Aarhus Mølle

Fra AarhusWiki
(Omdirigeret fra Århus Mølle)
Indlæser kort...
Kort over Aarhus Mølle og Mølleport. Gylding og B. Sørensen, ca. 1816
Aarhus Mølle ved "Vejen bag om byen", det nutidige Vester Allé. Til venstre ses Mølledammen. Hammerschmidt Foto, ca. 1867, Aarhus Stadsarkiv.
Aarhus Mølle i 1800. Ukendt kunstner, Aarhus Kommunes Bibliotekers Lokalhistoriske Samling.

Aarhus Mølle var en vandmølle, der lå, hvor Møllestien i dag munder ud i Vester Allé. Bag møllen lå frem til en lille kirkegård kaldet Møllekirkegården, der også blev brugt som blegeplads. I 1688 blev kirkegården nedlagt, og området blev lavet om til en have tilhørende Aarhus Mølle. Samtidig flyttede blegepladsen lidt mod øst, hvor den kom til at ligge ved siden af møllens have. Gaden Blegdammen ligger i dag ved blegepladsens tidligere placering.

Aarhus Mølles historie

Aarhus Mølle kan spores tilbage til 1286, men hvornår den præcis blev anlagt, vides ikke. Den er dog formodentlig blevet bygget efter 1231, da den ikke optræder blandt de 18 vandmøller, kongen ejede dette år. Sikkert er, at kongen i 1200-tallet fik opført en vandmølle ved Aarhus Å. Dengang var Aarhus meget mindre, og møllen blev placeret et stykke uden for byen. Her leverede åen drivkraft til møllen, der med tiden fik navnet, Aarhus Mølle. Ligeledes begyndte Aarhus Å at blive kaldt Mølleåen.

Da Aarhus Mølle blev bygget, opførte man også en dæmning henover åen ved møllen. Dæmningen havde sluser, så vandgennemstrømningen kunne styres og Mølleengen, der lå vest for Aarhus Mølle, kunne oversvømmes. Dermed dannedes en mølledam, hvor åens vand kunne gemmes til senere brug. Fra Mølledammen ledte et omløb vandet udenom møllen til åen, mens et bagløb ledte vandet hen til møllehjulet. Ved hjælp af de to åløb og sluserne kunne vandtilførslen til møllen styres og reguleres.

Senere blev der bygget en bro henover sluserne, der passende fik navnet Slusebroen.

Aarhus Mølle var i kongens eje frem til 1664, hvor den blev solgt til private ejere. Herefter blev den ejet af skiftende borgere, blandt andet familien Weis, der blev de sidste indehavere af møllen.

Mølleren havde mange privilegier. Eksempelvis havde Aarhus' borgere og bønder pligt til at benytte Aarhus Mølle, hvor de skulle betale afgift af det korn og malt, de fik malet. Denne pligt frafaldt dog med næringsfrihedsloven i 1857, hvorefter folk måtte benytte sig af den mølle, de ønskede. Dermed mistede mølleren i Aarhus Mølle noget af sin indtægt, som staten betalte ham en erstatning for. Indtil 1870 havde mølleren også retten til vandet i åen, men da man ønskede at bruge åen som drikkevandsforsyning, blev det aftalt med den daværende møller, Andreas Severin Weis (1815-1889), at han kunne få et stort erstatningsbeløb (14.800 rigsdaler) mod at afskrive sig sin ret. Det gjorde han i 1873.

Derefter kunne mølleren ikke længere opdæmme vandet i åen, hvorfor Mølledammen blev drænet. Dermed kunne den ikke længere bruges til at drive møllen. Allerede inden Weis underskrev aftalen, havde han dog skaffet en dampmaskine til møllen, som herefter blev drevet videre som dampmølle. Mølledriften ophørte helt i 1903, hvor Andreas Severin Weis' søn, Ernst August Weis (1848-1912), begyndte at afhænde møllens jorde.

I 1909 købte Aarhus Kommune møllegrunden, dog med den aftale, at Ernst Weis og hans hustru kunne blive boende i møllen resten af deres liv. Kommunen fik dog lov at overtage møllens have med det forbehold, at området "aldrig må bebygges, men stadig skal henligge som offentligt torv eller offentlig park, der skal have navn af henholdsvis Mølletorvet eller Mølleparken, dog at det tillades kommunen på arealet at bygge en smuk bygning til anvendelse til rådhus, universitet eller anden lignende højere læreanstalt, bibliotek eller torvehalle." Således sikrede Weis, at Aarhus Mølle altid ville leve videre i navnet, området ville få, efter møllen flyttedes, samt at arealet ville blive brugt til et formål, han selv så ønskeligt. Mølleparken og det tidligere Aarhus Folkebibliotek er dermed en direkte konsekvens af Weis' aftale med kommunen.

I 1912 lavede Ernst Weis en aftale med Den Gamle By om, at møllen efter hans og hustruens død kunne flyttes til Den Gamle By. Det skete efter hustruen, Wilhelmine Weis, som den sidste af de to døde i 1926. Anlægget, man i dag kan se i Den Gamle By, består af et stuehus, en maltmølle og en staldbygning. Stuehuset stammer fra omkring 1700 og møllen fra 1782. Staldbygningen er fra 1600-tallet.

