Møllevangskolen: Forskelle mellem versioner
mIngen redigeringsopsummering |
Ingen redigeringsopsummering |
||
| (6 mellemliggende versioner af 3 andre brugere ikke vist) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
<div class="tright">{{#display_map: | |||
56.16493990643216, 10.184512301325158~[[Møllevangskolen]]; | |||
|width=378 | |||
|height=200 | |||
|zoom=15 | |||
|center=56.16493990643216, 10.184512301325158 | |||
|align=right | |||
}}</div> | |||
'''Møllevangskolen''' er en folkeskole beliggende i [[Møllevangskvarteret]] med adresse på [[Møllevangs Allé]] 20 i det nordvestlige Aarhus. Skolen blev taget i brug i 1946, men først officielt indviet 15. februar 1951. Skolen er tegnet af arkitekterne [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]]. | |||
=== Nye bydele – nye skoler === | |||
Møllevangskolen blev indviet i en tid, hvor Aarhus var i kraftig vækst, og presset på byens skoler var stort. Det på trods af at [[Aarhus Kommune]] siden 1862, hvor [[Paradisgades Skole]] blev taget i brug, havde åbnet for hele 12 nye store kommunale skoler – og på nær [[Skovvangskolen]] lå de alle sammen indenfor den nuværende [[Ringgaden|ringgade]]. | |||
I 1937 var netop Skovvangskolen blevet indviet for at betjene den nordlige del af byen, hvor både [[Trøjborg]] var ved at være udbygget, og [[Riisvangen]] også var godt på vej. Men også den vestlige del af byen var under udvikling. | |||
På den del af bymarken, som hed [[Møllevangen]], var villagrunde i 1920’erne begyndt at blive udstykket, og over de næste par årtier voksede [[Fuglebakken|Fuglebakkekvarteret]] frem her. I 1940’erne kom turen til [[Møllevangskvarteret]], der kom til at bestå af tæt etagebyggeri på veje opkaldt efter danske forfattere. | |||
Som ny skole i en | Et kig i de kommunale folketællinger viser, at de nye kvarterers børn var spredt rundt på byens forskellige skoler indtil 1937, hvorefter de fleste gik på Skovvangskolen – med andre ord havde børnene som regel flere kilometer i skole. | ||
Det blev arkitektmakkerparret fra Skovvangskolen, [[Alfred Mogensen (1900-1986)|Alfred Mogensen]] og [[Harald Salling-Mortensen]], der fik opgaven med at tegne vestbyens nye skole, og de gik i gang med projekteringen i 1941. | |||
I 1942 efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter besættelsestidens ophør. Derfor skal vi hen til november 1945, før der kunne holdes rejsegilde på skolens vestfløj, der blev taget i brug i 1946. I 1948 var også østfløjen klar til brug. Der skulle dog gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvis den 15. februar 1951. | |||
=== En ønskeskole === | |||
Under overskriften ''”Nyt Skole-Palads i Aarhus”'' kunne [[Aarhus Amtstidende]]s udsendte ved indvielsen skrive følgende ''”Behovet for Undervisningslokaler i Byen har været saa stort, at Skolen er blevet taget i Brug, efterhaanden som Klasseværelserne er blevet færdige, og paa Indvielsesdagen har Skolen ikke mindre end 12-1300 Elever.”'' [[Århus Stiftstidende]] skrev ''“Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående.”'', mens [[Jyllands-Posten]] skrev ''”Den har kostet mere end 10 Aars Arbejde – og 5,4 Mill. Kr., men der er ogsaa skabt en Ønskeskole, som tager alle tænkelige Hensyn til Undervisningen.”'' Alle byens aviser brugte betragtelig spalteplads på at beskrive det faktum, at skolen var i et enkelt plan. Det var et nyt fænomen – ikke bare i Aarhus, men i Danmark. | |||
Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip – altså i én etage – var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer – både under krigen, da projekteringen begyndte, og efter krigen, da arbejdet blev påbegyndt, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden. På den måde kunne skolen opføres i etaper hen over flere år. | |||
Jyllands-Posten bemærkede ved indvielse, at ét-planløsningen desuden gav bedre mulighed for at lave rolige områder på skolen til eksempelvis skolens yngste elever. | |||
Set fra oven fik skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod [[Fuglebakkevej]]. Den midterste del af H’et blev dog opført i tre etager og kom til blandt andet at rumme en sekskantet aula samt særklasselokaler. I det hele taget var der med 19 specialrum lagt vægt på særklasselokaler, der blandt andet rummede faciliteter til træ- og metalsløjd, geografi, naturhistorie, tegning, skolekøkken, og ikke mindst en stue, ''”beregnet paa, at man kan lære de unge Piger Husgerning paa Baggrund af det Arbejde, som de sandsynligvis kommer til at udføre som Husmødre”'', som Jyllands-Posten skrev. | |||
