Emanuel Jensen Sejr (1891-1980): Forskelle mellem versioner

Fra AarhusWiki
No edit summary
No edit summary
 
(29 mellemliggende versioner af 9 andre brugere ikke vist)
Linje 1: Linje 1:
'''Emanuel Jensen Sejr (1891-1980)''' var en af byens mest betydningsfulde kulturpersonligheder. Både som chef for [[Statsbiblioteket]] i Aarhus og som en anerkendt byhistoriker satte han sig varige aftryk.  
[[Fil:Emanuel Sejr og Ib Carlo Magnussen, fotograf Børge Venge, 1957.jpg|350px|thumb|right|Emanuel Sejr (i midten) fotograferet i forbindelse med fratrædelsen fra stillingen som overbibliotekar for [[Statsbiblioteket]]. Sejrs efterfølger på posten var den blot 33-årige [[Ib Carlo Magnussen (1924-1972)]] (til højre).]]


Det lå ikke i kortene, at lærersønnen fra Nølev ved Odder skulle drive det så vidt. Efter endt studentereksamen ved [[Katedralskolen]] begyndte Emanuel Sejr i 1912 at studere dansk og tysk ved Københavns Universitet, men Sejr fandt sig aldrig rigtig tilrette i København.
'''Emanuel Jensen Sejr''' (født den 29. september 1891 i Nølev ved Odder, død den 17. januar 1980 i Aarhus) var en af Aarhus' mest betydningsfulde kulturpersonligheder. Både som chef for [[Statsbiblioteket]] i byen og som en anerkendt byhistoriker satte han sig varige aftryk.
 
Han var søn af lærer Jens Sejr Jensen (1861–1935) og Julie Andersen (1864–1951).
 
Gift ved borgerlig vielse i 1920 i København med Harriet Johanne Varfeldt (1896-1982).
 
===Lærersønnen fra Nølev===
Det lå ikke i kortene, at lærersønnen fra Nølev ved Odder skulle drive det så vidt. Efter endt studentereksamen ved [[Katedralskolen]] begyndte Emanuel Sejr i 1912 at studere dansk og tysk ved Københavns Universitet, men Sejr fandt sig aldrig rigtig til rette i København.
    
    
Tilfældigheder førte ham tilbage til Aarhus. For ikke at ligge sin fars pengepung unødigt til last, søgte og fik Sejr et job på Statsbiblioteket i maj 1913. Væk fra det åndstunge studieliv fandt han en harmonisk hverdag i biblioteksvæsenet. Fra et job på gulvet avancerede Sejr i 1917 til underbibliotekar, i 1931 til bibliotekar for i 1936 i en alder af blot 45 år at blive udnævnt til overbibliotekar for Statsbiblioteket.  
Tilfældigheder førte ham tilbage til Aarhus. For ikke at lægge sin fars pengepung unødigt til last, søgte og fik Emanuel Jensen Sejr et job på Statsbiblioteket i maj 1913. Væk fra det åndstunge studieliv fandt han en harmonisk hverdag i biblioteksvæsenet. Fra et job på gulvet avancerede Sejr i 1917 til underbibliotekar, i 1931 til bibliotekar for i 1936 i en alder af blot 45 år at blive udnævnt til overbibliotekar for Statsbiblioteket.  
Det var absolut ikke rampelyset, som Sejr stræbte efter. Venner og fagfæller måtte overbevise ham om, at han skulle søge stillingen som den ledende overstilling. Et job som han nærmest var selvskreven til grundet hans fremragende forhandlingsevner og faglige indsigt


Forhandlingsevnerne havde han brug for, da han sammen med daværende [[overbibliotekar Vilhelm Grundtvig]] fra 1927 til 1938 kæmpede for, at Statsbiblioteket blev [[Aarhus Universitet]]s bibliotek.  
Det var absolut ikke rampelyset, Sejr stræbte efter. Venner og fagfæller måtte overbevise ham om, at han skulle søge chefstillingen. Et job, som han nærmest - grundet hans fremragende forhandlingsevner og faglige indsigt - var selvskreven til.
At dette lykkedes var noget af en bedrift. Forholdene på [[Vester Allé 12]], som dengang husede Statsbiblioteket, i dag [[Aarhus Stadsarkiv]] og [[Erhvervsarkivet]], egnede sig på ingen måde til opgaven. Det bundsolide hus var fyldt til bristepunktet, og funktionen som universitetsbibliotek krævede samlingen udvidet drastisk. Læg hertil at der fra flere sider var modstand mod Statsbiliotekets nye dobbeltrolle som udlånsstation, altså overcentralbibliotek, for de kommunale biblioteker i Jylland og på Fyn samt et statsligt universitetsbiblioteket. Det var en uset konstruktion, som Sejrs fik kæmpet igennem.   
 
