11.872
redigeringer
Aarhus Håndværkerforening: Forskelle mellem versioner
→Bygninger
m (→Bygninger) |
|||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse. | Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse. | ||
Foreningen havde også bygget en [[ | Foreningen havde også bygget en [[Paradisgade 5-7|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet. | ||
Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]] som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus. | Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]] som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus. | ||