Derudover fik skolen en tandklinik, fire gymnastiksale, omklædningsrum og omkringliggende arealer til idræt. | |||
Som ny skole i en 'ny tid' var Møllevangen 'med på noderne'. I 1947 blev der således på initiativ af lærere og forældre dannet en (som det skulle vise sig) velfungerende forældreforening, som udgav sit eget skoleblad. I 1953 oprettedes de første eksamensmellemskoleklasser, og samtidig hermed indledtes et forsøg med linjedelt undervisning i 3. fri mellem. | |||
=== Lukningstruet på grund af fejl === | |||
Møllevangskolen havde fra begyndelsen i 1946 fællesklasser med både drenge og piger. | |||
Allerede ved indvielsen var belægningen stor, og i skoleåret 1952/1953 kulminerede det med 2.008 indskrevne elever, og det varede ikke længe, før skolen i henseende til klasse- og elevtal var byens største. | |||
Presset blev taget noget af Møllevangskolen, da to nye store skole blev indviet tæt på; først [[Katrinebjergskolen]] i 1957 og siden [[Frydenlundskolen]], der blev taget i brug i 1961. Begge skoler var i øvrigt tegnet af [[Stadsarkitektens Kontor]], som Alfred Mogensen var blevet leder for tilbage i 1943. | |||
I 1970 var elevtallet på Møllevangskolen faldet til blot 1.000 elever. Elevtallet fortsatte over de næste årtier med at falde, og i slutningen af 1990 indgik skolen i planerne for kommunes sparekatalog for det kommende år og var lukningstruet. Samtidig viste [[Handelshøjskolen]] stor interesse for skolen og sendte ad flere omgange købstilbud afsted til kommunen. Det viste sig dog, at der havde været en fejl i skolevæsenets elevtals-beregning i forhold til prognoser for de kommende års elevtal. Fejlen var opstået, da 76 af skolens elever ved en fejl var blevet registreret til at være flyttet fra Møllevangskolen til [[Samsøgades Skole]], hvilket fik skolens frafald til at se væsentligt større ud, end det var. Da fejlen blev rettet, lød fremtidsprognosen for elevtallet i 2003 på 521 elever i stedet for 371 elever. | |||
I stedet for lukning fik Møllevangskolen i januar 1991 en undskyldning fra rådkvinde [[Lone Hindø (1948-)|Lone Hindø]] og blev fjernet fra sparekataloget. | |||
Skolen overgik endda den gode og rigtige prognose, så der i skoleåret 1999/2000 gik 625 elever på skolen. I skoleåret 2023/2024 var elevtallet dog atter faldet, så der her gik der 451 på Møllevangskolen. | |||
=== Se også === | === Se også === | ||
* [[Skolevæsenet i Aarhus]] | * [[Skolevæsenet i Aarhus]] | ||
== Møllevangskolen på AarhusArkivet == | |||
{{Aarhusarkivet|text=[https://www.aarhusarkivet.dk/search?locations=110073 Møllevangskolen]}} | |||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* | * [[Aarhus Amtstidende]], 01.11.1945, ”''Møllevangskolen bliver en lille By''” | ||
* Aarhus Amtstidende, 10.02.1951, ”''Nyt Skole-Palads i Aarhus''” | |||
* [[Jyllands-Posten]], 10.02.1951, ”''En kostbar, men smuk og moderne Skole''” | |||
* [[Århus Stiftstidende]], 05.12.1990, ''”Vil købe Møllevangskolen”'' | |||
* Århus Stiftstidende, 07.12.1990, ''”Truet skole protesterer over elevprognoser”'' | |||
* Århus Stiftstidende, 20.12.1990, ''”Truet skole går til byrådet”'' | |||
* Århus Stiftstidende, 10.01.1991, ''”Kommunal brøler fik skole i sparekatalog”'' | |||
* Århus Stiftstidende, 12.01.1991, ''”Møllevangskolen er reddet”'' | |||
* Århus Stiftstidende, 15.01.1991, ''”Lukningstruet skole fejrede redning med fastelavnsboller”'' | |||
* Henning Spure Nielsen, "Offentlige skoler i Århus Kommune gennem de sidste 200 år", 2001 | |||
[[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | [[Kategori:Undervisning & uddannelse]] | ||
[[Kategori: Det 20. århundrede]] | [[Kategori: Det 20. århundrede]] | ||
Nuværende version fra 6. feb. 2026, 08:59
Møllevangskolen er en folkeskole beliggende i Møllevangskvarteret med adresse på Møllevangs Allé 20 i det nordvestlige Aarhus. Skolen blev taget i brug i 1946, men først officielt indviet 15. februar 1951. Skolen er tegnet af arkitekterne Alfred Mogensen og Harald Salling-Mortensen.
