AarhusWiki

Århus Stiftstidende: Forskelle mellem versioner

Side Diskussion

Århus Stiftstidende (vis kildekode)

Versionen fra 19. aug. 2025, 13:17

7.847 bytes tilføjet ,  19 august
→‎Fotografer tilknyttet Århus Stiftstidende
mNo edit summary
 
(8 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Århus Stiftstidende''' blev grundlagt 1794, af den københavnskfødte bogtrykker [[Niels Lund]]. Det er Aarhus' ældste og længstlevende avis. Den udkom oprindeligt under navnet ''Kongelig allernaadigst priviligerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender'', og lagde sig efter flere variationer i 1821 fast på ''Aarhuus Stifts-Tidende'', der i 1989 fik den nuværende form ''Århus Stiftstidende''.
'''Århus Stiftstidende''' blev grundlagt 1794 af den københavnskfødte bogtrykker [[Niels Lund]]. Det er Aarhus' ældste og længstlevende avis. Den udkom oprindeligt under navnet ''Kongelig allernaadigst priviligerede Aarhuus Stifts Adresse-Contoirs Tidender'' og lagde sig efter flere variationer i 1821 fast på ''Aarhuus Stifts-Tidende'', der i 1989 fik den nuværende form ''Århus Stiftstidende''.


Avisen er oprindeligt grundlagt sammen med ''Aarhus Stiftsbogtrykkerie'', der i 1920 adskiltes fra avisen som aktieselskab af daværende ejer og chefredaktør [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Funch Thomsen]]. Avisen omdannedes 1937 til aktieselskab, og overgik 1972 til fondseje.
Avisen er oprindeligt grundlagt sammen med ''Aarhus Stiftsbogtrykkerie'', der i 1920 adskiltes fra avisen som aktieselskab af daværende ejer og chefredaktør [[Theodor Julius Funch Thomsen (1859-1923)|Funch Thomsen]]. Avisen omdannedes 1937 til aktieselskab og overgik 1972 til fondseje.


===Avisens navne===
===Avisens navne===
Linje 15: Linje 15:


===Tiden op til avisens grundlæggelse===
===Tiden op til avisens grundlæggelse===
Det er uklart præcist, hvornår [[Niels Lund]] kom til Aarhus. Han var født i København 1757, i hvad der formentligt var en fattig familie, og kom tidligt i lære som bogtrykker. Siden rykkede han til provinsen, hvor han arbejdede som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og endelig i 1785 gjorde sit første forsøg på at etablere sig som bogtrykker. Her indgik Lund i kompagniskab med toldforvalter og justitsråd Peter von Westen, der havde privilegium på addressekontor og trykkeri i Fredericia. Det samarbejde kom Lund snart fra med et betydeligt underskud – presset ud, som han senere selv beskrev det, af von Westen.
Det er uklart, præcist hvornår [[Niels Lund]] kom til Aarhus. Han var født i København 1757, i hvad der formentligt var en fattig familie, og kom tidligt i lære som bogtrykker. Siden rykkede han til provinsen, hvor han arbejdede som bogtrykkersvend i Viborg og Aalborg og endelig i 1785 gjorde sit første forsøg på at etablere sig som bogtrykker. Her indgik Lund i kompagniskab med toldforvalter og justitsråd Peter von Westen, der havde privilegium på adressekontor og trykkeri i Fredericia. Det samarbejde kom Lund snart fra med et betydeligt underskud – presset ud, som han senere selv beskrev det, af von Westen.


