Kloakering i Aarhus

Nedlægning af kloakledning ved Dynkarkbroen i 1910. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.

De første kloaker

I århundreder klarede Aarhus sig med rendesten, latriner, møddinger og den helt store arvtager af byens affald, Aarhus Å. Efterhånden som byen voksede, blev både stanken og sundhedsfaren ved disse løsninger dog uholdbar. Spildevandet kom ikke kun fra husholdninger, men i høj grad også fra byens voksende industri. I 1860’erne blev de første lukkede kloaker derfor etableret for at lede det stinkende spildevand væk.

Akvarel forestillende Borrebækken ved Mejlgade kort inden dens udløb i havet. Maler Hans Frederik Meyer Visby (1839-1926), ca. 1860, Aarhus Stadsarkiv.

Et ”offer” for kloakeringen var den gamle bæk, Borrebækken, der havde sit løb blandt andet langs nuværende Nørregade. I løbet af 1800-tallet medførte den stigende forurening, at den lille bæk stank mere og mere. I 1872 klagede herredfoged P. Lunn til byrådet over bækken, da han mente: "…at de forpestede dunster, som Borrebækken nu udsender i tørre sommerdage, i væsentlig grad har bidraget til at skaffe byen en mindre hæderlig omtale". Konsekvensen blev, at Borrebækken i 1880’erne blev rørlagt og skiftede status fra bæk til kloak.

Det stigende antal kloakker havde dog stadig deres udløb enten i Aarhus Å eller i bugten. Lugtgenerne var dermed fjernet eller formindsket flere steder i byen, men omkring åen og kysten, var lugten til tider stadig stærkt generende – især på varme sommerdage. Omkring år 1900 blev der dagligt ledt ca. 300 mio. liter spildevand ud i bugten.

Træk og slip på ønskelisten

Omtrent på samme tid gik debatten heftigt i Aarhus omkring det nyeste vidunder, nemlig vandklosettet – eller W.C.et, som det hurtigt blev kendt som. I hovedstaden begyndte de nye vandklosetter så småt at blive installeret i slutningen i af 1890’erne. Men det aarhusianske kloaksystem i midtbyen var endnu ikke klar til træk-og-slip-løsningen. Af samme grund fik arkitekt og kgl. bygningsinspektør Hack Kampmann i 1894 afslag fra byrådet på sin anmodning om at installere vandklosetter i den nye toldbodsbygning.

For at kunne indføre vandklosetter i byen skulle to hovedudfordringer løses. For det første løb de eksisterende kloakudløb, som nævnt enten direkte ud i åen eller direkte ud ved kysten, hvilket ville skabe store lugt- og forureningsscener, hvis vandklosetter blev tilkoblet kloaksystemet. For det andet manglede langt de fleste ejendomme i byen vandlåse, og de var således ikke aflukket fra hovedledningerne. Førstnævnte udfordring kunne løses ved at anlægge nye ledningssystemer, som førte spildevandet hen til en endnu ikke eksisterende pumpestation, der kunne pumpe spildevandet tilpas langt ud i bugten. Til det formål skulle der undersøges strøm og dybdeforhold i bugten, ligesom der skulle laves grundige undersøgelser og målinger af både de eksisterende brønde og ledningsnettet, samt udregninger til et nyt. Til formålet afsatte byrådet 2.000 kr. i 1902 til en forundersøgelse af alt dette.

Klargøring til vandkloset

I 1903 fik Hotel Royal undtagelsesvis tilladelse til at installere vandklosetter mod, at hotellet for det første for egen regning etablerede en ny glaseret spildevandsledning fra hotellet gennem Bispegade og Rosensgade til Mejlgade. For det andet betalte for etablering af vandlåse på de omkringliggende ejendomme, og for det tredje sørgede for, at spildevandet fra vandklosetterne passerede en septiktank på hotellet, inden det blev ledt ud i det kommunale ledningsværk. Hertil kom, at der skulle betales en årlig afgift på 25 kr. pr. vandkloset, ligesom vandklosetterne fremover skulle renses og tilses af Stadsingeniørens Kontor på hotellets regning.

Selvom vandklosetter generelt endnu ikke kunne tilsluttes det kommunale ledningsnet, blev nye kloaker, som blev etableret i disse år anlagt således, at de var klar til at kunne håndtere spildevandet fra vandklosetter, så snart førnævnte løsninger var på plads. På samme måde blev mange af de ejendomme, som skød op af jorden i byens nye kvarterer rundt om den gamle bykerne opført, så de var klar til de nye vandklosetter.

Spildevand i bugten

Aarhus Kloakpumpestation ved indvielsen i 1914. Ukendt fotograf, Den Gamle Bys billedsamling.

I 1908 kunne Brolægningsudvalgets præsentere en ny kloakplan, og i 1914 kunne byen endelig indvie sin længeventede kloakpumpestation, der blev placeret ved Havnevej for enden af Jægergårdsgade. Den var blevet projekteret af Stadsingeniørens Kontor og opført efter tegninger fra arkitekt M.B. Fritz, der senere også stod bag Risskov Skole. Det var en smuk bygning med to store stålvinduespartier i hver ende af bygningen. Vinduerne var ca. 6,4 meter brede og 4 meter høje og vejede tilsammen ca. 4.000 pund, svarende til ca. 1800 kg. Indvendigt var der en 20 meter lang og 9 meter bred hvælving over maskinrummet udført af jernfirmaet Hofmann & Co. Murerarbejdet var udført af de lokale Brødrene Severinsen. Opførelsen af kloakpumpestationen beløb sig til ca. 850.000 kr. I dag bliver der i øvrigt ikke længere pumpet kloakvand ud fra stationen, men derimod gin, da Njord Gin-destilleri i 2017 flyttede ind i den gamle pumpestation, der i dag har adresse på Kalkværksvej 2.

Efter pumpestationens indvielse i 1914 kunne byens spildevand nu føres videre til centrifugalpumper på den nye pumpestation, der pumpede spildevandet 325 meter ud i bugten, så det kunne blive tilstrækkelig spredt og fortyndet.

Kombinationen af rindende vand fra vandværket til flere og flere af byens boliger samt muligheden for at pumpe vandet væk igen medførte en vækst i antallet af solgte vandklosetter. Byens borgere skulle betale en WC-afgift til kommunen for benyttelse af vandklosetter, og dette var ikke en ringe forretning for pumpestationen. I kommunens budget for 1914-15 forventedes det, at afgiften ville blive et aktiv for byen. Økonomien var også god i vandværket, der efter en afklaring af renter og lån kunne notere sig et større overskud i samme budgetoversigt. De nye tiltag bragte dermed ikke kun glæde for byens borgere, men også for byens økonomi.

Løsningen med at pumpe spildevandet direkte ud i bugten viste sig dog at være kortsigtet, og udgjorde en stor belastning for havmiljøet i bugten. Der gik dog årtier, før man blev opmærksom på dette, og siden er flere renseanlæg rundt om i kommunen blevet opført for at håndtere vores allesammens spildevand.

Se også

• Marens Røvhul
• Marselisborg Renseværk
• Pumpehuset på Strandvejen
• Vandforsyningen i Aarhus
• Aarhus Kloakpumpestation
• Aarhus Kommunale Værker
• Aarhus Vand
• Åby Renseanlæg

Kloakering i Aarhus på AarhusArkivet

Søg billeder og kilder på AarhusArkivet Kloakering_i_Aarhus

Litteratur og kilder

• artikel mangler kilder