11.882
redigeringer
Tilst-Kasted Kommune: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
|||
| Linje 21: | Linje 21: | ||
=== Udviklingen før 1900-tallet === | === Udviklingen før 1900-tallet === | ||
Der har været mennesker i området ved Tilst og Kasted i tusindvis af år, og der er fundet arkæologiske fund tilbage fra jægerstenalderen. Fra middelalderen var Kasted Sogn domineret af hovedgårdene Kjærbygaard og Koldkjærgård, mens de fleste af gårdene i Tilst Sogn var fæstegårde under [[Lyngbygård]] (beliggende i [[Lyngby Sogn]]) og enkelte under [[Marselisborg]] baroni (i [[Mårslet Sogn]]). Gårdene i Tilst lå dengang tæt samlet i en klynge omkring [[Tilst Kirke]] og gadekæret. I Kasted lå gårdene langs sydsiden af bygaden ([[Kasted Byvej]]), mens nordsiden var optaget af huse. Omkring tiden, hvor kommunen blev oprettet, boede der 683 indbyggere i kommunen fordelt på 52 gårde og 46 huse – størstedelen boede i Tilst Sogn. | Der har været mennesker i området ved Tilst og Kasted i tusindvis af år, og der er fundet arkæologiske fund tilbage fra jægerstenalderen. Fra middelalderen var Kasted Sogn domineret af hovedgårdene Kjærbygaard og Koldkjærgård, mens de fleste af gårdene i Tilst Sogn var fæstegårde under [[Lyngbygård]] (beliggende i [[Lyngby Sogn]]) og enkelte under [[Marselisborg]] baroni (i [[Mårslet Sogn]]). Gårdene i Tilst lå dengang tæt samlet i en klynge omkring [[Tilst Kirke]] og gadekæret. I Kasted lå gårdene langs sydsiden af bygaden ([[Kasted Byvej]]), mens nordsiden var optaget af huse. Omkring tiden, hvor kommunen blev oprettet, boede der 683 indbyggere i kommunen fordelt på 52 gårde og 46 huse – størstedelen boede i Tilst Sogn. | ||
[[Fil:000139128 l.jpg|350px|thumb|right|I Tilst-Kasted Kommune blev der endnu i 1960’erne holdt liv i den gamle østjyske tradition med fastelavssoldater. Kommunens drenge travede rask hele kommunen rundt på fastelavnssøndag anført af en konge og en kronprins. Ved hver husstand blev der sunget til gengæld for en skærv i indsamlingsbøssen. De indsamlede penge blev brugt til en fest på fastelavnsmandag i [[Tilst Forsamlingshus]], som alle skolebørn i de besøgte huse blev inviteret til.]] | |||
Udflytningen, hvor gårdene blev flyttet ud på markerne og væk fra det tætte landsbyfællesskab, fandt sted i den sidste fjerdedel af 1800-tallet. Langt de fleste i kommunen arbejdede i landbruget. Nogle få havde fiskeri som bierhverv, mens de fleste husmænd og indsiddere i vinterhalvåret også ernærede sig ved at flette sko, måtter og andet af siv. | Udflytningen, hvor gårdene blev flyttet ud på markerne og væk fra det tætte landsbyfællesskab, fandt sted i den sidste fjerdedel af 1800-tallet. Langt de fleste i kommunen arbejdede i landbruget. Nogle få havde fiskeri som bierhverv, mens de fleste husmænd og indsiddere i vinterhalvåret også ernærede sig ved at flette sko, måtter og andet af siv. | ||
=== Udviklingen fra 1900-tallet === | === Udviklingen fra 1900-tallet === | ||
I 1900-tallet udviklede de to sognebyer sig i hver sin retning. Kasted er stadig i dag en lille landsby, og der er ikke opført mange nye ejendomme i byen de sidste 100 år. I 1901 boede der 241 mennesker i Kasted Sogn, mens der i 1970, da kommunalreformen blev gennemført, blot boede 172 mennesker. | I 1900-tallet udviklede de to sognebyer sig i hver sin retning. Kasted er stadig i dag en lille landsby, og der er ikke opført mange nye ejendomme i byen de sidste 100 år. I 1901 boede der 241 mennesker i Kasted Sogn, mens der i 1970, da kommunalreformen blev gennemført, blot boede 172 mennesker. | ||