11.873
redigeringer
Aarhus Håndværkerforening: Forskelle mellem versioner
Fra AarhusWiki
→Bygninger
No edit summary |
|||
| (19 mellemliggende versioner af 5 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
[[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 1904, ukendt fotograf.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Haandværkerforening og [[Aarhus Haandværkerforenings Asyl]] i [[Paradisgade]], cirka 1904]] | [[Fil:Aarhus Håndværkerforening, 1904, ukendt fotograf.jpg|400px|thumb|right|Aarhus Haandværkerforening og [[Aarhus Haandværkerforenings Asyl]] i [[Paradisgade]], cirka 1904]] | ||
'''Aarhus Haandværkerforening''' blev | '''Aarhus Haandværkerforening''' blev dannet den 24. september 1848. Foreningen eksisterer stadig, og havde i 2022 adresse på [[Rådhuspladsen 5]]. | ||
Foreningens første lokaler lå hos [[Harmonien]] i [[Vestergade]]. Foreningen skulle videreføre laugenes tidligere funktion med at styre mængden af håndværkere i byen. Grundlovens vedtagelse i 1849 satte dog en stopper for denne funktion. | |||
=== Næringsfrihedsloven af 1857 === | === Næringsfrihedsloven af 1857 === | ||
| Linje 14: | Linje 14: | ||
=== Industriudstillinger === | === Industriudstillinger === | ||
Aarhus Haandværkerforening sendte i november 1851 indbydelser ud til deres medlemmer om oprettelsen af en industriudstilling med konkurrencer for ''”det Bedste og det Smukkeste”''. Udstillingen skulle afholdes 18. juni 1852. Til at rumme udstillingen opførte tømmermestrene Andersen og Schrøder på [[Fredens Torv]] en bygning tegnet af bygningsinspektør [[Theilemann]]. Opførelsen af bygningen trak ud, så udstillingen åbnede først 20. juni 1852. Ved udstillingsåbningen og natten før regnede det så meget, at vandet kom ind i bygningen, der senere måtte tættes med lærred. Der var 117 mestre tilmeldt på forskellige kategorier. Kong | Aarhus Haandværkerforening sendte i november 1851 indbydelser ud til deres medlemmer om oprettelsen af en industriudstilling med konkurrencer for ''”det Bedste og det Smukkeste”''. Udstillingen skulle afholdes 18. juni 1852. Til at rumme udstillingen opførte tømmermestrene Andersen og Schrøder på [[Fredens Torv]] en bygning tegnet af bygningsinspektør [[Theilemann]]. Opførelsen af bygningen trak ud, så udstillingen åbnede først 20. juni 1852. Ved udstillingsåbningen og natten før regnede det så meget, at vandet kom ind i bygningen, der senere måtte tættes med lærred. Der var 117 mestre tilmeldt på forskellige kategorier. Kong Frederik VII gjorde sit indtog på udstillingen 2. juli 1852. Kongebesøget blev fejret med fakkeloptog gennem byen og æresport. Aarhus Håndværkerforening så udstillingen, der sluttede 2. august, som en succes. Den endte med at have et overskud på 25 rigsdalere. | ||
Foreningen holdt mange forskellige udstillinger gennem tiden. Der blev udstillet svendeprøver i foreningens lokaler med regelmæssigt mellemrum. Industri og håndværksudstillinger blev også afholdt jævnligt. Aarhus håndværkere deltog også i landsudstillingerne. Specielt i 1909 da [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen]] blev holdt i Aarhus, deltog en stor del af Aarhus’ håndværkere. | Foreningen holdt mange forskellige udstillinger gennem tiden. Der blev udstillet svendeprøver i foreningens lokaler med regelmæssigt mellemrum. Industri og håndværksudstillinger blev også afholdt jævnligt. Aarhus håndværkere deltog også i landsudstillingerne. Specielt i 1909 da [[Landsudstillingen i Aarhus|Landsudstillingen]] blev holdt i Aarhus, deltog en stor del af Aarhus’ håndværkere. | ||
