Vægmalerierne i Rådhuskælderen
Vægmalerierne i Rådhuskælderen blev malet af kunstneren Eva Skytte Britton (1922-2008) f. Birkefeldt i 1944.
Under krigen havde Det Civile Beredskab (CB) deres luftmeldekorps i kælderen til Aarhus Rådhus. Kunstnerindens bror Ib Skytte Birkefeldt var en del af CB, og det var ham, der opfordrede søsteren til at dekorere de bare vægge i Rådhuskælderen.
Resultatet blev en række - efter tidens opfattelse - eksotiske malerier, som kunne afsløres ved en lille fernisering 12. maj 1944, hvor blandt andre borgmester Einar Stecher Christensen var tilstede. Lokalpressen var også inviteret med til ferniseringen, men af sikkerhedshensyn kunne det ikke afsløres, hvor malerierne og CB's luftmeldekorps holdt til. Til gengæld kunne Demokraten reportere følgende fra ferniseringen:
"I gaard Eftermiddags fandt en Fernisage Sted i Vestre Luftværnskommando i Aarhus. En anonym Velgører havde skænket Penge til en Udsmykning af C.B.ernes Opholdslokale, der havde nøgne, kolde Vægge.
Med tiden er to vægge med malerierne blevet revet ned. I 2001 fik maleren Hans Schartau til opgave at renovere de restende vægmalerier.
Kilder
- Kurt Lundskov, Det gamle Aarhus - historier fra byen - byens historie, 2008 / Lundskovs netsted
- Demokraten 13.05.1944
<mapframe text="" width=350 height=200 zoom=15 latitude=56.152935 longitude=10.204262> {
"type": "Feature", "geometry": { "type": "Point", "coordinates": [10.204262, 56.152935] }, "properties": { "marker-symbol": "marker", "marker-size": "medium", "marker-color": "0050d0" }
} </mapframe>