Jægergårdsgade
Jægergårdsgade (tidl. Jægergårdsvej) ligger i bykvarteret Frederiksbjerg. Gaden går fra Sydhavnsgade på havnen til Frederiks Allé over en strækning på 1100 meter.
Jægergården og Centralværkstedet
Jægergårdsgade strækker sig over 1100 meter og går fra Sydhavnhavnsgade i øst til Frederiks Allé i vest.
Frem til 1924, hvor Frederiksbjerg Grundejerforening bad byrådet om en navneændring af gaden hed Jægergårdsgade Jægergaardsvej, og selv om det er svært at forestille sig i dag, har her faktisk engang ligget en jægergård.
Jægergården, der blev opført i 1724, lå på herregården Marselisborgs jorder, der dengang hørte under Viby Sogn, og fungerede som bolig for herregårdsskytten. Gården lå ud for Marselisborg Allé og har gennem tiderne fungeret som både skovriderbolig, traktørsted, værtshus, epidemilazaret og stiftamtmandsbolig. I 1843 solgte godsejer, Caspar Peter Rothe Ingerslev (1800-1864), på Marselisborg Jægergården til købmand Anders Malling, der flyttede ind på gården. Efter få år erkendte han, at det ikke var noget for ham at bo ’så langt uden for byen’ og flyttede derfor tilbage til byen. I 1857 blev Jægergården privatbolig for fabrikant Mads Pagh Bruun, og under hans tid var den et samlingssted for byens og omegnens politiske interesserede.
Bruun døde i 1884, og året efter blev Jægergården overtaget af DSB, som brugte ejendommen som administrationsbygning for Centralværkstedet. I 1910 opførte DSB en ny administrationsbygning – den i dag fredede ejendom på Jægergårdsgade 97 – og den gamle Jægergård blev nedrevet for at gøre plads til Centralværkstedets udvidelser. Centralværkstederne blev nedrevet i 1998, hvorefter Aarhus Kommune opførte en ny administrationsbygning på samme grund, som den gamle gård havde ligget, og også med navnet Jægergården.
Aarhus Oliefabrik
Gadestykke øst for M.P. Bruuns Gade blev præget af forskellige former for industri. Udover Centralværkstedet blev Aarhus Palmekærnefabrik grundlagt i 1872 ved siden af Jægergården. Fabrikken blev senere kendt som Århus Oliefabrik - eller blot ”Oliemøllen”. Oliefabrikken producerede planteolier fra frø, nødder og kerner. Fabrikken voksede med tiden og udvidede på området ved Jægergårdsgade lige som den mellem 1915-1918 byggede et stort, nyt anlæg på havnen. Først i 1996 blev det store fabriksanlæg ved Jægergårdsgade nedrevet og i 2003 åbnede Bruuns Galleri på oliefabrikkens gamle grund.
Slagtehuset
For enden af Jægergårdsgade lå fra 1895 byens offentlige slagtehus. Slagtehuset betød både en betydelig forbedring af og kontrol med kødkvaliteten, men også handel med kvæg og heste blev flyttet fra byens andre torve til slagtehusets markedsplads. I forbindelse med flytningen af kvæghandelen blev i 1907 på slagtehusets grund opført en restaurant, som kunne beværte og tjene som forhandlingslokaler for kvægtorvets mange handlende. Restauranten fik det passende navn Kohalen og findes fortsat i dag med adresse på nr. 164A.
Travl handelsgade
Frederiksbjerg er et af byens ”nye” kvarterer, der opstod i kølvandet på den eksplosive befolkningstilvækst Aarhus oplevede fra midten af 1800-tallet og frem, hvor indbyggertallet voksede fra ca. 7.800 i 1850 til godt 50.000 indbyggere i 1901. Jægergårdsgade fungerede som forbindelsesvej mellem landevejen mod Skanderborg (Frederiks Allé) og Hads Herreds Vej (Strandvejen), og efterhånden som indbyggertallet i Aarhus steg, gjorde trafikken det i Jægergårdsgade også, og gadens vestlige del udviklede sig hurtigt til at være en travl beboelses- og forretningsgade.
Apotek, biograf og spøg og skæmt
I år 1900 fik gaden sit efter apotek, da Sct. Pauls Apothek blev indviet i en smuk, ny bygning i palæstil på nr. 79 tegnet af arkitekt Rudolf Frimodt Clausen. R.F. Clausen var en af byens helt store arkitekter, og han står blandt meget andet også bag Marselisborg Gymnasium samt flere af karréejendommene rundt om Skt. Pauls Kirkeplads. I dag drives der restaurant og cocktailbar i det gamle apotek – stadig under samme navn.
Godt et halvt århundrede senere fik Jægergårdsgade også en topmoderne biograf med flere sale, da Folketeatret slog dørene op i en ny, stor ejendom, der strakte sig over husnumrene 64-70. Biografen lukkede i 2002 og i dag holder blandt Netto til i ejendommen.
