Borgmesterkæde: Forskelle mellem versioner

Ingen redigeringsopsummering
Linje 16: Linje 16:
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde.  
Hingelberg opnåede international anerkendelse gennem udstillinger på verdensscenen, blandt andet i Bruxelles i 1935 og New York i 1939. Særligt verdensudstillingen i Paris i 1937 markerede et højdepunkt, da han modtog guldmedalje for sit arbejde, hvilket gav omfattende international omtale. Den voksende succes førte til travlhed og værkstedet i baggården på [[Store Torv 5]] blev for småt og utidssvarende. Trods krigens forsyningsproblemer købte Hingelberg i 1943 ejendommen ’''Pressejernet''’ på hjørnet af [[Åboulevarden]] og [[Skolegade]], som blev omdannet til moderne værkstedslokaler. I den samme periode blev Hingelberg udnævnt til Kongelig Hofleverandør og fik samtidig den prestigefyldte opgave at designe og fremstille Aarhus’ første borgmesterkæde.  


I en artikel i Århus Stiftstidende fra 27. juni 2007 blev borgmesterkæden viet en hel side. Her gengives Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.
I [[Århus Stiftstidende]] fra den 27. juni 2007 kunne man læse om tilblivelsen af borgmesterkæden gennem Leif Hjernøes erindringer fra sin tid hos Hingelberg. Hjernøe blev uddannet som korpussølvsmed hos Frantz Hingelberg og arbejdede senere i den store sølvsmedje på hjørnet af Skolegade og Åboulevarden, mens Svend Weihrauch (1899–1962), manden bag borgmesterkæden, endnu var værkfører og formgiver. Ifølge Hjernøe var Weihrauchs arbejder med til at gøre navnet Hingelberg verdenskendt. Noget af det sidste Weihrauch tegnede inden han forlod virksomheden i 1956, var borgmesterkæden. Hjernøe husker tydeligt arbejdet med de elegante kædeled, som blev udført af hans sidemand, guldsmed Jørgen Ravn Sørensen. Selv beskrev Hjernøe kæden som “''Århus’ mindste og smukkeste detalje''”.
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt.  
Artiklen fremhæver desuden, at det massive vedhæng symboliserer [[Sankt Clemens|Skt. Clemens]]’ anker, omslynget af tråde, der repræsenterer bølgerne i Aarhus bugt.  


=== Symbolik ===
=== Symbolik ===
Kæden består af 19 medaljoner med Aarhus byvåben og et større vedhæng, der forestiller et anker. Kædens medaljoner er indgraveret med [[Aarhus byvåben|Aarhus byvåben]], og på bagsiden er navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode indgraveret siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.
Kæden består af 19 medaljoner med [[Aarhus byvåben]] og et større vedhæng, der forestiller et anker. På hver af kædens medaljoner er byvåbnet indgravere. På bagsiden af medaljonerne står navnene på byens borgmestre samt deres embedsperiode siden 1956. Kædens udformning understreger en tydelig idé om kontinuitet og sammenhæng. De gentagne led og medaljoner skaber en rytmisk og uafbrudt struktur, hvor det samme motiv går igen hele vejen rundt. Dette kan tolkes som et symbol på den ubrudte række af borgmestre og den fortsatte videreførelse af embedet gennem tiden. Gentagelsen peger dermed på stabilitet, orden og historisk kontinuitet, hvor hver ny borgmester indgår som et led i en større helhed. Denne kontinuitet samles og kulminerer i kædens centrale vedhæng: det store anker med den lille ring i bunden.


Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (et anker) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.
Ankeret er symbol på byens skytshelgen Skt. Clemens og dennes attribut (ankeret) omslynget af tråde, der symboliserer bølgerne på Aarhus bugt. Ankeret er traditionelt set et symbol på fasthed, håb og forankring, men i en aarhusiansk kontekst knyttes det til Skt. Clemens og byens maritime historie. Skt. Clemens var pave under navnet Clemens 1. fra 90-97. Hans attribut er ankeret, fordi han led martyrdøden ved at blive kastet i havet med et anker bundet til halsen – Skt. Clemens er derfor søfolkenes helgen. Ringen nederst i ankeret fungerer både som en fysisk samling af kæden og som et symbol på helhed og fællesskab. Samlet set kan ringen i vedhænget derfor forstås som det punkt, hvor kontinuiteten får sit centrum – en visuel markering af, at borgmesterembedet både er forankret i historien og binder fortid og nutid sammen.


=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===
=== Aarhus byvåben på medaljonerne ===