Åby
Åby var tidligere en selvstændig landsby, men er i dag vokset sammen med Aarhus. Byen hører til Åby Sogn, Århus Vestre Provsti og Århus Stift. I perioden 1842-1970 hørte Åby til Åby Sognekommune, hvorefter den blev en del af Aarhus Kommune.
Åby gik til ca. år 1300 under navnet "Aby" og navnet Åby betyder 'byen ved åen', hvilket i denne sammenhæng refererer til Århus Å. Nord for byen voksede bydelen Åbyhøj op omkring 1880'erne.
Byen kaldes i dag Gammel Aaby. Det officielle navn er dog i følge Stednavneudvalget Åby (med bolle-Å)[1]. Efter samme udvalg er Aaby (med to a'er) en by og et sogn i Jammerbugt Kommune i Region Nordjylland. Gammel Aaby/Gl. Aaby bruges dog fortsat som skrivemåde i flere sammenhænge, f.eks. firmanavne og foreninger.
Det tidlige Aaby
Hvor gammel landsbyen Åby er, ved vi ikke præcist, men den er anlagt før år 800.
Selvom Åby i dag ser gammel ud, så landsbyen helt anderledes ud dengang. Åby var nemlig dengang en lille havneby med hele to havne – en af disse var endda Aarhus-dalens ældste havn.
Dengang var der ikke nogen Aarhus Å, men derimod en Brabrand Fjord. Fjorden blev dannet efter sidste istid for ca. 8.000 år siden, og eksisterede helt frem vikingetiden og måske endda også til den tidlige middelalder. Fjorden strakte sig 12 km gennem Århus Ådal fra landsbyen Skibby via nuværende Årslev Engsø og Brabrand Sø og videre til Aarhus Ås udløb ud i Aarhus Bugt. Efterhånden som fjordindløbet sandede til, mistede havnene deres funktion.
Første gang vi ser Åby omtalt i skriftlige kilder er omkring 1210, hvor biskop Skjalm Vognsens i et gavebrev arvede gods i Åby efter sin bror og skænkede dette videre til Aarhus Domkapitel.
Åby Kommune
Åby Kommune var indtil 1970 en selvstændig sognekommune i Hasle Herred. Den blev dannet i 1842 som et led i en ny administrativ inddeling af Danmark sammen med købstadskommunerne, der blev oprettet i 1838. I kommunen lå blot et enkelt sogn, Åby Sogn, som havde et samlet areal på 442 ha, og havde i 1850 et indbyggertal på 237. Sognet var dog dengang for lille til at have egen præst, så præsten kom fra Vor Frue Kirke, og alle sogneforstanderne fra Åby måtte tage ind til præsten i Aarhus.
Kommunen blev ledet af et sogneforstanderskab, hvor den lokale sognepræst automatisk var medlem. Resten af medlemmerne, som talte mellem fire og ni medlemmer, blev valgt af sognets mandlige beboere over 25 år, og med mindst én tønde hartkorn. Sogneforstanderskabets ansvarsområder var fattig-, skole- og vejvæsen. Fra 1868 blev sogneforstanderskabet afløst af sognerådet, og man fik nu også ansvaret for den økonomiske forvaltning.
I 1960 var indbyggertallet steget til 10.821 indbyggere. I 1970 blev Åby Kommune lagt ind under Aarhus Kommune.
Bevaret landsbypræg
Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Den tidligere Åby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund. Men i bygningsvedtægten fra 1962 var hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet øst herfor udlagt til etageboligbebyggelse i op til fire etager, og byplanvedtægt fra 1957 gav mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Denne plan blev ikke til noget, og landsbyen har bevaret mange fine gamle kulturhistoriske og byarkitektoniske træk.
Personer i Åby
Af personer, som har boet i Åby, kan blandt andre nævnes:
- Hans Christian Weis (1811-1882) (1811-1882), etatsråd og læge, der var bror til Århus-mølleren Andreas Severin Weis (1815-1889), ejede i en årrække Aaby Østergaard.
- Johan Cornelius Krieger (1812-1881), der var søn af admiral og godsejer Johan C.V. Krieger til Vosnæsgaard, ejede i flere år gården Elisabethminde (senere Allégaarden).
- Johannes Christian Vøhtz (1848-1930), der var en anset læge med praksis i blandt andet Århus og Lystrup, ejede Aabygaard, syd for Aaby Kirke.
- Anker Jørgen Jensen (1878-1937). Rektor og Danmarks første sociolingvist. I 1898 beskriver Anker Jensen den sproglige situation i Åby med det hovedresultat, at 57 procent af de 385 indbyggere i Åby sogn talte ren lokal dialekt, 17 procent talte blandet dialekt, 22 procent rigsdansk, og endelig var der 4 procent, der talte andre dialekter eller sprog.
- Christen Ingvard Belter (1884-1972) der blandt meget andet var sognerådsformand.
Åby Kirke
Den nuværende Åby Kirke blev opført i 1872-1873 og er tegnet af den kongelige bygningsinspektør, Th. Walther, der også har tegnet Skt. Pauls Kirke i Aarhus.
