Blegdammen

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
I dag er der ikke nogen spor fra den oprindelige blegeplads, som har givet Blegdammen sit navn. I baggrunden ses Åboulevarden. Fotograf: Poul Pedersen, 1979, Aarhus Kommunes Biblioteker, Lokalhistorisk Samling.

Blegdammen er i dag en lille gade, der løber mellem Møllestien og Åboulevarden.

Tilbage i 1600-tallet lå der en lille kirkegård kaldet Møllekirkegården tæt ved Aarhus Å lige øst for Aarhus Mølle. Kirkegården var sidste hvilested for forbrydere, fattigfolk og uidentificerede lig. Kirkegården blev også brugt som blegeplads, hvor byens borgere mod betaling kunne få bleget deres lærred, linned og garn. Kirkegårdsfunktionen ophørte i 1688, hvor Møller Wissing omdannede kirkegården til en have, der hørte til Aarhus Mølle. Blegepladsen måtte i den forbindelse rykke nogle meter, men fortsatte ellers ufortrødent som blegeplads indtil slutningen af 1800-tallet. Her blev den ofte kaldt "Blegepladsen ved Møllestien". I 1913 blev vejen ned til blegepladsen officielt den gade, vi kender i dag, og fik navnet Blegdammen.

I første halvdel af 1800-tallet var det Jacob Jacobsen Blegmand, som ejede stedet. I 1842 trak Jacob Blegmand sig tilbage.

I 1869 var det en Rasmus Petersen, som var blegmand på stedet, og fra et advertissement i Aarhus Stiftstidende fra 1871 fremgår det, at blegdammen også fungerede som vaskeri.

Aarhus' andre blegepladser

Kort over Aarhus fra 1796. På kortet ses Aarhus' blegdamme langs åen med nummer 52. På kortet står: "Grundrids af Byen Aarhuus. Efter den kongelige General Vejs Comissions-Forlangende. Opmaalt af Heinen og tegnet af H. Glahn." Aarhus Stadsarkiv.

Blegepladsen, der lå, hvor Blegdammen ligger i dag, var ikke den eneste i Aarhus. På den anden side af åen lidt mod øst lå flere blegepladser lige ved siden af hinanden. Desuden fandtes en blegeplads ved vådområdet uden for Vester Port, der lå, hvor gaden Vesterport i dag munder ud i Vesterbro Torv. Dette området gik også under navnet "Gaasemaan" og "Gaasemaden". Til blegningsprocessen skulle bruges en del vand og plads til at hænge de blegede materialer til tørre, så placeringerne på åbne områder ved å og vand var fordelagtige. Blegepladserne lå desuden lidt uden for Aarhus, så de havde adgang til rent vand fra åen. Vandet inde i midtbyen var mere beskidt på grund af erhvervsbrug og afløb, der endte i åen.

Blegepladserne fungerede oftest sådan, at en blegmand lejede sig ind i et hus ved pladsen. Her kunne han bo samtidig med, at han forpagtede blegepladsen og tog sig af blegningen af borgernes lærred m.m. Borgerne kunne også benytte sig af andre erhvervsdrivende til afblegning af enkelte, mindre genstande. Eksempelvis reklamerede en A. Krog i 1825 med, at han i sin forretning i Skolegade "omsyer Dame Stråhatte samt vasker og bleger samme; tillige modtages af mig al Slags Linnedsyening mod billig Betaling".

I 1850’erne udvidede en daværende blegmand ved Vester Port, Jørgen Knudsen, sin forretning ved også at tilbyde tøjvask og ved at udleje små skylle- og tørrepladser til byens borgere. Det ser ud til at flere andre blegmænd på andre blegepladser også fandt på denne idé. Jørgen Knudsen begyndte derudover også at udleje fiskerbåde og -redskaber, da man på dette tidspunkt kunne fange både ål og laks i større mængder i Aarhus Å. Særligt ved Aarhus Mølle kunne der rapporteres om store fangster. Jørgen Knudsen oprettede også en form for kollektiv trafik på åen, da han hver søndag eftermiddag og aften tog passagerer med i sin maskindrevne båd og sejlede dem op ad åen til det populære traktørsted, Fiskerhuset, ved Brabrand Sø. Knudsen ydede endda den service, at bådpassagererne kunne få kogt vand og tetøj om bord.

Blegdammen på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Find mere information på AarhusArkivet

Blegdammen

Litteratur og kilder

  • www.sejrssedler.dk
  • Sejrs sedler, 1825-11-08, https://www.aarhusarkivet.dk/records/000052247
  • Aarhus by's gader og veje, Vejteknisk Udvalg, 1948, Aarhus Stiftsbogtrykkerie A/S
  • Peer Hagbart Larsen: "I og omkring Møllestien", 1983
  • Bernhardt Jensen: "Fra Åhavnen til Fiskerhuset", 1979
  • Henrik Fode et al.: "Århus Å - Natur og mennesker", Århus Byhistoriske Fond, 2009.