Familien Weis

Aarhus Mølle i 1860. Affotografering af akvarel af Bertha Magdalene Weis. Fotograf: Ketel Ketelsen, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling
Aarhus Mølle i år 1900. Ukendt fotograf, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.

Aarhus Mølle blev i 1846 overtaget af Andreas Severin Weis (1815-1889), som var forretningsmand. Weis var også meget interesseret i kunst, og sammen med sin kone, Bertha Magdalene Weis (1828-1902), førte han en husholdning, der blev samlingssted for kulturlivet i byen. Her mødtes kunstnere, musikere og andre af byens borgere. I 1875 skænkede Weis en grund på Mølleengen overfor møllen, hvorpå Aarhus Museum blev bygget i 1877. Bygningen går i dag under navnet "Huset", efter medborgerhuset holdt til i bygningen fra 1973 til 2008.

I 1889 døde Andreas Weis, og møllen blev overtaget af hans søn Ernst August Weis (1848-1912). Ernst Weis og hans kone, Wilhelmine Weis, blev de sidste indehavere af møllen og boede der frem til deres død, Ernst Weis i 1912 og Wilhelmine Weis i 1926.

Møllenavne i Aarhus by

Aarhus Mølle har givet navn til en del forskellige steder i Aarhus:

  • Mølleparken er i dag en park i Aarhus Midtby. Efter mølleanlægget blev fjernet i 1926, blev området - efter aftale med den afdøde - ejer lavet om til en park opkaldt efter Aarhus Mølle. Senere kom blandt andet Hovedbiblioteket til at ligge der.
  • Mølleport var den byport, som lå på hjørnet af Vester Alle og Vestergade tæt ved Aarhus Mølle.
  • Møllegade var engang navnet på en kort strækning af Vestergade, der lå ved Mølleport. I dag går Møllegade fra Vestergade, forbi Mølleparken ned til Åboulevarden.
  • Møllestien der var en sti, der lå parallelt med Vestergade mod syd og førte til haven bag ved Aarhus Mølle. I dag ligger Møllestien omtrent samme sted og går fra Møllegade til Vester Allé.
  • Andre historiske områder og steder knyttet til Aarhus Mølle som Mølleengen, Mølledammen, Mølletoften, Møllekirkegården og Aarhus Mølle Landdistrikt, der også bare blev kaldt Mølledistriktet.

