Orla Schartau Hyllested (1912-2000)
Borgmester Orla Schartau Hyllested medlem af Aarhus Byråd for Socialdemokratiet
Født 4. august 1912 på Fødselsanstalten Jylland, Aarhus - død 10. juni 2000 i Aarhus.
Søn af Anna Margrethe Nielsen Hyllested.
Hyllesteds tidlige år i Aarhus
Orla Hyllested var aarhusianer, opvokset i beskedne kår og måtte som dreng tage arbejde som mælkedreng og indsæber hos en barber, inden skolegangen var afsluttet på Valdemarsgades Skole, og han kom i murerlære. Han blev udlært i 1932, netop som den økonomiske krise for alvor tog fart. Selv om han nogle år var ude på murerstilladserne, blev det som organisationsmand - politisk så vel som fagligt - Hyllested slog sit navn fast. Som udlært murer var det naturligt, at det blev arbejderbevægelsens byggeselskaber, der fangede hans interesse. Det er sagt, at han blev fagbevægelsens og kooperationens mand i byen. Fra 1935-61 var han således medlem af bestyrelsen af Murersvendenes Fagforening i Aarhus. Han sad i bestyrelsen for Faglig Ungdom 1942-46 og var fra 1945 medlem af Forretningsudvalget for Arbejderens Fællesorganisation i byen. I 1944 var han allerede, blevet forretningsfører for Fagorganisationernes Boligselskab – senere blot kaldt FagBo. Fra 1954 blev han fastlønnet forretningsfører her, da han havde måttet opgive det hårde liv på byggepladserne.
Politik og indlemmelsen i byrådet
I 1958 blev han indvalgt i byrådet på Socialdemokratiets liste, hvor han fortsatte frem til 1981. Fire år senere blev Orla Hyllested formand og ordfører for gruppen. I 1970 blev han socialrådmand og viceborgmester. Det var derfor næsten en naturlov, at han kom til at efterfølge borgmester Bernhardt Jensen, da denne i efteråret 1971 forlod byrådsarbejdet og borgmesterposten, men sådan havde det ikke umiddelbart tegnet sig. Hyllesteds valg havde været usikkert, da han havde haft en alvorlig konkurrent i Robert Svane Hansen, der ved valget i 1970 havde fået flere personlige stemmer end Orla Hyllested. Svane Hansen var imidlertid også opstillet til Aarhus Amtsråd. Han valgte sidstnævnte og blev amtsborgmester i 1970. Det blev således Orla Hyllested, der fik ansvaret for administrativt at få storkommunen til at fungere efter den store kommunalreform i 1970. Den betød, at Aarhus blev sluttet sammen med omkring 20 forstads- og omegnskommuner med en meget ujævn infrastruktur. Et politisk mål var at udligne forskellighederne mellem den gamle købstad og de mange nye dele af Storaarhus.
Borgmesteren holdt naturligt af byggeri. Det skulle ikke være pralende, men solidt og godt. Selv om han var uddannet som håndværker, så accepterede han, at det nye byggeri blev opført i betonelementer, selv om han mødte protester fra gamle fagforeningsfolk.
Hyllested i den politiske sfære
Borgmesteren nød opgaverne i byrådssalen, men han følte sig tit og ofte irriteret over ”den nye tone”, der prægede arbejdet her, ikke mindst efter 1974, da især unge politikere på venstrefløjen prægede talerrækken med lange og principielle indlæg. Orla Hyllested forsøgte at indføre begrebet ”begrænset taletid” for at undgå, at byrådsmøderne trak ud til efter ”spisepausen” eller måske helt til efter midnat. Det var hans opfattelse, at en dagsorden skulle gøres færdig. Borgmesteren var svækket, da partiet ved valget havde mistet fire mandater, mens venstrefløjen talte såvel Socialistisk Folkeparti, Danmarks Kommunistiske Parti som Venstresocialisterne med i alt 5 mandater. Hyllested foretrak konkret politik, men han var også manden, der i en stor forsamling kunne tage ordet og tale i ”timevis” for at skabe konsensus om en sag. Sådan huskes han af mange i Arbejdernes Forsamlingsbygning i Amaliegade, når der var uro i partirækkerne. For Hyllested gik der et skarpt skel mellem socialdemokrater og partierne til venstre herfor.