Forhandlingsevnerne havde han brug for, da han sammen med daværende overbibliotekar [[Vilhelm Grundtvig]] fra 1927 til 1938 kæmpede for, at Statsbiblioteket blev [[Aarhus Universitet]]s bibliotek.  
 
At dette lykkedes var noget af en bedrift. Forholdene på [[Vester Allé 12]], som dengang husede Statsbiblioteket, egnede sig på ingen måde til opgaven. Det bundsolide hus var fyldt til bristepunktet, og funktionen som universitetsbibliotek krævede samlingen udvidet drastisk. Læg hertil, at der fra flere sider var modstand mod Statsbibliotekets nye dobbeltrolle som udlånsstation - altså overcentralbibliotek - for de kommunale biblioteker i Jylland og på Fyn samt et statsligt universitetsbibliotek. Det var en uset konstruktion, som Sejr fik kæmpet hjem.   


===Tårnet og taburetten===
===Tårnet og taburetten===
Sejr tog fat efterfølgende fat på at skaffe Statsbiblioteket bedre forhold. [[Universitetsparken]] var en naturlig placering. I 1944 indsendte Sejr og den kongelige bygningsinspektør [[C. F. Møller]] et skitseforslag til en nybygning. Krigssituationen og det senere byggestop hindrede dog længe sagens videre fremme. Først i efteråret 1954 nedsatte Undervisningsministeriet et byggeudvalg, og i 1957 blev et færdigt skitseprojekt til det nye [[Bogtårn]] afleveret til ministeriet.
Emanuel Sejr tog efterfølgende fat på at flytte Statsbiblioteket. [[Universitetsparken]] var den naturlige placering. I 1944 indsendte Sejr og den kongelige bygningsinspektør [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] et skitseforslag til en nybygning til myndighederne. Krigssituationen og det senere byggestop hindrede dog længe sagens videre fremme. Først i efteråret 1954 nedsatte Undervisningsministeriet et byggeudvalg, og i 1957 blev et færdigt skitseprojekt til [[Statsbibliotekets bogtårn|Bogtårnet]] afleveret til ministeriet.
 
Med en ny bygning sikkert undervejs mente Sejr, at situationen var egnet til at søge sin afsked. En ny chef, [[Ib Carlo Magnussen (1924-1972)|Ib Carlo Magnussen]], skulle have frie hænder til at indrette nybygningen og ikke være bundet af sin forgænger. "Taburetklæberiet lå ikke for mig", som Sejr senere har udtalt. 


Med en ny bygning sikkert undervejs mente Sejr, at situationen var egnet til at søge sin afsked. En ny chef, [[Ib Carlo Magnussen]], skulle have fri hænder til at indrette nybygningen og ikke være bundet af sin forgænger. Taburetklæberiet lå ikke for mig, som Sejr senere har udtalt. 
Som en anerkendelse og tak for indsatsen valgte Aarhus Universitet i 1962 at udnævne Emanuel Sejr til æresdoktor.  
Som en anerkendelse og tak for indsatsen valgte Aarhus Universitet i 1962 at udnævne Emanuel Sejr til æresdoktor.  


===Lokalhistorien kaldte===
===Lokalhistorien kaldte===
Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion, de lokalhistoriske studier.   
Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion: de lokalhistoriske studier.   
Han havde siden 1920erne indsamlet et enormt og imponerede kartotek over store og små begivenheder i Aarhus historie. Ældre årgange af [[Århus Stiftstidende]] var den fortrukne kilde, når fortiden skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970erne blev det renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved Aarhus Stadsarkiv.


Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i sit liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket, for det eneste han efterlod sig, som kunne bruges af andre.  
Han havde siden 1920'erne indsamlet et enormt og imponerende kartotek over store og små begivenheder i Aarhus' historie. Ældre årgange af [[Århus Stiftstidende]] var den fortrukne kilde, når fortiden skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også her kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970'erne blev [[Sejrs Sedler]] renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved [[Aarhus Stadsarkiv]].  


Flere henvendte sig for at søge oplysninger i hans kartotek.  
Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i hans liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket for det eneste, han efterlod sig, som kunne bruges af andre.  
'En dag kom en kunstfyrværker og ville have besked om sit fag i Aarhus i fortiden. Han lærte, at forgængerne var sprunget i lufte med deres fyrværkeri. Men lærte han noget af det? Sejr mødte ham nogle dage efter på gade godt bundet ind. Turen var kommet til ham også'.
Sejrs interesse for den lokale historie begyndte i 1920erne som en jordnær økonomisk interesse til at forøge den beskedne bibliotekarløn. Han begyndte at skrive lokalhistoriske artikler, så de kunne afsættes til Århus Stiftstidende. Mens han skrev kom interessen. Og den kom for at blive. Det blev til mere end 30 bøger og et hav af artikler.  


Kartoteket var Sejrs vidensbank, som han kunne trække på i sit vide og omfattende forfatterskab. Hans glimrende værker og artikler om byens institutioner bør fremhæves, ligeså hans rolle som medredaktør af den første samlede fremstilling om Aarhus historie, firbindsværket [[Aarhus gennem Tiderne]], som udkom 1939-41. Sejr holdt da også hovedtalen ved [[Aarhus Byjubilæum]] i 1941, hvor også Arne Jacobsens og byens nye [[rådhus]] blev indviet.
Flere henvendte sig for at søge oplysninger i hans kartotek. En dag kom en kunstfyrværker og ville have besked om sit fag i Aarhus i fortiden. Han lærte, at forgængerne var sprunget i luften med deres fyrværkeri. Men lærte han noget af det? Sejr mødte ham nogle dage efter på gaden godt bundet ind. Turen var kommet til ham også.
 
Sejrs interesse for den lokale historie begyndte i 1920'erne som en jordnær, økonomisk interesse til at forøge den beskedne bibliotekarløn. Han begyndte at skrive lokalhistoriske artikler, så de kunne afsættes til Århus Stiftstidende. Mens han skrev, kom interessen, og den kom for at blive. Det blev til mere end 30 bøger og et hav af artikler.
 
Kartoteket var Sejrs vidensbank, som han kunne trække på i sit vide og omfattende forfatterskab. Hans glimrende værker og artikler om byens institutioner bør fremhæves, ligeså hans rolle som medredaktør af den første samlede fremstilling om Aarhus' historie, firbindsværket Aarhus gennem Tiderne, som udkom i 1939-41. Sejr holdt da også hovedtalen ved [[Aarhus Byjubilæum]] i 1941, hvor også Arne Jacobsens og byens nye [[Aarhus Rådhus|rådhus]] blev indviet.


===Fra Biblioteksgade til Emanuel Sejrs Gade===
===Fra Biblioteksgade til Emanuel Sejrs Gade===
Meget få aarhusianere har opnået æren af at få en opkaldt en gade efter sig. Endnu færre har prøvet det, mens de endnu var i live.
Meget få aarhusianere har opnået æren af at få en opkaldt en gade efter sig. Endnu færre har prøvet det, mens de endnu var i live. Den ære tilfaldt dog Emanuel Sejr. [[Biblioteksgade]] mellem [[Åboulevarden]] og [[Christiansgade]] blev i 1965 omdøbt til [[Emanuel Sejrs Gade]].
Den ære tilfaldt Emanuel Sejr.[[ Biblioteksgade]], mellem [[Åboulevarden]] og [[Christiansgade]], blev i 1965 omdøbt til [[Emanuel Sejrs Gade]].
 