De dårlige erfaringer slog ikke Lund ud, og omkring to år senere søgte og modtog han, 30. november 1787, første gang privilegium til at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus. Et ''adressekontor'' dækkede oprindeligt over bekendtgørelser om ledige stillinger og værelser, men inkluderede med tiden også mere regulært nyhedsmateriale, og i provinsen blev det almindeligvis oprettet i forbindelse med et trykkeri.
De dårlige erfaringer slog ikke Lund ud, og omkring to år senere søgte og modtog han, den 30. november 1787, første gang privilegium til at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus. Et ''adressekontor'' dækkede oprindeligt over bekendtgørelser om ledige stillinger og værelser, men inkluderede med tiden også mere regulært nyhedsmateriale, og i provinsen blev det almindeligvis oprettet i forbindelse med et trykkeri.


I en del år op til var der flere ansøgninger om privilegium på at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus, der på daværende tidspunkt var Danmarks eneste stiftsby uden. Ansøgninger skulle først vurderes af byens ''stiftsøvrighed'', bestående af stiftamtmanden og biskoppen, i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] og [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]]. Efter deres vurdering sendtes ansøgningen til kongen, der traf en endelig beslutning. I Aarhus havde Høegh-Guldberg og Hee hidtil modsat sig ansøgningerne, bl.a. fordi de ikke gik på at oprette virksomhed i Aarhus, men i stedet underlægge Aarhus Stift et trykkeri og avis udgående fra andre områder af landet.
I en del år op til var der flere ansøgninger om privilegium på at oprette trykkeri og adressekontor i Aarhus, der på daværende tidspunkt var Danmarks eneste stiftsby uden. Ansøgninger skulle først vurderes af byens ''stiftsøvrighed'', bestående af stiftamtmanden og biskoppen, i Aarhus, [[Ove Høegh-Guldberg (1731-1808)]] og [[Jørgen Hee (1714-1788)|Jørgen Hee]]. Efter deres vurdering sendtes ansøgningen til kongen, der traf en endelig beslutning. I Aarhus havde Høegh-Guldberg og Hee hidtil modsat sig ansøgningerne, bl.a. fordi de ikke gik på at oprette virksomhed i Aarhus, men i stedet underlægge Aarhus Stift et trykkeri og avis udgående fra andre områder af landet.


Men i 1787 blev Niels Lunds ansøgning modtaget med velvilje, og med stiftsøvrighedens anbefaling blev den sendt videre til kongen. Med til anbefaling hørte dog et ønske om, at privilegiet skulle udstedes med en frist på et år for oprettelse af trykkeri og avis. Den var Lund ikke i stand til at indfri. Han var stadig ved at komme sig økonomisk efter forsøget i Fredericia, og han lykkedes ikke med at organisere et lån til formålet.
Men i 1787 blev Niels Lunds ansøgning modtaget med velvilje, og med stiftsøvrighedens anbefaling blev den sendt videre til kongen. Med til anbefalingen hørte dog et ønske om, at privilegiet skulle udstedes med en frist på et år for oprettelse af trykkeri og avis. Den var Lund ikke i stand til at indfri. Han var stadig ved at komme sig økonomisk efter forsøget i Fredericia, og han lykkedes ikke med at organisere et lån til formålet.