Tidligere lå her en kirke fra 1200-1300-tallet, der ved midten af 1800-tallet var ved at styrte sammen. Derfor blev arkæolog og arkitekt, Frits Uldall, sendt en tur i til Åby, I sin egenskab af også at være synsmand for kirker og præstegårde i forskellige jyske provstier. I Åby fangede et stort forgyldt krucifiks hans øjne. Krucifikset viste sig at være landets ældst bevarede krucifiks stammende helt tilbage fra omkring 1050-1100. I stedet for en lidende Jesus på korset, ser man en Jesus, der er kronet som en konge, der ser døden lige i øjnene. En Jesus-version, der passede bedre ind i overgangen fra asatro til kristendom. Uldall fik sendt korset til Nationalmuseet i København, og det er derfor en kopi, man i dag kan se i kirken. Der findes i øvrigt også en kopi af Åbykrucifikset i Vor Frue Kirkes kryptkirke.
Grundstensdokumentet til nuværende Gammel Åby kirke, som blev indmuret i en glascylinder ved grundstenen, lyder således:
- "I Aaret 1872 paa den hellige Pinsedag, i Kong Christian IX's 9ende Regjeringsaar, blev Grundstenen lagt til Aaby nye Sognekirke, som opføres paa de 48 Kirke-Eieres egen Bekostning og ved Gave af Hr. I.C.Krieger til Elisabethsminde. Kirken er bygget af dHrr. Steinbrenner og Jensen fra Aarhuus, efter Tegning og under Ledelse af Professor Walther. Dette til Efterretning for Efterkommere i en sildig og velsignet Fremtid. Hansen. Lic.theol., Sognepræst i Aaby resid. Kapellan ved Frue Kirke i Aarhuus. Som Kirkeværger: Holm. Wester. Møller"
Klokken i Åby Kirke blev fremstillet på Aarhus Jernstøberi, der lå i Åbyhøj. Klokken var oprindelig støbt til Landsudstillingen i Århus i 1909 og blev efterfølgende ophængt i kirken.
Åby Sogn er selvstændigt sogn, der også omfatter bydelen Åbyhøj med Åbyhøj Kirke.
Fra landbrug til industri
I slutningen af 1800-tallet fik sognekommunen ikke blot en ny kirke, men en helt ny bydel. Nord for Åby langs den nyanlagte Silkeborgvej (anlagt i 1854) voksede fra 1880’erne nemlig bydelen Åbyhøj frem, og bondegårde og husmandssteder fik nu følge af villaer.
I 1910’erne skete endnu nogle skelsættende forandringer i den lille sognekommune, da den store industrivirksomhed Frichs i 1913, flyttede sin produktion fra Søndergade i Aarhus til nuværende Søren Frichs Vej nordøst for landsbyen Åby. Frichs fremstillede blandt andet lokomotiver og dieselmotorer. Fabrikken var ikke den eneste større industri, der slog sig ned i Åby, og snart var størstedelen af kommunens indbyggere ikke længere beskæftiget med landbrug men med industri.
Landsbyen var nedrydningstruet
I 1940’erne fik de tunge industrifabrikker et modstykke, da de tre haveforeninger Vesterled, Bakkevang og Fritiden blev stiftet i 1941 og 1942. Haveforeninger blev anlagt øst for landsbyen på jord, der tidligere havde tilhørt DSB.
Ved kommunesammenlægningen i 1970 var Åby Kommune arealmæssigt den mindste af de i alt 20 sognekommuner, som blev indlemmet i Aarhus Kommune. Kommunen havde dog – især grundet kommunens driftige virksomheder – haft masser af vækst, og i 1950’erne var ledige byggegrunde blevet en mangelvare.
Dele af Åby ligner den dag i dag en gammel landsby med flere gamle bindingsværkshuse, hvoraf nogle er stråtækte. Selvom Åby Kommune ønskede at bevare det gamle landsbysamfund, gav en byplanvedtægt fra 1957 mulighed for at fjerne næsten al den gamle bebyggelse. Planerne blev videreudviklet i en bygningsvedtægt fra 1962, hvor hele landsbyen og dele af kolonihaveområdet blev udlagt til boligforeningsbyggeri i op til fire etager. Det lykkedes dog indbyggerne i Åby at forhindre planerne, så vi i dag fortsat kan glæde os over de mange fine gamle kulturhistoriske og landsbyarkitektoniske træk.
Aabyæblet
Som et lille kuriosum kan det nævnes, at Åby har lagt navn til et æble kaldet Åbyæblet. Æblet blev beskrevet i 1913 i et værk om dansk frugt, og skulle efter sigende være forædlet af gartner Vilhelm Jensen fra gartneriet Belgrano, der lå på Vibyvej i Åbyhøj. Åbyæblet er er et madæble, hvor æbletræet er meget hårdført og kan blive stort.
I forbindelse med Åbyhøjs 100-års jubilæum blev der plantet et Åbyæbletræ i parken, der løber mellem Åby og Åbyhøj.
Åby på AarhusArkivet
|
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
|
Litteratur og kilder
- Kurt Lundskov: Det gamle Aarhus. Historier fra byen. Byens Historie. 2008/2011
- August F. Schmidt: Aaby Sogns Historie. Bd. I-II.1941-1943
- J.P.Trap: Kongeriget Danmark. VII Bind. 1926
- J.P.Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.
- "Åby-Åbyhøj - fra landsby til forstad", Aaby-Aabyhøj Lokalhistoriske Forening, Jydsk Centraltrykkeri, 2002
- Landsarkivet for Nørrejylland, Harry Christensen: Danske landkommuner 1842-1970: fortegnelse over kommuner under dansk landkommunal lovgivning : med omlægninger og nyere grænseændringer, 1976.
- Landkommunernes administration 1660 - 1970
- Aarhus Amt: Aarhus Amtsrådskreds: Danske byer og sogne, bind 5, Vort Lands Forlag, Aarhus, 1932.
- Danmarks Kirker
- https://digdag.dk/
