4.790
redigeringer
Laura B. (diskussion | bidrag) |
Laura B. (diskussion | bidrag) |
||
Linje 62: | Linje 62: | ||
[[Aarhus Stiftstidende]] beskrev den 30. august 1986, at Sydbanks kommende regionskontor ville komme til at udfylde det hul mellem bygningerne, som fandtes efter [[Niels Andersen|Niels Andersens]] bilforretning. Bilforhandlerens bygning var væsentligt lavere end de omkringliggende bygninger, og et stykke af matriklen blev benyttet som parkeringsplads for forretningens biler. Områdets bygninger kom med oprettelsen af den nye kontorbygning til at flugte i højden, hvilket skabte den ”arkitektoniske mur”, der også ses på Kyststrækningen i dag. | [[Aarhus Stiftstidende]] beskrev den 30. august 1986, at Sydbanks kommende regionskontor ville komme til at udfylde det hul mellem bygningerne, som fandtes efter [[Niels Andersen|Niels Andersens]] bilforretning. Bilforhandlerens bygning var væsentligt lavere end de omkringliggende bygninger, og et stykke af matriklen blev benyttet som parkeringsplads for forretningens biler. Områdets bygninger kom med oprettelsen af den nye kontorbygning til at flugte i højden, hvilket skabte den ”arkitektoniske mur”, der også ses på Kyststrækningen i dag. | ||
Byggeriet blev i flere aviser og artikler rost for dets særlige og moderne udseende. De faciliteter, der ville give området et forfriskende nyt fokus på det moderne erhvervsliv, blev ligeledes beskrevet i rosende vendinger. Byggeriet mødte dog også mange protester fra blandt andet [[Foreningen af Byplanlæggere]] og fra [[Udvalget for Bygnings-og Miljøbevaring]] i Århus. Man frygtede, at byggeriet ville medføre en øget trafik, at det ville komme til at skade Mejlgade og midtbyen og skabe trafikale problemer. Derudover blev projektet kritiseret for at stride mod kommuneplanens tanker om at fremme boligformål i området. Flere mente, at det ville være mest hensigtsmæssigt at benytte området alene til boligformål. Lokalpolitikeren [[Kurt Wissendorf]] udtalte, at en ren administrationsbygning ikke hørte til i centrum af Aarhus, men at den burde placeres uden for bymidten. Wissendorf ville hellere restaurere de gamle bygninger og gårde, der lå på det område, hvor den nye bygning skulle opføres. Andre pegede på, at man burde lave hjørnet om til et grønt område. Denne debat fandtes side om side med debatten om at genåbne [[Aarhus Å|Århus Å]], der på dette tidspunkt var gemt i rør under [[Åboulevarden]]. Her diskuterede man også, om det ville skabe for mange trafikale problemer. Byggeriet på Kystvejen 29 indgik dermed i den samtidige debat, hvor man diskuterede hvilket bymiljø, man ville have i Aarhus by. Opførelsen af grønne områder og bevaringen af gamle bygninger var et brandvarmt emne. | Byggeriet blev i flere aviser og artikler rost for dets særlige og moderne udseende. De faciliteter, der ville give området et forfriskende nyt fokus på det moderne erhvervsliv, blev ligeledes beskrevet i rosende vendinger. Byggeriet mødte dog også mange protester fra blandt andet [[Foreningen af Byplanlæggere]] og fra [[Udvalget for Bygnings-og Miljøbevaring]] i Århus. Man frygtede, at byggeriet ville medføre en øget trafik, at det ville komme til at skade Mejlgade og midtbyen og skabe trafikale problemer. Derudover blev projektet kritiseret for at stride mod kommuneplanens tanker om at fremme boligformål i området. Flere mente, at det ville være mest hensigtsmæssigt at benytte området alene til boligformål. | ||
Lokalpolitikeren [[Kurt Wissendorf]] udtalte, at en ren administrationsbygning ikke hørte til i centrum af Aarhus, men at den burde placeres uden for bymidten. Wissendorf ville hellere restaurere de gamle bygninger og gårde, der lå på det område, hvor den nye bygning skulle opføres. Andre pegede på, at man burde lave hjørnet om til et grønt område. Denne debat fandtes side om side med debatten om at genåbne [[Aarhus Å|Århus Å]], der på dette tidspunkt var gemt i rør under [[Åboulevarden]]. Her diskuterede man også, om det ville skabe for mange trafikale problemer. Byggeriet på Kystvejen 29 indgik dermed i den samtidige debat, hvor man diskuterede hvilket bymiljø, man ville have i Aarhus by. Opførelsen af grønne områder og bevaringen af gamle bygninger var et brandvarmt emne. | |||
===Arkitektonisk beskrivelse=== | ===Arkitektonisk beskrivelse=== |
redigeringer