Den Gamle By
Den Gamle By er Danmarks eneste købstadmuseum.
Med genskabte gader og huse med både værksteder, butikker og boliger viser museet, hvordan livsbetingelserne og livsformerne udviklede sig i de danske købsteder fra begyndelsen af 1600-tallet og frem til industrialiseringens gennembrud i slutningen af 1800-tallet. Tematiske udstillinger behandler visse emner i dybden. Museets enestående udstillingsform har dannet forbillede for tilsvarende museer især i de skandinaviske lande. Museets grundlægger og første direktør er Peter Holm (1873-1950).
Museets historie går tilbage til Landsudstillingen i Aarhus i 1909. Landsudstillingens historiske afdeling havde til huse i "Den gamle Borgmestergaard", der i 1914 blev flyttet til et hjørne af Botanisk Have som første bygning i Den gamle By. Museet er vokset op omkring "Borgmestergaarden" og rummer i 1996 ca. 75 huse, der er flyttet hertil fra hele landet, hvor de ældste er fra slutningen af 1500-tallet.
En del af husene har, inden de blev flyttet til Den Gamle By, oprindeligt været opført i Aarhus. De såkaldte aarhushuse er:
- Borgmestergården - Lille Torv 1-3
- Tværgadehuset - Hjørnet af Havgyde og Mejlgade
- Det Danske Urmuseum - Mejlgade 78
- Kannikegadehuset - Hjørnet Kannikegade og Bispetorvet
- Væveriet - Vestergade
- Tobakshuset - Tværgade 3 (Nørreport)
- Købmandsgården - Frederiksgade 81
- Sprøjtehuset - Frederiks Allé
- Bogtrykkernes Hus - Vester Allé
- Aarhuskiosken - Sct. Clemens Torv
- Landsudstillingspavillonen - Landsudstillingen
- Borgmestergårdens Lysthus - Vestergade 29
- Toldboden - Aagade
- Renæssancegården - Badstuegade
- Aarhus Mølle - Vester Allé
Museet er en selvejende institution og besøges årligt af over 350.000 gæster og har åbent hele året.
Adresse: Viborgvej 2, DK-8000 Århus C
Litteratur og kilder
- Første version af artiklen er skrevet af Birgitte Kjær og overført fra Århus Leksikon
- Erik Kjersgaard og Henrik Nyrop-Christensen (red.), Købstadsmuseet "Den gamle By" 1909-18. maj - 1984, Århus 1984. Bestil materiale
- Elsebeth A. Schanz og Thomas B. Ravn (red.) m.fl., Den Gamle By 2009, Århus 2009 Bestil materiale
Henvisninger
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.159155 longitude=10.190532> {
"type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.190532, 56.159155] }, "properties": { "marker-symbol": "marker", "marker-size": "medium", "marker-color": "0050d0" }
} </mapframe>