De sidste år
Ti år senere fik Orla Hyllesteds politiske liv en træls afslutning. De sidste år af hans borgmestertid i Aarhus havde været præget af arbejdsløshed og energikrise, så ved valget i 1981 ønskede Hyllested ikke at genopstille. Nogle endnu unavngivne personer havde dog, imod Hyllesteds vidne og vilje, opstillet ham som løsgænger. Sagen førte til, at han måtte indrykke følgende annonce i avisen:
”Kære medborgere. Det er uanstændigt overfor mit parti, det der er sket. Og det er dybt tragisk for mig personligt, at jeg efter at have tjent Århus by i mange år, nu skal misbruges til at splitte Socialdemokratiets vælgere. For det er ganske enkelt, hvad hensigten med at opstille mig – uden min viden – til byrådsvalget på tirsdag. Det er derfor også mit højeste ønske at hensigten ikke lykkes. Jeg håber, at alle I, der gennem årene har støttet mig – har stemt enten personligt på mig eller stemt på mit parti, ikke medvirker til intrigemagernes spil. I kan opfylde dette ønske for mig ved – som jeg naturligvis selv gør – at stemme på liste A-Socialdemokratiet. Orla Hyllested. Borgmester.”
Orla Hyllested blev efterfulgt af Thorkild Simonsen (1926-2022) på borgmesterposten.
I de senere år havde han været ramt af alvorlig sygdom, og i 1983 fik han fjernet strubehovedet og kunne kun tale ved hjælp af en forstærker, der blev anbragt på halsen. Alligevel bevægede han sig fortsat rundt i byen og nød fortsat stor popularitet blandt borgerne. Orla Hyllested var den sidste borgmester, der magtede opgaven som borgmester med udgangspunkt i en megen beskeden skolegang.
Medlem af eller repræsentant i...
- Skolekommissionen 1957-59
- Skolenævnene for Vorrevangsskolen, Læssøesgades og Christiansgades skoler 1957-59
- Teknisk udvalg 1958-1970
- Bestyrelsen for Andelsselskabet Gudenåcentralen 1958-
- Boligkommissionen 1958-59 og 1962-
- Udvalget for kulturelle anliggender 1958-62
- Boliganvisningsudvalget 1958-62
- Bygningsrådet 1959-, Århus amts skoleråd 1959
- Bestyrelsen for Naturhistorisk Museum 1959-62
- Økonomiudvalget 1962-1970
- Feriefondsudvalget 1962-
- Dispositionsplanskommissionen 1962-
- Vejkrydsningsudvalget for Aarhus amt 1962-
- Repræsentantskabet for Jydsk Byplanråd 1962-
- Repræsentantskabet for Aarhus Renholdningsselskabet 1962-
- Repræsentantskabet for I/S Midtkraft 1962-
- Egnsplanskommissionen 1962-
- Repræsentantskabet for Idrætsparken 1962-
- Bestyrelsen for Teknisk Skole 1966-
- Bestyrelsen for Århusegnens Flyveplads 1966-
- Havneudvalget 1966-
- Vurderingsmand for Søndre skyldkreds 1. distrikt 1959
- Jordboniteringsmand 1962-
Litteratur og Kilder
- Ole Degn og Vagn Dybdal (red.): Borgere i byens råd. Medlemmer af Århus bys borgerrepræsentation og byråd 1838-1968. Universitetsforlaget i Aarhus 1968.
- Første version af artiklen er efter aftale overført fra web-opslagsværket "Borgere i byens råd", som Byrådssekretariatet tidligere publicerede på kommunens hjemmeside.
