Lost Kids
Lost Kids var et aarhusiansk punkband, der var aktivt i 1978-1982.
Lost Kids var en del af den første punkbølge i Danmark og udsendte den første danske punkplade, singlen ”Født Som Nul” i 1978.
Bandet udgav debutalbummet ”Bla Bla” i 1980. Her bestod bandet af:
- Jan Jet (Jan Nielsen): Vokal
- Pussi Punk (Kate Svanholm): Vokal
- Mek Pek (Mek Falk): Bas
- Kose (Karsten Bo Sørensen): Trommer
- Bølle (Kim Nielsen): Guitar
- Stefan Borum: Keys
Året efter udkom albummet ”Bla Bla 2”. Dette blev Lost Kids' sidste plade. Herefter gik det ned ad bakke for bandet, som gik i opløsning.
Selvom bandet kun udgav de to førnævnte fuldlængdes plader, blev det i mellemtiden til flere singler og bidrag til opsamlingsplader, heriblandt den legendariske Pære Punk plade fra 1979.
Lost Kids har haft ry for en hård livsstil, hvor stofferne fyldte meget i bandet, hvorfor der også undervejs har været adskillige udskiftninger af bandmedlemmer.
Manden bag Lost Kids, Jan Jet, gik i 2022 bort i en alder af 70.
Lost Kids på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Lost Kids. Discogs.com. Tilgået d. 27/10/2023 fra: https://www.discogs.com/artist/444513-Lost-Kids?superFilter=Releases
- Aarhus Stiftstidende. Startede sit band på en stor fed løgn: Nu er Aarhus' første punker død. 06/07/2022. https://stiften.dk/navne/startede-sit-band-paa-en-stor-fed-loegn-nu-er-aarhus-foerste-punker-doed