I de følgende år måtte Niels Lund derfor igen ernære sig som bogtrykkersvend. Men han havde ikke glemt Aarhus, og i 1792 gik han atter på jagt efter finansiering. Den fandt han hos Ove Høegh-Guldberg, der havde vist sig positivt stillet ved den første ansøgning i 1787, og biskop [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]]. Med i sin forespørgsel sendte Lund en række anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere og udlejere, der bevidnede hans ærlige karakter, samt et grundigt overslag over udgifter, som han forventede ville beløbe sig til 900-1000 rigsdaler. Selv forhørte de to långivere sig til gengæld om Lunds ægteskabelige status – han var gift – og hvorvidt han havde gæld: det havde han, 216 rigsdaler, men långiveren, kammerherre Christian Rosenørn Teilmann, var indstillet på at vente.
I de følgende år måtte Niels Lund derfor igen ernære sig som bogtrykkersvend. Men han havde ikke glemt Aarhus, og i 1792 gik han atter på jagt efter finansiering. Den fandt han hos Ove Høegh-Guldberg, der havde vist sig positivt stillet ved den første ansøgning i 1787, og biskop [[Hector Frederik Janson (1737-1805)]]. Med i sin forespørgsel sendte Lund en række anbefalinger fra tidligere arbejdsgivere og udlejere, der bevidnede hans ærlige karakter, samt et grundigt overslag over udgifter, som han forventede ville beløbe sig til 900-1000 rigsdaler. Selv forhørte de to långivere sig til gengæld om Lunds ægteskabelige status – han var gift – og hvorvidt han havde gæld: det havde han, 216 rigsdaler, men långiveren, kammerherre Christian Rosenørn Teilmann, var indstillet på at vente.
Linje 112: Linje 112:
Århus Stiftstidende blev en moderne avis, og efter i begyndelsen af 1900-tallet at have ligget under Demokraten steg oplagstallet støt igennem hele mellemkrigsperioden. Fra et oplag på 11.000 aviser i 1920 var det næsten firedoblet til 42.000 i 1950, og dermed stod Århus Stiftstidende igen som byens største.
Århus Stiftstidende blev en moderne avis, og efter i begyndelsen af 1900-tallet at have ligget under Demokraten steg oplagstallet støt igennem hele mellemkrigsperioden. Fra et oplag på 11.000 aviser i 1920 var det næsten firedoblet til 42.000 i 1950, og dermed stod Århus Stiftstidende igen som byens største.


===Overgang til fondseje===
=== Overgang til fondseje ===
Efter Louis Schmidts død i 1952 fortsatte hans søn [[Erik Schmidt (1912-1983)]] udviklingen. I 1978 toppede oplaget med 78.000 i hverdage, og søndage knap 100.000. Erik Schmidt overdrog på sin 60 års-fødselsdag 3. december 1972 Aarhuus Stiftstidende til en fond, Aarhuus Stiftstidendes Fond. Fonden havde derefter ejerskabet af avisen. 1. januar 1998 solgte Fonden 35 procent til det Berlingske Officin og i 2000 yderligere aktier, så det Berlingske Officin kom til at eje samlet 90 procent. Siden er de sidste 10 procent også overgået til Officinet. Jysk Fynske Medier overtog Århus Stiftstidende den 1. januar 2016.
Efter Louis Schmidts død i 1952 fortsatte hans søn [[Erik Schmidt (1912-1983)]] udviklingen. I 1978 toppede oplaget med 78.000 i hverdage, og søndage knap 100.000. Erik Schmidt overdrog på sin 60 års-fødselsdag 3. december 1972 Aarhuus Stiftstidende til en fond, Aarhuus Stiftstidendes Fond. Fonden havde derefter ejerskabet af avisen. 1. januar 1998 solgte Fonden 35 procent til det Berlingske Officin og i 2000 yderligere aktier, så det Berlingske Officin kom til at eje samlet 90 procent. Siden er de sidste 10 procent også overgået til Officinet. Jysk Fynske Medier overtog Århus Stiftstidende den 1. januar 2016.


===Udflytning og tilbage til centrum===
=== Navneskifte med Å ===
 
Den 24. august 1989 foretoges det brede navneskifte fra "Aarhuus Stiftstidende" til "Århus Stiftstidende". Avisens navn skulle nu staves med Å. Bogstavet Å havde entreret det danske sprog officielt i 1948, og med "lettere forsinkelse" besluttedes det altså at benytte det dansk sprogs nyeste bogstav i avisnavnet fra sensommeren 1989. Man lavede simpelthen avisen om forlød det, men ikke for at gøre avisen smukkere, men for at tage hensyn til læseren. Det skulle gøres lettere at læse avisen.
 
I 2011 besluttedes det fra officielt hold i kommunen at Aarhus igen skulle staves med dobbelt a, men over 10 år senere havde Århus Stiftstidende stadig ikke fulgt trop - og havde i stedet bibeholdt det skandinaviske bolle-å.
 