Egentlig ville Sejr helst have udskudt navngivningen. Efter hans opfattelse var det jo en farlig ting at opkalde gader efter nulevende. Han fremhævede selv en sag med afholdsagitatoren [[Lars Larsen-Ledet]]. Han skulle i sin tid have en gade på [[Frederiksbjerg]] opkaldt efter sig, men beboerne protesterede. De ville have lov at drikke deres snaps i fred. I stedet valgte man så gaden mellem [[Skt. Johannes Kirke]] og Nordre Kirkegård. De døde kunne jo ikke protestere. Sejrs situation var heldigvis den samme. Fangerne i arresten kunne jo heller ikke protestere.  
Egentlig ville Sejr helst have udskudt navngivningen. Efter hans opfattelse var det jo en farlig ting at opkalde gader efter nulevende. Han fremhævede selv en sag med afholdsagitatoren [[Lars Larsen-Ledet]]. Han skulle i sin tid have en gade på [[Frederiksbjerg]] opkaldt efter sig, men beboerne protesterede. De ville have lov at drikke deres snaps i fred. I stedet valgte man så gaden mellem [[Skt. Johannes Kirke]] og [[Nordre Kirkegård]]. De døde kunne jo ikke protestere. Sejrs situation var heldigvis den samme. Fangerne i [[Retsbygningen|arresten]] kunne jo heller ikke protestere.  
Selv om Emanuel Sejr altid har lagt hovedvægten på at have begge ben på jorden, rager han op i vores lokale historie.  
 
Selv om Emanuel Sejr altid lagde hovedvægten på at have begge ben på jorden, rager han op i vores lokale historie.


===Andre hverv og interesser===
===Andre hverv og interesser===
Emanuel Sejr sad i [[Aarhus Teaters repræsentantskab]], var næstformand i Biblioteksforeningen, i 1956 blandt initiativtageren til [[Aarhus Byhistoriske Udvalg]] sammen med overarkivar [[Vagn Dybdahl]], byrådsmedlem og senere borgmester [[Bernhard Jensen]] samt overbibliotekar ved Aarhus Kommunens Biblioteker [[Aage Bredsted]]. Desuden var Sejr fast musikanmelder på Århus Stiftstidende.
Emanuel Sejr sad i [[Aarhus Teater]]s repræsentantskab, var næstformand i Biblioteksforeningen, og var i 1956 blandt initiativtagerne til [[Århus byhistoriske Udvalg]] sammen med overarkivar [[Vagn Dybdahl (1922-2001)]], byrådsmedlem og senere borgmester [[Bernhardt Jensen (1910-1978)|Bernhardt Jensen]] samt overbibliotekar ved Aarhus Kommunens Biblioteker [[Aage Bredsted]]. Desuden var Sejr fast musikanmelder på [[Århus Stiftstidende]].
 
Han har ofte tøvende overtaget de hverv, han af hensyn til kulturforetagender ikke mente at kunne undslå sig for.
Han har ofte tøvende overtaget de hverv, han af hensyn til kulturforetagender ikke mente at kunne undslå sig for.


==Kilder==
== Emanuel Jensen Sejr på AarhusArkivet ==
* Århus Stiftstidende 28. september 1941  
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?people=100701 Se arkivalier omhandlende Emanuel Jensen Sejr i AarhusArkivet]}}
* Århus Stiftstidende 28. september 1951
 
* Århus Stiftstidende 18. september1966
==Litteratur og kilder==
* Demokraten 28. september 1966
*Århus Stiftstidende 28. september 1941  
* Berlingske Tidende 19. januar 1980
*Århus Stiftstidende 28. september 1951
* Dansk Bibliografisk Leksikon – opslag Emanuel Sejr
*Århus Stiftstidende 18. september 1966
* Aarhus Universitets årsberetning 1962/63
*Århus Stiftstidende 28. september 1991
*Demokraten 28. september 1966
*Berlingske Tidende 19. januar 1980
*Dansk Bibliografisk Leksikon – opslag Emanuel Sejr
*Aarhus Universitets årsberetning 1962/63
*Kirkebog Nølev sogn
 
[[Kategori:Undervisere, professorer & forskere]]
[[Kategori:Kulturpersoner]]
[[Kategori:Kulturinstitutioner]]
[[Kategori:Det 20. århundrede]]

Nuværende version fra 11. nov. 2024, 12:43

Emanuel Sejr (i midten) fotograferet i forbindelse med fratrædelsen fra stillingen som overbibliotekar for Statsbiblioteket. Sejrs efterfølger på posten var den blot 33-årige Ib Carlo Magnussen (1924-1972) (til højre).

