4.790
redigeringer
Vesterbrokvarteret: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Fra lokum i gården til liebhaberbolig
Laura B. (diskussion | bidrag) No edit summary |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
| Linje 18: | Linje 18: | ||
Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til [[Vester Allé]] opførtes i 1876-78 [[Aarhus Savværk|Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til [[Saltholmsgade]], men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes [[Aarhus Trælasthandel A/S]], som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem [[Hjortensgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1918 udskiltes af selskabet [[A/S Vesterbro Trælasthandel]], som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved [[Silkeborgvej]]/[[Viborgvej]], hvor [[Silvan]] ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå [[Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik]], som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af [[Mejeriet Vesterbro]], der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”[[Vesterbro]]” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”[[Å-gården]]”. | Sydsiden af gaden blev domineret af dampdreven industri. På hjørnet til [[Vester Allé]] opførtes i 1876-78 [[Aarhus Savværk|Aarhus Damp-, Save- og Høvleværk]] med trælasthandel ved siden af. Efter en voldsom brand i 1896 flyttede savværket til [[Saltholmsgade]], men på grunden til og med Vesterbrogade 11 etableredes [[Aarhus Trælasthandel A/S]], som også havde en tømmerplads og kontorer på den anden side af Vesterbro Torv mellem [[Hjortensgade]] og [[Langelandsgade]]. I 1918 udskiltes af selskabet [[A/S Vesterbro Trælasthandel]], som flyttede ud til en nybygget tømmergård ved [[Silkeborgvej]]/[[Viborgvej]], hvor [[Silvan]] ligger i dag. I 1927-28 blev de gamle tømmerpladser ud til Vesterbro Torv bebygget med boligkarréer i rødsten. Bagved på en grund ned mod åen lå [[Aarhus Dampdrejeri og Møbelfabrik]], som blev stiftet i 1896. Fabrikkens facade ses endnu i Vesterbrogade 13-15. Ligeledes ser man i nr. 17-19 facaden af [[Mejeriet Vesterbro]], der blev grundlagt i 1905 som andelsmejeri af omegnens mælkeproducenter. Mejeriet blev i 1926 det første danske til at producere ”iscream” på et dertil importeret amerikansk anlæg. Efter en udvidelse i 1935 kom mejeriet op på en daglig produktion af 100.000 ispinde, som blev markedsført for deres høje indhold af vitaminer. Mejeriet havde i sin storhedstid 90 mejeriudsalg, men måtte lukke efter liberaliseringen af mælkehandelen i 1971. Allerede i 1962 afgav mejeriet sin grund ud til Vesterbrogade 21-29 til boligkomplekset ”[[Vesterbro]]” og i 1983 blev hovedbygningen ved åen revet ned for at gøre plads til ”[[Å-gården]]”. | ||
=== Fra lokum i gården til | === Fra lokum i gården til liebhaverbolig === | ||
I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I [[Vesterbrogade 18]] blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet. I dag er gaden stadig rå, men der bygges som aldrig før og lægges planer om at føre trafikken væk fra området. | I 1906 var Vesterbrogade endnu så rustik, at der blev givet dispensation til at indrette hestestald i nr. 32. Da nr. 24 blev opført i 1902, var det med lokum i gården. Først i 1941 blev der installeret wc’er med træk og slip og faldstammer til køkkenvaske i lejlighederne. Opvarmningen skete med kakkelovne helt til 1963, hvor man fik fjernvarme. I [[Vesterbrogade 18]] blev der i 1956 etableret oliefyr og moderniseret badeværelse med telefonbruser. For at imødekomme unges efterspørgsel på boliger i den indre by opførtes i 1984 på nr. 11 en blå-hvid ejendom i postmoderne stil, hvis ejerlejligheder blev markedsført for deres beliggenhed ”i hjertet af det gamle bymiljø og med specielle atmosfære, som findes her”. Samme år kom tendensen til gentrificering af gaden også til udtryk i [[Vesterbro Beboerforening|Vesterbro Beboerforenings]] klager over trafikstøj og luftforurening fra Ceres, der havde skabt gaden, men nu blev opfattet som et fremmedlegeme i bymiljøet. I dag er gaden stadig rå, men der bygges som aldrig før og lægges planer om at føre trafikken væk fra området. | ||
==Vesterbrokvarteret på AarhusArkivet == | ==Vesterbrokvarteret på AarhusArkivet == | ||