=== Bygninger === | === Bygninger === | ||
Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse. | Aarhus Haandværkerforening startede med at have lokaler i Vestergade. De første år holdt foreningen til hos forskellige restaurationer i byen. I 1865 fik foreningen mulighed for at købe en grund i Paradisgade. I 1868 stod håndværkerforeningen nye bygninger i Paradisgade klar. Bygningerne var tegnet af bygningsinspektør [[Vilhelm Theodor Walther (1819-1892)|Vilhelm Theodor Walther]]. I bygningerne var der både forsamlingslokaler, billardlokaler, bibliotek, restaurant og mange andre ting. Specielt biblioteket og den tilhørende læsesal var et statussymbol for foreningen, som havde en bogsamling på 2.000 bind i 1890. Det centrale rum i bygningen var salen. Her holdt håndværkerforeningen fester, arrangementer og udstillinger. Byens øvrige foreninger kunne også leje sig ind i forenings lokaler, hvilket gav godt til foreningens kasse. | ||
Foreningen havde også bygget en [[ | Foreningen havde også bygget en [[Paradisgade 5-7|asylbygning]] ved siden af. Asylbygningen var opført for de penge Asylfonden havde indsamlet. | ||
Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]] som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus. | Foreningen kom med tiden til at eje flere bygninger. I 1885 købte foreningen en bygning i [[Klostergade]] som blev indrettet til svendehjem, kaldet [[Aarhus Svendehjem]]. Hjemmet var nødvendigt, fordi mange svende rejste rundt i landet som en del af deres oplæring. De skulle derfor have et ordentligt sted at bo når de var i Aarhus. I 1887 begyndte foreningen at indsamle til at bygge et nyt hus. | ||
| Linje 28: | Linje 28: | ||
==== Laugssalen ==== | ==== Laugssalen ==== | ||
En af Aarhus Haandværkerforenings mere kendte dele er laugssalen. Laugssalen bestod af en række egetræsmøbler og trærelieffer til væggene. Laugssalen blev indviet i 1931 i [[Paradisgade 7]], hvor håndværkerforeningen holdt til. I 1957 blev salen pakket ned og flyttet til [[Klostergade]]. Her holdt laugssalen til indtil 2007, hvor den blev flyttet til [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. I 2013 blev laugssalen overdraget til [[Den Gamle By]], som | En af Aarhus Haandværkerforenings mere kendte dele er laugssalen. Laugssalen bestod af en række egetræsmøbler og trærelieffer til væggene. Laugssalen blev indviet i 1931 i [[Paradisgade 7]], hvor håndværkerforeningen holdt til. I 1957 blev salen pakket ned og flyttet til [[Klostergade]]. Her holdt laugssalen til indtil 2007, hvor den blev flyttet til [[Toldbygningen (1898-1995)|Toldboden]]. I 2013 blev laugssalen overdraget til [[Den Gamle By]], hvor den i dag fungerer som et udlejningslokale til selskaber. | ||
==== Schalburgtage ==== | ==== Schalburgtage ==== | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
=== Aarhus Haandværkerforening efter krigen === | === Aarhus Haandværkerforening efter krigen === | ||
Aarhus Haandværkerforening | Aarhus Haandværkerforening mistede under besættelse sin hovedbygning, som følge af Schalburtage. Dette betød, at håndværkerforeningen efter krigen mistede sin position som samlingssted for byens forenings- og selskabsliv. Det gik herefter lige så stille ned ad bakke for foreningen - både i forhold til indkomst og i forhold til medlemstal. | ||