Emanuel Jensen Sejr (født den 29. september 1891 i Nølev ved Odder, død den 17. januar 1980 i Aarhus) var en af Aarhus' mest betydningsfulde kulturpersonligheder. Både som chef for Statsbiblioteket i byen og som en anerkendt byhistoriker satte han sig varige aftryk.

Han var søn af lærer Jens Sejr Jensen (1861–1935) og Julie Andersen (1864–1951).

Gift ved borgerlig vielse i 1920 i København med Harriet Johanne Varfeldt (1896-1982).

Lærersønnen fra Nølev

Det lå ikke i kortene, at lærersønnen fra Nølev ved Odder skulle drive det så vidt. Efter endt studentereksamen ved Katedralskolen begyndte Emanuel Sejr i 1912 at studere dansk og tysk ved Københavns Universitet, men Sejr fandt sig aldrig rigtig til rette i København.

Tilfældigheder førte ham tilbage til Aarhus. For ikke at lægge sin fars pengepung unødigt til last, søgte og fik Emanuel Jensen Sejr et job på Statsbiblioteket i maj 1913. Væk fra det åndstunge studieliv fandt han en harmonisk hverdag i biblioteksvæsenet. Fra et job på gulvet avancerede Sejr i 1917 til underbibliotekar, i 1931 til bibliotekar for i 1936 i en alder af blot 45 år at blive udnævnt til overbibliotekar for Statsbiblioteket.

Det var absolut ikke rampelyset, Sejr stræbte efter. Venner og fagfæller måtte overbevise ham om, at han skulle søge chefstillingen. Et job, som han nærmest - grundet hans fremragende forhandlingsevner og faglige indsigt - var selvskreven til.

Forhandlingsevnerne havde han brug for, da han sammen med daværende overbibliotekar Vilhelm Grundtvig fra 1927 til 1938 kæmpede for, at Statsbiblioteket blev Aarhus Universitets bibliotek.

At dette lykkedes var noget af en bedrift. Forholdene på Vester Allé 12, som dengang husede Statsbiblioteket, egnede sig på ingen måde til opgaven. Det bundsolide hus var fyldt til bristepunktet, og funktionen som universitetsbibliotek krævede samlingen udvidet drastisk. Læg hertil, at der fra flere sider var modstand mod Statsbibliotekets nye dobbeltrolle som udlånsstation - altså overcentralbibliotek - for de kommunale biblioteker i Jylland og på Fyn samt et statsligt universitetsbibliotek. Det var en uset konstruktion, som Sejr fik kæmpet hjem.

Tårnet og taburetten

Emanuel Sejr tog efterfølgende fat på at flytte Statsbiblioteket. Universitetsparken var den naturlige placering. I 1944 indsendte Sejr og den kongelige bygningsinspektør C.F. Møller et skitseforslag til en nybygning til myndighederne. Krigssituationen og det senere byggestop hindrede dog længe sagens videre fremme. Først i efteråret 1954 nedsatte Undervisningsministeriet et byggeudvalg, og i 1957 blev et færdigt skitseprojekt til Bogtårnet afleveret til ministeriet.

Med en ny bygning sikkert undervejs mente Sejr, at situationen var egnet til at søge sin afsked. En ny chef, Ib Carlo Magnussen, skulle have frie hænder til at indrette nybygningen og ikke være bundet af sin forgænger. "Taburetklæberiet lå ikke for mig", som Sejr senere har udtalt.

Som en anerkendelse og tak for indsatsen valgte Aarhus Universitet i 1962 at udnævne Emanuel Sejr til æresdoktor.

Lokalhistorien kaldte

Pensionisten Emanuel Sejr kunne nu vie mere tid til sin anden store passion: de lokalhistoriske studier.

Han havde siden 1920'erne indsamlet et enormt og imponerende kartotek over store og små begivenheder i Aarhus' historie. Ældre årgange af Århus Stiftstidende var den fortrukne kilde, når fortiden skulle studeres og nedfældes på de små kartotekskort med Sejrs småknudrede skrift. Ifølge en anekdote fik Sejr under en hospitalsindlæggelse bragt Århus Stiftstidende til sygesengen, således at han også her kunne fortsætte sine optegnelser. I slutningen af 1970'erne blev Sejrs Sedler renskrevet på skrivemaskine for i 2012 at blive digitaliseret af mere end 100 frivillige ved Aarhus Stadsarkiv.

