Havnegade 24-26
Havnegade 24-26 er en adresse på Havnegade ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. På adressen ligger en kombineret erhvervs- og boligejendom opført i 1915 for murermester Bak. Bygningen er tegnet af arkitekt Marcus Bech Fritz.
Ejendommen blev ombygget i 1976.
|
WaVE Kulturarvsområde
Havnegade 24-26 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront. |
SAVE-registrering
Bygningen på Havnegade 24-26 blev i 2012 senest SAVE-registreret af Aarhus Kommune, som vurderede bygningen til at have en bevaringsmæssig værdi på 5.
Kulturhistorisk beskrivelse
Baggrundshistorie
Ejendommen på Havnegade 24-26 blev opført til beboelse. Den høje kælder og stueetagen var derimod tiltænkt butiks-og erhvervsbrug.
I Aarhus Stiftstidende kunne man i 1916 læse, at murermester Bak havde 3-værelses lejligheder til leje i den nye ejendom. Derudover kunne man leje både butikslokaler og kontorlokaler. Hvis det havde interesse, kunne man kontakte murermesteren på telefon 1220.
Tidligere bebyggelse på matriklen
Indtil Havnegade anlagdes i starten af 1860’erne, var området, hvor Havnegade 24-26 ligger, blot en baghave til Skolegade 29. Bebyggelsen lå mod Skolegade, mens baghaven lå mod Aarhusbugten. Det er muligt, at der her har ligget et baghus, et skur eller lignende.
Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden
Ejendommens kælderetage og stueetage er gennem tiden blevet brugt til forskellige erhverv. I 1927 havde H.M. Erhardi’s eftf. A/S lokaler i ejendommen. Virksomheden producerede skotske nøddekul.
I 1930’erne lå Aarhus Mørtel Compagni i ejendommen på Havnegade. Firmaet solgte vægbeklædning, som blandt andet bestod af glaseret asbestskifer. i 1930’erne kunne man derudover købe herretøj hos REA, der havde deres forretning i ejendommen. Butikken solgte blandt andet moderigtige frakker med opstående krave i sort og brun.
I 1970’erne kunne man i ejendommen tage en eksamen i traditionel kinesisk medicin hos AKU-specialist Lien-Ping. På uddannelsen lærte man kinesisk akupunktur og massage mod alle former for smerter. Sportsskader, astma, tobaksafvænning m.m.
I 1980’erne havde Højholt Sørensens Eftf. Lokaler i ejendommen på Havnegade 24-26. Benny Mortensen var el-installatør i virksomheden, som specialiserede sig i skibs-installation og plc-styringer. Kim Bay havde desuden dentallaboratorium i ejendommen i 1980’erne. I tandklinikken kunne man få lavet guld proteser og andre tandbehandlinger.
Bygningen og Aarhushistorien
I 1840’erne udbyggedes Aarhus Havn med det inderste havnebassin, og terrænet neden for Skolegades baghuse – det vil sige området, hvor Havnegade nu ligger – blev fyldt op. I 1857 blev skellinjen mellem de private grunde i Skolegade og den nye havneplads fastsat. Efter Havnegades anlæggelse i starten af 1860'erne byggedes ejendomme langs den nye gade, hovedsageligt til forretninger, kontorer og virksomheder med relation til havnen.
Dette gjaldt også for Havnegade 24-26, der blev opført til både beboelse og erhverv. Placeringen tæt på det pulserende havnemiljø og de handelsmuligheder, havnen bragte med sig, var grundlaget for opførelsen af ejendommen.
Arkitektonisk beskrivelse
Havnegade 24-26 har fem etager og en høj kælder til forretningsbrug. Ejendommen har en ydervæg af tegl, kalksandsten og cementsten. Taget er et valmtag, der er dækket med tegl. Bygningen har tre altaner en karnap. Det er netop midterrisalitten og yderkarnapfaget, der er en af grundende til, at bygningen blev vurderet til at have en bevaringsmæssig værdi på 5. Bygningen har en ny dør og nye vinduer, en muret gesims med puds og stuk samt en granitsokkel med kampesten.
Bygningen har klare historicistiske træk og er blandt andet udsmykket med lodrette skulpturelle søjler og stuk i cement.
Miljøbeskrivelse
Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.
Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.
Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.
Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.
Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.
Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.
Se også
- Bygninger og adresser på Havnegade.
Havnegade 24-26 på Aarhusarkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Aarhus Kommunes Byggesagsarkiv.
- Kulturministeriet, FBB (Fredede og bevaringsværdige bygninger): https://www.kulturarv.dk/fbb/bygningvis.pub?bygning=1168314
- Geodatastyrelsen, Historiske kort på nettet, Ejerlav: Århus Bygrunde
- Jens Peter Rørholms matrikel- og husnummerprotokol, Rigsarkivet: https://www.sa.dk/ao-soegesider/billedviser?epid=17112439#147729,24377090
- Leif Dehnits, ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
- Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1900, Havnegade 24-26
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 3. januar 1916, s. 7
- Aarhuus Stifts-Tidende (1871-1989), 27. januar 1916, s. 6