I over 75 år var Jægergårdsgade og hjemsted for Pariserhuset (først med adresse på nr. 64, herefter nr. 60 også slutteligt nr. 21), der omkring 1944 blev åbnet af Niels V. Korsgaard med salg af hjemmelavede ting som sangskjulere, bordløbere, julekalendere, lys og servietter – det meste fabrikeret af hustruen Irma. Efter få år kunne fru Irma ikke længere følge med, og salget fra forretningen var efterhånden mest importerede varer som masker, fastelavnstønder og nytårskrudt.
Efter årtusindeskiftet blev Jægergårdsgade en markant forretningsbygning rigere, da Bruuns Galleri i 2003 åbnede med en masse detailbutikker forbundet til banegårdshallen.
Den stigende og tungere trafik i Jægergårdsgade var hård ved den gamle brostensbelægning, og op gennem første halvdel af 1900-tallet steg klagerne over den bumlede belægning. Gaden blev dog først asfalteret i 1951 efter blandt andet et hårdt pres på byrådet fra Jægergårdsgades Sammenslutning. Det færdige resultat blev fejret med flagallé og musik i gaden.
I dag er der fortsat musik og fest i gaden, når Jægergårdsgade hvert år, den første lørdag i maj, holder Maj Marked.
Adresser og bygninger
- Jægergårdsgade 2A.
- Jægergårdsgade 39.
- Jægergårdsgade 42-44.
- Jægergårdsgade 60. 4 etages ejendom af rødsten, inspireret af den italienske neo-renæssance. Bygningen er opført i 1899 for Rasmus Nielsen.
I denne ejendom har spøg- og skæmt-forretningen Pariserhuset haft til huse fra 1957 til 1992; den startede i nr. 64 i 1944 og flyttede i 1992 til Jægergårdsgade 21. - Jægergårdsgade 61.
- Jægergårdsgade 62. 3 1/2 etages hvidmalet ejendom med tegltag og to kviste og karnap på anden etage. Ejendommen er opført i 1923 for Svinth og tegnet af arkitekten Alf Skjøt Petersen.
- Jægergårdsgade 71.
- Jægergårdsgade 78. Fotograf Johansens Ejendom. 2-etages vaaningshus med delvis beboelse i kælder samt en latrinebygning opført i 1898.
- Jægergårdsgade 81. 3 1/2 etages bygning, bygget med rødsten og tegltag med tre ovenlysvinduer samt skorsten. Ejendommen er opført i 1884 af murermester Carstensen.
- Jægergårdsgade 83. Opført 1890 af Arbejdernes Byggeforening efter tegninger af arkitekt A.J. Müllertz. Deler adresse med Fredericiagade 39.
- Jægergårdsgade 97. Aarhus Centralværksted Kontorer opført i 1910 efter tegninger af arkitekt Povl Baumann.
- Jægergårdsgade 99. Aarhus Kommunes administrationsbygning "Jægergården" opført i 2001.
- Jægergårdsgade 101A-P. Danske Banks domicil i seks etager med 11.400 kvadratmeter kontorer tegnet af Arkitema Architects. Opført 2019.
- Jægergårdsgade 107. Bygning opført i 1946 for Stevedoreklubben efter tegninger af arkitekt P. Kyed Knudsen. Senere benyttet som "Værestedet" for socialt udsatte.
- Jægergårdsgade 130.
- Jægergårdsgade 142. 4,5 etagers hjørneejendom bygget i gule blændersten med mansardskifertag, muligvis tegnet af Rudolf Frimodt Clausen (1861-1950).
- Jægergårdsgade 144. 4,5 etages hjørneejendom med mansardtegltag og nybarokke stilelementer. Ejendommen er opført i 1912 af murermester N. Nielsen og tegnet af arkitekt M. B. Fritz.
- Jægergårdsgade 148. 4 1/2 etages bygning i rødsten med mansardtegltag, to karnapper med kviste samt granitsokkel. Ejendommen er opført i 1912 af tømrermester Richard Jensen, og tegnet af arkitekten Thorkel Møller.
- Jægergårdsgade 150. 4 1/2 etages hjørneejendom i rødsten med mansardtegltag og karnap fra 2. til 4. etage. Ejendommen er opført i 1911 for F.E. Gaarde og tegnet af arkitekten Christian Frühstück Nielsen.
- Jægergårdsgade 152. 3-etagers rødstensejendom oprindeligt opført som administrationsbygning for Aarhus Offentlige Slagtehus i 1895.
- Jægergårdsgade 164A (tidl. Jægergårdsgade 152). Rødstensejendom drevet som Restaurant Kohalen siden 1907.
Se også
Jægergårdsgade på AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Læs mere om Jægergårdsgade på AarhusArkivet
- Preben Rasmussens udklipssamling
- Kurt Lundskov, ”Det gamle Aarhus” fra 2011
- Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018