=== Udflytning og tilbage til centrum ===
I Erik Schmidts tid havde avisen bredt sig langt ud over rammerne af huset i Kannikegade og havde nu hjemme i en halv snes bygninger i den umiddelbare nærhed og på begge sider af [[Åboulevarden]].
I Erik Schmidts tid havde avisen bredt sig langt ud over rammerne af huset i Kannikegade og havde nu hjemme i en halv snes bygninger i den umiddelbare nærhed og på begge sider af [[Åboulevarden]].


Linje 204: Linje 210:
|}
|}


==Litteratur==
 
*Aarhuus Stiftstidende Hundrede og Halvtreds Aar 1794-1944
===Fotografer tilknyttet Århus Stiftstidende===
*Aarhuus Stiftstidende jubilæums magasin 175 år
* '''Thomas Arnbo'''
*De danske aviser 1634-1989, Jette Søllinge og Niels Thomsen
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110019 Se fotografier taget af Thomas Arnbo]}}
*Emanuel Sejr, Arhuus Stiftsbogtrykkerie, Aarhus, 1937
 
*Århus Stiftstidende 200 år
 
*[http://www.dedanskeaviser.dk/newspapers/59-1#this| Om Århus Stiftstidende på De Danske Aviser]
* '''Helene Bagger Bjørndahl'''
*[http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920| Danmarks Statistik]
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109993 Se fotografier taget af Helene Bagger]}}
*[https://www.dagens.dk/aarhus-stiftstidende | Århus Stiftstidende]
 
 
* '''Martin Ballund'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=154686 Se fotografier taget af Martin Ballund]}}
 
 
* '''Claus Bonnerup'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109988 Se fotografier taget af Claus Bonnerup]}}
 
 
* '''Hans Bølcho'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=113688 Se fotografier taget af Hans Bølcho]}}
 
 
* '''Knud Enevoldsen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=157380 Se fotografier taget af Knud Enevoldsen]}}
 
 
* '''Ulrik Samsøe Figen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109975 Se fotografier taget af Ulrik Samsøe Figen]}}
 
 
* '''S.P. Fiirgaard'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=157416 Se fotografier taget af S.P. Fiirgaard]}}
 
 
* '''Jørn Deleuran Frederiksen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110070 Se fotografier taget af Jørn Deleuran Frederiksen]}}
 
 
* '''Søren Gylling'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=154676 Se fotografier taget af Søren Gylling]}}
 
 
* '''Ib Hansen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=107404 Se fotografier taget af Ib Hansen]}}
 
 
* '''Kissen Møller Hansen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=154683 Se fotografier taget af Kissen Møller Hansen]}}
 
 
* '''Mark Vagn Hansen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=154685 Se fotografier taget af Mark Vagn Hansen]}}
 
 
* '''Kim Haugaard'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110007 Se fotografier taget af Kim Haugaard]}}
 
 
* '''Jørgen Hejlsvig'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=160387 Se fotografier taget af Jørgen Hejlsvig]}}
 
 
* '''Jan Hjortshøj'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=157374 Se fotografier taget af Jan Hjortshøj]}}
 
 
* '''Søren Holm'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109972 Se fotografier taget af Søren Holm]}}
 
 
* '''Hung Tien Vu'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109995 Se fotografier taget af Hung Tien Vu]}}
 
 
* '''Preben Hupfeld'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110014 Se fotografier taget af Preben Hupfeld]}}
 
 
* '''Dan Jakobsen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109665 Se fotografier taget af Dan Jakobsen]}}
 
 
* '''Ann Mørch Jensen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=154640 Se fotografier taget af Ann Mørch Jensen]}}
 
 
* '''Sonnich Borg Jensen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=154677 Se fotografier taget af Sonnich Borg Jensen]}}
 
