4.024
redigeringer
Den Permanente Søbadeanstalt: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| (5 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 10: | Linje 10: | ||
[[Fil:Den Permanente, 1955, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Sommerdag på Den Permanente i 1955.]] | [[Fil:Den Permanente, 1955, Børge Venge.jpg|thumb|right|350px|Sommerdag på Den Permanente i 1955.]] | ||
Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederiks Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet 27. maj 1933. | Blot 2,5 km nord for [[Aarhus Domkirke]] kan aarhusianerne få sand under fødderne og saltvand i håret. Placeret nedenfor [[Sjette Frederiks Kro]] ligger '''Den Permanente Søbadeanstalt''', som er byens mest benyttede udendørs badeanstalt – i folkemunde blot kaldet Den Permanente. Badeanstalten blev indviet den 27. maj 1933. | ||
=== Den Permanente === | === Den Permanente === | ||
Den 27. maj 1933 var byens spidser samlet neden for Salonen - i dag [[Sjette Frederiks Kro]] - ved [[Riis Skov]] for at indvie byens nye søbadeanstalt. Det var [[Stadsarkitektens Kontor|stadsarkitekt]] [[Frederik Marius Rasmussen Draiby (1877-1966)|Frederik Marius Rasmussen Draiby]], der stod bag tegningerne til det nye pragtværk af en badeanstalt. Draiby havde i øvrigt et travlt år, da han også stod bag tegninger til [[Badeanstalten Spanien]], der åbnede senere samme år. Selve projekteringen af Den Permanente stod [[Stadsingeniørens Kontor]] for med stadsingeniør [[Axel Jørgensen Rambøll (1882-1950)|A.J. Rambøll]] i spidsen. | |||
I forbindelse med indvielsen af Den Permanente blev cykelstien langs vandet gjort tilgængelig for offentligheden. Indtil da havde cykelstien været forbeholdt [[Aarhus Cykle Club|Aarhus Bicycle Klub]]s medlemmer, som i sin tid havde anlagt stien. En ordning, der gennem årene havde skaffet klubben mange medlemmer, da stien var den nemmeste vej til det nyanlagte villakvarter i [[Risskov]]. | |||
De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger. | De søbadeanstalter, der blev opført før Den Permanente, var kun til brug om sommeren og blev taget ned i vinterhalvåret for at undgå skader under efterårets og vinterens storme. Da man begyndte opførelsen af den nye badeanstalt i Risskov, var tanken, at det skulle være en permanent badeanstalt – deraf navnet Den Permanente. Der blev derfor brugt solide materialer, som skulle kunne holde til det danske vintervejr. I 1965 måtte dog selv Den Permanente bukke under for elementerne, da en storm raserede badeanstalten, der blev genopbygget uden sine to vinger. | ||
| Linje 23: | Linje 24: | ||
Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne. | Da Den Permanente åbnede godt 20 år senere, var der stadig løftede øjenbryn og hævede røster mod det fælles strandareal, men stemningen var dog blevet lidt mere frisindet. Rundt om strandarealet lå kønsopdelte omklædningsrum fordelt på 62 kabiner. Til de knap så frisindede var dog også indrettet to mindre aflukkede strandområder, som var kønsopdelte. Her var i alt 44 kabiner. Derudover rummede badeanstalten også to vinger med afdelinger for skolebørn med 14 afklædningsrum, der hver kunne rumme en klasse. I denne afdeling var svømmebassinerne med varierende dybde, så også de mindste kunne bunde. Endelig var der for enden af badeanstalten opført to springtårne. | ||
Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. 7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd]]s Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin | ===Inspiration fra Berlin=== | ||
Beslutningen og opførelsen af Den Permanente Søbadeanstalt gik relativt hurtigt. Den 7. januar 1932 var et af indlæggene i [[Aarhus Byråd]]s Forhandlinger ”Anlæg af en Søbadeanstalt ud for Salonen (i dag Sjette Frederiks Kro) i Riis Skov”. Allerede den 31. marts samme år blev tegninger og planer godkendt af byrådet, og blot 13 måneder senere, den 27. maj 1933, blev Den Permanente officielt indviet i Risskov. Inden indvielse havde et udvalg været rundt og besigtige andre badeanstalter i udlandet – herunder en i Berlin, hvor inspirationen til hesteskoformen og udspringstårnene kom. | |||
===Forurenet vand og Marens Røvhul=== | ===Forurenet vand og Marens Røvhul=== | ||
| Linje 32: | Linje 34: | ||
Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes. | Samtidig med at vandkvaliteten i vandhanen blev bedre, var der også et stigende fokus på vandkvaliteten i havet. I løbet af 1800-tallet kom der både private og kommunale badeanstalter, men havneudvidelser og forurening gjorde, at badeanstalterne løbende måtte flyttes. | ||
Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til | Forureningen var ofte spildevand fra fabrikker, men også kloakudslip var et stort problem. Helt op til 1983 kunne man ved Den Permanente støde på fækalier fra ”[[Marens Røvhul]]”, som det nærliggende kloakudløb fra [[Trøjborg]] i folkemunde blev kaldt. | ||
Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. | Da det var [[Aarhus Havn]]s udvidelser og forurening, der var den primære årsag til, at Den Permanente måtte placeres så langt fra centrum, blev det pålagt havnen at finansiere halvdelen af de i alt 210.000 kr. som anlæggelsen af Den Permanente var budgetteret til. Samtidig måtte havnen yde et lån på den anden halvdel. Da badeanstalten stod færdig, var den dog løbet op i 230.000 kr. | ||
Knap | ===Renovering og udvidelse=== | ||
Knap 60 år efter, at en stor storm ødelagde Den Permanentes to vinger, blev de genopført. Indvielsen finder efter planen sted i starten af 2024, hvor Den Permanente vender tilbage til sit oprindelige udseende. Bag renoveringen og udvidelsen af badeanstalten stod Vikingeklubben Jomsborg i samarbejde med blandt andre [[P+P Arkitekter]] og med støtte fra [[Aarhus Kommune]], A.P. Møller Fonden og [[Salling Fondene]]. | |||
Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog | Den Permanente er til fri afbenyttelse for alle i sommermånederne, mens den om vinteren kun er åben for Jomsborgs medlemmer. Med den nye udvidelse af badeanstalten blev en af vingerne dog åbnet for offentligheden. | ||
===Se også=== | ===Se også=== | ||
| Linje 49: | Linje 52: | ||
Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] i spidsen. | Ved åbningen deltog blandt andet medlemmerne af Aarhus Byråd med tidligere borgmester [[Jakob Jensen (1858-1942)|Jakob Jensen]] i spidsen. | ||
== {{BASEPAGENAME}} på Aarhusarkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=119894 {{BASEPAGENAME}}]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||