Nye bydele – nye skoler
Møllevangskolen blev indviet i en tid, hvor Aarhus var i kraftig vækst, og presset på byens skoler var stort. Det på trods af at Aarhus Kommune siden 1862, hvor Paradisgades Skole blev taget i brug, havde åbnet for hele 12 nye store kommunale skoler – og på nær Skovvangskolen lå de alle sammen indenfor den nuværende ringgade.
I 1937 var netop Skovvangskolen blevet indviet for at betjene den nordlige del af byen, hvor både Trøjborg var ved at være udbygget, og Riisvangen også var godt på vej. Men også den vestlige del af byen var under udvikling.
På den del af bymarken, som hed Møllevangen, var villagrunde i 1920’erne begyndt at blive udstykket, og over de næste par årtier voksede Fuglebakkekvarteret frem her. I 1940’erne kom turen til Møllevangskvarteret, der kom til at bestå af tæt etagebyggeri på veje opkaldt efter danske forfattere.
Et kig i de kommunale folketællinger viser, at de nye kvarterers børn var spredt rundt på byens forskellige skoler indtil 1937, hvorefter de fleste gik på Skovvangskolen – med andre ord havde børnene som regel flere kilometer i skole.
Det blev arkitektmakkerparret fra Skovvangskolen, Alfred Mogensen og Harald Salling-Mortensen, der fik opgaven med at tegne vestbyens nye skole, og de gik i gang med projekteringen i 1941.
I 1942 efter indledtes opførelsen af den vestlige normalklassefløj, men manglende tilladelser til anvendelse af cement betød, at arbejdet blev standset og først genoptaget efter besættelsestidens ophør. Derfor skal vi hen til november 1945, før der kunne holdes rejsegilde på skolens vestfløj, der blev taget i brug i 1946. I 1948 var også østfløjen klar til brug. Der skulle dog gå endnu tre år, før Møllevangskolen kunne indvis den 15. februar 1951.
En ønskeskole
Under overskriften ”Nyt Skole-Palads i Aarhus” kunne Aarhus Amtstidendes udsendte ved indvielsen skrive følgende ”Behovet for Undervisningslokaler i Byen har været saa stort, at Skolen er blevet taget i Brug, efterhaanden som Klasseværelserne er blevet færdige, og paa Indvielsesdagen har Skolen ikke mindre end 12-1300 Elever.” Århus Stiftstidende skrev “Møllevangskolen kan ikke forveksles med nogen anden skole i byen. Dens stil er enestående.”, mens Jyllands-Posten skrev ”Den har kostet mere end 10 Aars Arbejde – og 5,4 Mill. Kr., men der er ogsaa skabt en Ønskeskole, som tager alle tænkelige Hensyn til Undervisningen.” Alle byens aviser brugte betragtelig spalteplads på at beskrive det faktum, at skolen var i et enkelt plan. Det var et nyt fænomen – ikke bare i Aarhus, men i Danmark.
Når Møllevangskolen blev bygget efter det trappeløse princip – altså i én etage – var det mere af nød end af lyst. Cement og jern var mangelvarer – både under krigen, da projekteringen begyndte, og efter krigen, da arbejdet blev påbegyndt, og det betød, at arkitekterne blev ved jorden. På den måde kunne skolen opføres i etaper hen over flere år.
Jyllands-Posten bemærkede ved indvielse, at ét-planløsningen desuden gav bedre mulighed for at lave rolige områder på skolen til eksempelvis skolens yngste elever.