 
* '''Karsten Bjørno Johansson'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110008 Se fotografier taget af Karsten Bjørno Johansson]}}
 
 
* '''Ove "Brit" Kjeldsen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109668 Se fotografier taget af Ove "Brit" Kjeldsen]}}
 
 
* '''Torben Kjærsgård'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110018 Se fotografier taget af Torben Kjærsgård]}}
 
 
* '''Jørgen Kristiansen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110001 Se fotografier taget af Jørgen Kristiansen]}}
 
 
* '''Joachim Ladefoged'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109997 Se fotografier taget af Joachim Ladefoged]}}
 
 
* '''Mogens Laier'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=113419 Se fotografier taget af Mogens Laier]}}
 
 
* '''Bjarke Remme Larsen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109977 Se fotografier taget af Bjarke Remme Larsen]}}
 
 
* '''Peter Laursen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=154689 Se fotografier taget af Peter Laursen]}}
 
 
* '''Morten Marboe'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110010 Se fotografier taget af Morten Marboe]}}
 
 
* '''Jesper Nielsen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110083 Se fotografier taget af Jesper Nielsen]}}
 
 
* '''Hans Otto'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=114929 Se fotografier taget af Hans Otto]}}
 
 
* '''[[Ib Rahbek-Clausen]]'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=107402 Se fotografier taget af Ib Rahbek-Clausen]}}
 
 
* '''Morten Ravn'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=160381 Se fotografier taget af Morten Ravn]}}
 
 
* '''Niels Reiter'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110011 Se fotografier taget af Niels Reiter]}}
 
 
* '''Joachim Rode'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=154681 Se fotografier taget af Joachim Rode]}}
 
 
* '''Steen Erik Schmidt'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=154692 Se fotografier taget af Steen Erik Schmidt]}}
 
 
* '''Axel Schütt'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109976 Se fotografier taget af Axel Schütt]}}
 
 
* '''Eva Seider'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110082 Se fotografier taget af Eva Seider]}}
 
 
* '''Claus Sjødin'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109987 Se fotografier taget af Claus Sjødin]}}
 
 
* '''Jens-Kristian Søgaard'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109680 Se fotografier taget af Jens-Kristian Søgaard]}}
 
 
* '''Jens Christian Thaysen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109998 Se fotografier taget af Jens Christian Thaysen]}}
 
 
*'''[[Jørn Timm (1924-1996)|Jørn Timm]]'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=107403 Se fotografier taget af Jørn Timm]}}
 
 
* '''Jens Tønnesen'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=109724 Se fotografier taget af Jens Tønnesen]}}
 
 
* '''Peter Veileborg'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=110012 Se fotografier taget af Peter Veileborg]}}
 
 
* '''[[Børge André Venge Pedersen (1918-2012)|Børge Venge]]'''
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?creators=107401 Se fotografier taget af Børge Venge]}}
 
== {{BASEPAGENAME}} på AarhusArkivet ==
 
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/collections/2 Se Århus Stiftstidendes arkiv]}}
 
==Litteratur & kilder==
* Aarhuus Stiftstidende Hundrede og Halvtreds Aar 1794-1944
* Aarhuus Stiftstidende jubilæums magasin 175 år
* De danske aviser 1634-1989, Jette Søllinge og Niels Thomsen
* Emanuel Sejr, Arhuus Stiftsbogtrykkerie, Aarhus, 1937
* Århus Stiftstidende 200 år
* [http://www.dedanskeaviser.dk/newspapers/59-1#this| Om Århus Stiftstidende på De Danske Aviser]
* [http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1920| Danmarks Statistik]
* [https://www.dagens.dk/aarhus-stiftstidende | Århus Stiftstidende]
* Aarhus Stiftstidende. Århus får ny avis i morgen. 23-08-1989.


[[Kategori:Kommunikation & medier]]
[[Kategori:Kommunikation & medier]]
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/wiki/Speciel:MobileDiff/76382...98926"