I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade]] | I 1950 købte håndværkerforeningen [[Hotel Århus]] i [[Klostergade 28-30]], da foreningen ønskede lokalerne som sit nye hovedkvarter. Efter en gennemgribende ombygning stod lokalerne klar til åbning 12. januar 1952. I stueetagen lå der en restaurant, samt en sal og flere stuer. På 1. sal lå den store sal og to selskabslokaler. På 2. sal var der billiardværelse, spillestuer og mødelokaler. Byggeriet blev noget dyrere end forventet, og foreningen blev efterfølgende nødt til at sælge deres tomme grund i Paradisgade til firmaet [[J. A. Alstrup]]. De nye, moderne lokaler i Klostergade gjorde det muligt for håndværkerforeningen at genoptage deres tidligere aktiviteter. | ||
=== Formænd for Aarhus Haandværkerforening === | === Formænd for Aarhus Haandværkerforening === | ||
| Linje 44: | Linje 44: | ||
* Handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)|Frederik Julius Christian Jensen]] – 1859 | * Handelsgartner [[Frederik Julius Christian Jensen (1811-1873)|Frederik Julius Christian Jensen]] – 1859 | ||
* Tømrermester [[E. Andersen]] – 1859-1861 | * Tømrermester [[E. Andersen]] – 1859-1861 | ||
* Snedkermester [[Søren Ørum]] – 1861-1880 | * Snedkermester [[Søren Ørum (1815-1888)|Søren Ørum]] – 1861-1880 | ||
* Murermester [[Knud Nielsen (1819-1897)|Knud Nielsen]] – 1880-1881 | * Murermester [[Knud Nielsen (1819-1897)|Knud Nielsen]] – 1880-1881 | ||
* Gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)|Nicolaj Hald]] – 1881-1894 | * Gørtlermester [[Nicolaj Hald (1828-1894)|Nicolaj Hald]] – 1881-1894 | ||
| Linje 50: | Linje 50: | ||
* Murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]] – 1907-1918 | * Murermester [[Magnus Nielsen (1859-1918)|Magnus Nielsen]] – 1907-1918 | ||
* Skomagermester [[Lauritz Marinus Friis]] – 1918-1928 | * Skomagermester [[Lauritz Marinus Friis]] – 1918-1928 | ||
* Malermester [[Hans Christian Secher]] – 1928-1937 | * Malermester [[Hans Christian Secher (1862-1948)]] – 1928-1937 | ||
* Tømrermester [[Chr. N. Withen]] – 1937-1943 | * Tømrermester [[Chr. N. Withen]] – 1937-1943 | ||
* Urmagermester [[M. C. Bech]] – 1943-1948 | * Urmagermester [[M. C. Bech]] – 1943-1948 | ||
* Direktør [[Niels Geertsen]] – 1948-1954 | * Direktør [[Niels Geertsen (1880-1959)|Niels Geertsen]] – 1948-1954 | ||
* Gas- og vandmester [[Carl Olsen]] – 1954-1969 | * Gas- og vandmester [[Carl Olsen]] – 1954-1969 | ||
* Murermester [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alfred Mougaard]] – 1969-1977 | * Murermester [[Alfred Mougaard (1905-1993)|Alfred Mougaard]] – 1969-1977 | ||
| Linje 61: | Linje 61: | ||
* Malermester [[Søren Dyhr]] | * Malermester [[Søren Dyhr]] | ||
== | == Litteratur og kilder == | ||
* Aarhus Haandværkerforenings arkiv | * Aarhus Haandværkerforenings arkiv (fra [[Erhvervsarkivet]]). | ||
* Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998 | * Henrik Fode, For Byens Laug, Aarhus Håndværkerforening, 1998. | ||
* [https://www.aakb.dk/ting/ | * [https://www.aakb.dk/search/ting/rec.id%3D22402285/query%3Ahaandv%C3%A6rkerforening%3Bentry%3A3|”For Byens Håndværkere – Aarhus Haandværkerforening 1848-1998”, udgivet af Erhvervsarkivet i 1998]. | ||
*[http://aarhushf.dk/velkommen| Aarhus Haandværkerforenings hjemmeside] | * [http://aarhushf.dk/velkommen| Aarhus Haandværkerforenings hjemmeside]. | ||
* [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler] | * [http://www.sejrssedler.dk/| Sejrs Sedler]. | ||
[[Kategori: Foreninger]] | [[Kategori: Foreninger]] | ||
| Linje 72: | Linje 72: | ||
[[Kategori: Det 19. århundrede]] | [[Kategori: Det 19. århundrede]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