Set fra oven fik skolen form som et stort H med to normalklassefløje med i alt 36 værelser beliggende (nord-syd) ud mod Fuglebakkevej. Den midterste del af H’et blev dog opført i tre etager og kom til blandt andet at rumme en sekskantet aula samt særklasselokaler. I det hele taget var der med 19 specialrum lagt vægt på særklasselokaler, der blandt andet rummede faciliteter til træ- og metalsløjd, geografi, naturhistorie, tegning, skolekøkken, og ikke mindst en stue, ”beregnet paa, at man kan lære de unge Piger Husgerning paa Baggrund af det Arbejde, som de sandsynligvis kommer til at udføre som Husmødre”, som Jyllands-Posten skrev.
Derudover fik skolen en tandklinik, fire gymnastiksale, omklædningsrum og omkringliggende arealer til idræt.
Som ny skole i en 'ny tid' var Møllevangen 'med på noderne'. I 1947 blev der således på initiativ af lærere og forældre dannet en (som det skulle vise sig) velfungerende forældreforening, som udgav sit eget skoleblad. I 1953 oprettedes de første eksamensmellemskoleklasser, og samtidig hermed indledtes et forsøg med linjedelt undervisning i 3. fri mellem.
Lukningstruet på grund af fejl
Møllevangskolen havde fra begyndelsen i 1946 fællesklasser med både drenge og piger.
Allerede ved indvielsen var belægningen stor, og i skoleåret 1952/1953 kulminerede det med 2.008 indskrevne elever, og det varede ikke længe, før skolen i henseende til klasse- og elevtal var byens største.
Presset blev taget noget af Møllevangskolen, da to nye store skole blev indviet tæt på; først Katrinebjergskolen i 1957 og siden Frydenlundskolen, der blev taget i brug i 1961. Begge skoler var i øvrigt tegnet af Stadsarkitektens Kontor, som Alfred Mogensen var blevet leder for tilbage i 1943.
I 1970 var elevtallet på Møllevangskolen faldet til blot 1.000 elever. Elevtallet fortsatte over de næste årtier med at falde, og i slutningen af 1990 indgik skolen i planerne for kommunes sparekatalog for det kommende år og var lukningstruet. Samtidig viste Handelshøjskolen stor interesse for skolen og sendte ad flere omgange købstilbud afsted til kommunen. Det viste sig dog, at der havde været en fejl i skolevæsenets elevtals-beregning i forhold til prognoser for de kommende års elevtal. Fejlen var opstået, da 76 af skolens elever ved en fejl var blevet registreret til at være flyttet fra Møllevangskolen til Samsøgades Skole, hvilket fik skolens frafald til at se væsentligt større ud, end det var. Da fejlen blev rettet, lød fremtidsprognosen for elevtallet i 2003 på 521 elever i stedet for 371 elever.
I stedet for lukning fik Møllevangskolen i januar 1991 en undskyldning fra rådkvinde Lone Hindø og blev fjernet fra sparekataloget.
Skolen overgik endda den gode og rigtige prognose, så der i skoleåret 1999/2000 gik 625 elever på skolen. I skoleåret 2023/2024 var elevtallet dog atter faldet, så der her gik der 451 på Møllevangskolen.
Se også
Møllevangskolen på AarhusArkivet
| Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Amtstidende, 01.11.1945, ”Møllevangskolen bliver en lille By”
- Aarhus Amtstidende, 10.02.1951, ”Nyt Skole-Palads i Aarhus”
- Jyllands-Posten, 10.02.1951, ”En kostbar, men smuk og moderne Skole”
- Århus Stiftstidende, 05.12.1990, ”Vil købe Møllevangskolen”
- Århus Stiftstidende, 07.12.1990, ”Truet skole protesterer over elevprognoser”
- Århus Stiftstidende, 20.12.1990, ”Truet skole går til byrådet”
- Århus Stiftstidende, 10.01.1991, ”Kommunal brøler fik skole i sparekatalog”
- Århus Stiftstidende, 12.01.1991, ”Møllevangskolen er reddet”
- Århus Stiftstidende, 15.01.1991, ”Lukningstruet skole fejrede redning med fastelavnsboller”
- Henning Spure Nielsen, "Offentlige skoler i Århus Kommune gennem de sidste 200 år", 2001
