Georg Nikolaj Knub (1879-1954)

Fra AarhusWiki
Georg Nikolaj Knub.jpg

Georg Nikolaj Knub (født den 6. maj 1879 i København, død den 9. juli 1954 i Aarhus) var maskiningeniør og medlem af Aarhus Byråd fra den 3. april 1925 som suppleant for den på en Borgerlig Fællesliste nyvalgte købmand Jens Michael Jensen. Knub sad perioden ud og var ikke genopstillet ved valget i 1929.

Søn af grosserer Christian Andreas Jurgen Knub og hustru Marie Cathrine Erasmine Christiane Smidt. Gift den 4. maj 1912 på Frederiksberg med Inger Margrethe Knub (1886-1957), datter af afdelingsingeniør ved DSB., cand.polyt. Sophus Marius Andersen og hustru Margrethe Karoline Kathrine Friis

Opvækst og uddannelse

Knub, der var opvokset i Wesselgade i København, blev matematisk student fra Gammelholm Skole 1898, tog filosofikum 1899 og blev cand.polyt. (maskiningeniør) 1904. Samme år blev han aspirant ved DSB's maskinafdeling i København. I 1906 kom Knub første gang til Aarhus. Her boede han på en nu nedrevet bygning på Vester Allé 4.

I 1907 steg Knub til ingeniørassistent i 17. lønkl, 1912 i 18. lønkl. I 1915 kom Knub atter til Aarhus, da han blev maskiningeniør af 2. grad ved Centralværkstedet i Aarhus, 1923 af 1. grad og 1946 afdelingsingeniør. I 1944 kunne Knub fejre sit 40-års jubilæum ved DSB. Han tog sin afsked i 1949.

Livet i Aarhus

Størstedelen af Knubs voksenliv blev udlevet i Aarhus, hvor han i over 32 år var leder af lokomotivafdelingen og souschef ved Centralværkstedet. Desuden var han maskinteknisk tilsynsførende ved Aarhus-Hammel-Thorsø Jernbane 1929-49 og ved Ryomgård-Gjerrild-Grenå Jernbane 1929-54.

Knub blev gift med den aarhusianske Inger i 1912. Kort efter brylluppet foretog parret en omfattende europarejse, der bragte dem gennem lande som Tyskland, Ungarn, Italien og Tyrkiet. Rejsen har formodentlig været en bryllupsrejse. Parret boede de første par år i hovedstadsområdet på Bianco Lunos Allé på Frederiksberg. Her fik Inger i 1914 parrets første barn Arne. I 1915 blev Georg atter tilknyttet Centralværkstedet i Aarhus, og parret flyttede ind i Skansepalæet på Frederiksbjerg med adresse på Heibergsgade 25, 2.tv.

Her kom den anden søn Helge til verden i 1917. I 1923 blev datteren Nanna Hjerdis Knub født, og lejligheden i Skansepalæet var efterhånden for lille. I 1926 kunne familien Knub rykke residensen til en villa på Gentoftevej 5. Sønnen Helge gik på daværende tidspunkt på Forældreskolen, der dengang holdt til i Guldsmedgade 25, men den ældste søn Arne gik på Katedralskolen.

Byrådet og tillidsposter

En lang række tillidsposter blev betroet Knub; han var således formand for Civiletaternes Forening i Aarhus 1919-31 og medlem af bestyrelsen for Nordiska Järnvägsmannasällskapets arbejdssektion C for maskin- og elektroteknik 1924-49.

Knub var engageret i flere sangforeninger. I København var han medlem af Studentersangforeningen, og den 20. februar 1930 var Knub med til at stifte foreningen Aarhus Studenter-Sangere. 3½ år senere - den 5. oktober 1933 - blev Knub valgt til ny formand for foreningen ved en ekstraordinær generalforsamling - samme år, som han selv kunne fejre 35-års jubilæum som studentersanger. Knub sad på formandsposten indtil 1937. Ved foreningens 25-års jubilæum i 1955 blev Knub hædret ved kransenedlæggelse på hans grav på Vestre Kirkegård.

Knub var i besiddelse af »stor viden, dygtighed og flid« og hans »store personlige charme og gode humør« gjorde et samarbejde med ham behageligt.

Endelig blev Knub udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1930 og i 1938 til Dannebrogsmand.

Knubs billedsamling

I februar 1907 købte Knub et fotografiapparat af modellen Nova med Mars-anastigmat - objektiv og univers-lukker og blænder. Dette kan man læse i Knubs minutiøse protokoller over hans billedsamling. Protokollerne, som fandtes på Erhvervsarkivet - i dag Rigsarkivet - (digitaliseret af Aarhus Stadsarkiv), indeholder data som vejrforhold, klokkeslæt, eksponeringstid.

Igennem årene fik Knub oparbejdet en omfattende fotografisamling med mange billeder fra sit liv i Aarhus og København, jernbanemiljøet og sine rejser rundt i hele Europa.

Medlem af eller byens repræsentant i ...

  • Udvalget for aldersrente 1925-29
  • Udvalget for understøttelse til børn af enker 1925-29
  • Udvalget for det offentlige slagtehus 1925-29
  • Udvalget til at gennemgå repartitionen på amtets købstæder 1925-29
  • Udvalget for andragender 1925-29
  • Kirkegårdsbestyrelsen 1925-29
  • Medlem af lokalkomiteen for Aarhus og omegn for indsamlingen til Nationalmuseumsfonden 1925
  • Medlem af Universitetssamvirkets finansudvalg i Aarhus 1926-34
  • Medlem af bestyrelsen for Dansk Ingeniørforenings afdeling for Aarhus og omegn 1929-33
  • Revisor 1933-54
  • Medlem af udvalget vedr. Statsbanernes velfærdsforanstaltninger af 9. maj 1931
  • Æresmedlem 1948
  • Revisor i Aarhus Musikforening 1934-54
  • Medarbejder ved 2. udgave af Salmonsens Konversationsleksikon og har skrevet afsnittet om værkstederne i jubilæumsskriftet: De danske Statsbaner 1847-1947 (1947)

Litteratur og kilder

56° 9' 12.41" N, 10° 12' 8.61" E 56° 8' 45.88" N, 10° 12' 28.85" E 56° 8' 22.10" N, 10° 11' 56.06" E 56° 9' 35.58" N, 10° 10' 43.27" E


Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Georg_Nikolaj_Knub_(1879-1954)&oldid=95117"