Sejr mente, at kartoteket var det mest betydningsfulde i hans liv. Med vanlig sans for at underspille sin rolle kaldte han kartoteket for det eneste, han efterlod sig, som kunne bruges af andre.

Flere henvendte sig for at søge oplysninger i hans kartotek. En dag kom en kunstfyrværker og ville have besked om sit fag i Aarhus i fortiden. Han lærte, at forgængerne var sprunget i luften med deres fyrværkeri. Men lærte han noget af det? Sejr mødte ham nogle dage efter på gaden godt bundet ind. Turen var kommet til ham også.

Sejrs interesse for den lokale historie begyndte i 1920'erne som en jordnær, økonomisk interesse til at forøge den beskedne bibliotekarløn. Han begyndte at skrive lokalhistoriske artikler, så de kunne afsættes til Århus Stiftstidende. Mens han skrev, kom interessen, og den kom for at blive. Det blev til mere end 30 bøger og et hav af artikler.

Kartoteket var Sejrs vidensbank, som han kunne trække på i sit vide og omfattende forfatterskab. Hans glimrende værker og artikler om byens institutioner bør fremhæves, ligeså hans rolle som medredaktør af den første samlede fremstilling om Aarhus' historie, firbindsværket Aarhus gennem Tiderne, som udkom i 1939-41. Sejr holdt da også hovedtalen ved Aarhus Byjubilæum i 1941, hvor også Arne Jacobsens og byens nye rådhus blev indviet.

Fra Biblioteksgade til Emanuel Sejrs Gade

Meget få aarhusianere har opnået æren af at få en opkaldt en gade efter sig. Endnu færre har prøvet det, mens de endnu var i live. Den ære tilfaldt dog Emanuel Sejr. Biblioteksgade mellem Åboulevarden og Christiansgade blev i 1965 omdøbt til Emanuel Sejrs Gade.

Egentlig ville Sejr helst have udskudt navngivningen. Efter hans opfattelse var det jo en farlig ting at opkalde gader efter nulevende. Han fremhævede selv en sag med afholdsagitatoren Lars Larsen-Ledet. Han skulle i sin tid have en gade på Frederiksbjerg opkaldt efter sig, men beboerne protesterede. De ville have lov at drikke deres snaps i fred. I stedet valgte man så gaden mellem Skt. Johannes Kirke og Nordre Kirkegård. De døde kunne jo ikke protestere. Sejrs situation var heldigvis den samme. Fangerne i arresten kunne jo heller ikke protestere.

Selv om Emanuel Sejr altid lagde hovedvægten på at have begge ben på jorden, rager han op i vores lokale historie.

Andre hverv og interesser

Emanuel Sejr sad i Aarhus Teaters repræsentantskab, var næstformand i Biblioteksforeningen, og var i 1956 blandt initiativtagerne til Århus byhistoriske Udvalg sammen med overarkivar Vagn Dybdahl (1922-2001), byrådsmedlem og senere borgmester Bernhardt Jensen samt overbibliotekar ved Aarhus Kommunens Biblioteker Aage Bredsted. Desuden var Sejr fast musikanmelder på Århus Stiftstidende.

Han har ofte tøvende overtaget de hverv, han af hensyn til kulturforetagender ikke mente at kunne undslå sig for.

Emanuel Jensen Sejr på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Se arkivalier omhandlende Emanuel Jensen Sejr i AarhusArkivet

Litteratur og kilder

  • Århus Stiftstidende 28. september 1941
  • Århus Stiftstidende 28. september 1951
  • Århus Stiftstidende 18. september 1966
  • Århus Stiftstidende 28. september 1991
  • Demokraten 28. september 1966
  • Berlingske Tidende 19. januar 1980
  • Dansk Bibliografisk Leksikon – opslag Emanuel Sejr
  • Aarhus Universitets årsberetning 1962/63
  • Kirkebog Nølev sogn
Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/index.php?title=Emanuel_Jensen_Sejr_(1891-1980)&oldid=96067"