Den Permanente Søbadeanstalt: Forskelle mellem versioner

Linje 34: Linje 34:
Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes.  
Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes.  


Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1982 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”Marens Røvhul”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.
Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1983 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”[[Marens Røvhul]]”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt.


Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.
Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidigt måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr.
95

redigeringer