunne man godt rende ind i en røvfuld inde i Aarhus midtby, eller hvis man kom til andre mindre byer.” Han mindes, hvordan punkerne blev set ned på i samtiden. Selv fik han også bank. Han fortæller at de, som så mest outreret ud, selvfølgeligt også var mere udsatte. Nogle gange stak man måske næsen lidt for meget frem for at provokere, og andre gange var man måske blot på det forkerte sted på det forkerte tidspunkt.

Hans Simonsen fra grupperne Normals og ligeledes War of Destruction er anden, som stadsarkivet har talt med. Han siger om fjendtligheden mod punkerne: ”Når man stiller sig helt ud på en side i forhold til det, jeg syntes, samfundet var, så stak man meget ud. Det var grimheden eller ekstremheden. Man forstod bare ikke årsagen bagved – den så man aldrig. Følelsen af at blive set ned på, snakket grimt til hele tiden … Det har jo sin effekt”. Hans Simonsen priser sig lykkelig for at opleve samfundet som mere åbent i dag, hvor han observerer unge mennesker gå frit rundt med samme frisure eller udseende, som han i sin tid fik tæsk og blev set ned på for.

Punk på stoffer?

Hvorfor så denne fjendtlighed mod punkerne? På den ene side var der samtidens normer, på den anden side var der mediedækningen og populærkulturelle produkter som skabte et billede af punkerne, som givetvis stadig hjemsøger punken i dag. Nemlig at punk var voldeligt, og punk var masser af hårde stoffer.

Dette er dog langt fra hele sandheden. Punk kunne hverken dengang eller i dag betegnes som en ensartet størrelse. Udover individuelle forskelle på måden at opfatte punk på var der f.eks. også forskel på punk i Aarhus og punk i København. Der opstod da også en form for rivalisering imellem de to byer. Der var også forskel på, om man f.eks. var en del af den allerførste punkbølge, eller om man som helt ung kom til lidt senere.

Ingen af de personer, som Aarhus Stadsarkiv har snakket med fra punkmiljøet, siger, at de oplevede, at stoffer var et udpræget problem i Aarhus’ punkmiljø. Stofferne har været til stede i nogle ”miljøer i miljøet”, men dette har ikke været noget særegent for punkmiljøet i Aarhus i 1980’erne, ligesom stoffer i dag ikke er forbeholdt én gruppe mennesker. Et af de tidlige punkbands, Lost Kids, har talt åbent om, hvordan hårde stoffer, som heroin til tider fyldte meget hos dem. Dette kan muligvis også have medvirket til en generel opfattelse af punkerne, eftersom Lost Kids var et af de bands, som oplevede en mere markant succes udadtil. De hårde stoffer florerede, men opfattelsen af punkerne som junkier, stammer nok mest fra nogle af de større bands – og i særdeleshed de udenlandske.

Og hvad med de ”voldelige” punkere? I et interview med Aarhus Stadsarkiv fortæller Steen Thomsen fra bl.a. The Zero Point: ”Det var nærmere os, der blev begået vold imod, end det var den anden vej rundt (…) Når man ser en punker i en film, så er det altid en eller anden ond fyr. Hvorfor helvede er det ikke helten? Fordi sådan kender jeg faktisk folk.” I Aarhus forsøgte punkmiljøet da også at gå imod vold med deres musikalske aktivisme, f.eks. med arrangementet ”Larm Mod Vold”, som blev afviklet i Fronthuset i 1982.

Aarhusianske punkbands

Mariane Malfet (fra bandsene Gylle, Slim) og Johnny Concrete ( fra bandsene Dream Police, The Clochards, Deformed) fotograferet forud for Punkfestivalen Rock Mod Profitten, som de to stod bag. Fotograf Jørn Timm, 1980, Aarhus Stadsarkiv.

Af aarhusianske punkbands indenfor perioden kan f.eks. nævnes:

Organisationer i punkmiljøet

Andre organisationer som engagerede sig i punkmusikken- og miljøet:

Opgang2 (ungdomsklub)
Dandelion (pladeforretning)
Mimosa (pladeforretning)
Roxy (pladeforretning)