Aarhus Rådhus: Forskelle mellem versioner
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
|||
| (2 mellemliggende versioner af 2 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 11: | Linje 11: | ||
Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året hvor [[Aarhus’ borger nr. 100.000]] blev født og året for byens 500-års jubilæum som købstad. | Opførelsen af det nuværende '''Aarhus Rådhus''' blev påbegyndt i 1938 og afsluttet tre år efter i 1941. Den officielle indvielse fandt sted den 2. juli 1941 - året hvor [[Aarhus’ borger nr. 100.000]] blev født og året for byens 500-års jubilæum som købstad. | ||
Det er byens fjerde rådhus. De to [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|første rådhuse]] blev bygget i middelalderen og lå på [[Store Torv]], det seneste direkte ved [[Århus Domkirke|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|tredje rådhus]] blev opført i årene 1856-1857 og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[ | Det er byens fjerde rådhus. De to [[Aarhus Rådhus (Store Torv)|første rådhuse]] blev bygget i middelalderen og lå på [[Store Torv]], det seneste direkte ved [[Århus Domkirke|Domkirkens tårnindgang]]. Det [[Aarhus Rådhus (Domkirkepladsen)|tredje rådhus]] blev opført i årene 1856-1857 og lå på hjørnet af [[Mejlgade]] og [[Domkirkepladsen]] - denne bygning rummer i dag [[KØN]] (det tidligere Kvindemuseet). | ||
Det nuværende rådhus blev fredet i 1995. | Det nuværende rådhus blev fredet i 1995. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
===Det færdige rådhus=== | ===Det færdige rådhus=== | ||
Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye rådhus endte på otte millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten | Den samlede pris for opførelsen af Aarhus’ nye rådhus endte på otte millioner kroner. Dertil kom desuden en udgift på 1,5 millioner kroner til interiør og møbler, som alt sammen blev designet af møbelarkitekten i samarbejde med de to arkitekter bag byggeriet. Som en del af rådhusets udsmykning finder man desuden værker af danske kunstnere som malerne Th. Hagedorn-Olsen, Albert Naur og Agnete Varming samt billedhuggerne Anker Hoffmann og Mogens Bøggild. | ||
Det store ur på Rådhustårnet blev skænket af virksomheden [[Jens Christian Filtenborg (1829-1891)|J.C. Filtenborg]], der havde domicil i Aarhus. | |||
Selvom det i dag er mere end 70 år siden, Aarhus' nuværende rådhus blev indviet, bliver det stadig anset for at være en ganske særlig bygning. | |||
Som et af de få danske rådhuse, blev Aarhus Rådhus - på baggrund af bygningens enestående arkitektur - fredet i marts 1994, og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur. | Som et af de få danske rådhuse, blev Aarhus Rådhus - på baggrund af bygningens enestående arkitektur - fredet i marts 1994, og efterfølgende i januar 2006 blev det medtaget i Kulturkanonen under området arkitektur. | ||
| Linje 98: | Linje 102: | ||
*Georg Andersen: ''Aarhus under besættelsen.'' Aarhus: Forlaget Aros, 1945 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07558066 bestil materiale] | *Georg Andersen: ''Aarhus under besættelsen.'' Aarhus: Forlaget Aros, 1945 [https://www.aakb.dk/ting/object/870970-basis%3A07558066 bestil materiale] | ||
*Århus Stadsarkiv: ''Preben Rasmussens udklipssamling (1800-1990)'' [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 bestil materiale] | *Århus Stadsarkiv: ''Preben Rasmussens udklipssamling (1800-1990)'' [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 bestil materiale] | ||
* [[Århus Stiftstidende]], 03.12.1940, ''"Akts. Filtenborg skænker Taarnur til Rådhuset"'' | |||
[[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | [[Kategori:Ejendomme & bygningsværker]] | ||
[[Kategori:Kommunal forvaltning]] | [[Kategori:Kommunal forvaltning]] | ||
[[Kategori:Arkitektur]] | [[Kategori:Arkitektur]] | ||