Ejere af Aarhus Mølle

  • 1581-?: Møllebygger Anders Possin. Han kom til Danmark fra Schlesien og havde arbejdet for dronning Dorothea på Dronningborg Mølle ved Randers, inden hans kom til Aarhus. Her tog han i 1581 fat på at istandsætte Aarhus Mølle for den daværende danske konge, da møllen var blevet faldefærdig. Efter byggearbejdets afslutning selv han fik lov at få møllen i fæste. Han begyndte derpå af at købe grunde og ejendomme omkring møllen og i 1586 var han kommet i besiddelse af hele grunden mellem Garvergyde, Vestergade, Møllegyde og Vester Allé. Possin kom senere også til at gå under navnene Møller og Müller.
  • 1623-?: Købmand Bernt Klodt fra Hamborg. Klodt fik i 1636 kongeligt privilegie som møller for Aarhus Købstad, hvilket betød, at indbyggerne i Aarhus ikke måtte få malet deres korn noget andet sted end hos Klodt. Efter hans død drev hans enke, Anne Nielsdatter, møllen videre.
  • 1651-1664: Tolder i København Heinrich Müller. Han fik møllen i pant af kong Frederik III og havde samme privilegier som Bernt Klodt. Aarhus Mølle var kun en mindre del af den store mængde krongods, som Müller fik i pant gennem tiden. Det var kongens behov for på denne måde at kunne bruge Müllers store formue, der især reddede ham fra en større straf, selvom han havde været nært knyttet til den styrtede Korfitz Ulfeld. I 1664 blev pantsætningen ophævet, og kongen kunne nu sælge Aarhus Mølle.
  • 1664-1682: Jens Jensen Wissing den Ældre. Han købte møllen, hvortil der hørte adskilligt strøgods i Jylland, for ca. 11.000 Rdl. Selvom Wissing ejede den, blev den beboet og drevet af møller Jacob Lauritsen Møller, der havde møllen i fæste. Formodentlig blev den en årgang også drevet af Thyge Simonsen.
  • 1682-1697: Jens Jensen Wissing (1656-1697) den Yngre, søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing. Den yngre Wissing var den første ejer af møllen, der fæstede bo i den. Han fik i 1688 indlemmet Møllekirkegården i møllens grund, hvorefter den blev brugt som haveplads til møllen, og han kan tildeles æren for at have skaffet størstedelen af den jord, som gennem tiden vedblev at tilhøre Aarhus Mølle og var dens og møllejerens økonomiske fundament. Wissing døde i 1697, hvorefter møllen frem til 1702 blev forpagtet af hans svoger, stiftsskriver Christen Jensen Wegerslev (1650-1723). Det var dog Wissings søn, præsten Lorentz Jensen Wissing (1688-1728), der arvede ejerskabet af møllen.
  • 1697-1728: Lorentz Jensen Wissing (1688-1728), søn af ovennævnte Jens Jensen Wissing (1656-1697) den Yngre. Efter Lorentz Jensen Wissings død i 1728, flyttede hans enke og børn i møllen, og den ældste søn, Jens Wissing, overtog driften af møllen.
  • 1728-1753: Jens Wissing (1710-1753), søn af Lorentz Jensen Wissing (1688-1728). Jens Wissing blev dræbt, tilsyneladende ved et uheld, da han blev ramt af et vådeskud i 1753.
  • 1753-1754: Johanne Marie Wissing f. Althalt, enke efter Jens Wissing.
  • 1754-1764: Christian Henrik Grotum (1720-1764). Han giftede sig med Johanne Marie Wissing f. Althalt og overtog i den forbindelse ejerskabet af Aarhus Mølle. Desuden havde han en anden forbindelse til møllen, idet hans mor, Inger Marie Wegerslev, var datter af den tidligere forpagter, Christen Jensen Wegerslev. Grotum købte adskillige markområder nær møllen og formåede dermed at samle hele Mølletoften under Aarhus Mølles eje. Grotums eneste søn døde tidligt, og den nærmeste arving var derfor Grotums halvbrors søn, Lars Christian Meulengracht (1735-1773), der overtog møllen efter Grotum.
  • 1764-1767: Lars Christian Meulengracht (1735-1773) arvede møllen efter Christian Henrik Grotum, der var hans fars halvbror. Meulengracht formåede dog ikke at forvalte møllen, hvilket resulterede i store økonomiske vanskeligheder, hvorefter han druknede sig i fortvivle i Mølledammen. Møllen blev herefter stillet til auktion.
  • 1767-1773: Matthias Brøndum. Han købte møllen på auktion, men oplevede samme problemer som sin forgænger og druknede sig ligeledes.
  • 1773-1790: Jacob Bregendahl. Han byggede flere nye bygninger på møllegrunden, men gik i 1790 fallit, og møllen kom på auktion.
  • 1790-1793: Frederik Christian Dahl (1741-1822) og Christian Faurschou købte Bregendahls fallitbo.
  • 1793-1805: Frederik Christian Dahl (1741-1822) drev møllen alene, efter Christian Faurschou trådte ud af kompagniskabet. Dahl formåede at forbedre møllen og skabe en god forretning.
  • 1805-1815: Johannes Dahl (1775-1815) overtog møllen efter sin far, Frederik Christian Dahl.
  • 1815-1823: Kjerstine Fogh (1780-1855), enke efter Johannes Dahl (1775-1815). Hun drev møllen videre efter sin mands død.
  • 1823-1839: Ejer af Bygholm Mølle ved Horsens Christian Thansen Guldager (1786-1836). Han giftede sig gift med Kjerstine Fogh (1780-1855), enken efter Johannes Dahl (1775-1815), og overtog dermed ejerskabet af møllen.
  • 1839-1846: Kjerstine Fogh (1780-1855), enke efter Christian Thansen Guldager (1786-1836). Drev igen møllen videre efter sin nu anden mands død. Hun skulle have været dygtig til sit hverv og blev en velhavende kvinde.
  • 1846-1889: Andreas Severin Weis (1815-1889). Han skulle efter sigende først have forsøgt at starte en mølle, der skulle konkurrere med Aarhus Mølle, men da han ikke kunne få tilladelse til det, satte han sig for at købe Aarhus Mølle i stedet for at indrette den på ny og forbedre den. Han nåede til enighed med Kjerstine Fogh (1780-1855) om en købepris på 75.000 Rdl. for både vandmøllen, vindmøllen, de tilhørende jorder på Aarhus Mark. Derudover medfulgte nogle andre jordstykker, som Kjerstine Fogh havde købt af apoteker Theodor Køster og en Madam Olsen samt nogle tørveskifter i Vejlby, som Frederik Christian Dahl (1741-1822) i sin tid havde erhvervet. Købet indebar også retten til at opføre vejrmølle på en Madam Rugaards toft, hvilket Kjerstine Fogh tidligere havde sørget for tilladelse til. Denne mølle blev senere opført, men på en grund på Marselisborg Mark ejet af H.P. Ingerslev, og fik navnet Magdalene Mølle.
  • 1889-1912: Ernst August Weis (1848-1912), søn af Andreas Severin Weis (1815-1889). Han drev møllen sammen med sin mor, Bertha Magdalene Weis (1828-1902).
  • 1912-1926: Wilhelmine Auguste Weis (1851-1926), enke efter Ernst August Weis (1848-1912).

Andre møller i Aarhus

Aarhus Mølle var formodentlig den vigtigste mølle i Aarhus, men flere andre møller ved Aarhus Å spillede også en rolle i byens og omegnens historie, herunder:

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Aarhus_Mølle&oldid=92174"