Marselisborg Mindepark

Indlæser kort...

Luftfoto af Mindeparken og Marselisborg Slot. Set fra øst. Nederst i billede ses Strandvejen. I øverste højre hjørne ses Jydsk Væddeløbsbane. Aarhus Kommune, Stadsingeniørens Kontor, ca. 1938, Aarhus Stadsarkiv.

Marselisborg Slot set fra Mindeparken. Fotograf Thorbjørn Brunander Sund, 2017, Aarhus Stadsarkiv.

Plan for et villakvarter i Mindeparken. Kilde: Aarhus Byråds Journalsager, 1902.

Marselisborg Mindepark (el. Mindeparken) er et parkområde beliggende i Marselisborgskovene syd for Aarhus bymidte. Parken blev indviet 5. juli 1925, og er omkranset af Kongevejen, Carl Nielsens Vej, Strandvejen og Oddervej. I 1934 blev det store Marselisborg Monument indviet i Mindeparken til ære for de danskere, som faldt under 1. verdenskrig.

Kongens park

At der ikke er villabebyggelse, hvor Mindeparken ligger i dag, kan vi takke Christian 10. for. Da han som kronprins i 1902 rykkede ind i det nybyggede Marselisborg Slot, blev området foran slottet kaldt for Marselisborg Mark eller Skovmarken. Skovmarken var landbrugsjord tilhørende gården Louisenhøj, som lå, hvor Stefanshjemmet ligger i dag.

Fra slottet var der en smuk udsigt ud over Skovmarken og Aarhus Bugt. Denne udsigt ønskede kronprinsparret ikke ødelagt af byrådets påtænkte planer om at udstykke området foran slottet til parceller og villaer. Derfor indgik kronprinsen en forpagtningsaftale med byrådet, hvor han for en 10-årig periode forpagtede området og derved undgik, at der blev bygget på området.

Mindepark for hvad

De første initiativer til at oprette en mindepark blev taget allerede i begyndelsen af 1900-tallet, og en af de oprindelige tanker var, at parken skulle være et mødested for dansk-amerikanere. Da Rebild Bakker blev dette mødested, kom der i stedet tanker frem om en mindepark for kendte danskere i udlandet.

I starten af 1920’erne lagde man sig fast på området, og i 1924 kunne byrådet begynde at diskutere de konkrete planer for parken.

Med oprettelsen af en Forstbotanisk have i parken ville man bruge parken som et led i kampen om at få et universitet til Aarhus. Desuden så byrådet oprettelsen af parken som en mulighed for at tiltrække turister; både danske og udenlandske.

Der var i byrådet bred tilslutning til at lave parken til et mindested for faldne danskere under 1. verdenskrig. Nogle var fortalere for, at det kun skulle gælde faldne på de allieredes side, hvor mange var faldet i den amerikanske hær. Sammen med ideen om at gøre parken til et mindested for berømte udlandsdanskere var dette en af grundene til, at der blev søgt knyttet stærke bånd til dansk-amerikanere. Indvielsen af parken i 1925 fandt da også sted 5. juli; dagen efter dansk-amerikanerne havde fejret uafhængighedsdagen ved Rebild Bakker, hvilket muliggjorde et stort opbud af dansk-amerikanere til Mindeparkens åbning.

Marselisborg Monumentet

Mindeparken, et åbent græsområde med enkeltstående træer, blev indviet i 1925 under overværelse af kongeparret. Samme år blev der udskrevet en offentlig skitsekonkurrence for monumentet for de faldne danskere, og valget faldt på billedhugger Axel Poulsen og arkitekt Axel Ekbergs projekt. Anlæggelsen af Mindeparken og opførelsen af monumentet blev finansieret ved private indsamlinger, og indsamlingen til monumentet blev en folkesag.

Indvielsen af det færdige monument i juli 1934 var en stor højtidelighed, anført af kongen og statsministeren og med over 50.000 deltagere, heriblandt 6.000 sønderjyder.

I monumenter, der består af en cirkelformet mur, er der i alfabetisk orden indhugget for- og efternavn, med fødsels- og dødsdato, fødselsby og dødssted, på 4140 danskere faldet i 1. verdenskrig 1914-18, både sønderjyderne i tysk krigstjeneste og de danske frivillige på allieret side.

Genforeningsstenen

Tæt knyttet til Marselisborgmonumentet – både geografisk og historisk – er genforeningsstenen, som er placeret ved Niels W. Gades vej forenden af stien, der leder ind til Marselisborgmonumentet. Genforeningsstenen blev i 2020 afsløret af borgmester Jacob Bundsgaard sammen med rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek og Jesper Andersen, der er næstformand for Grænseforeningen i Aarhus. Anledning for stenens afsløring var markeringen af 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark.

Til ære for Danmarks udsendte

I den anden ende af Mindeparken – et par meter fra Flagpladsen – står endnu et stort stenmonument bestående af en stor sten i svensk rødgranit med påskriften ”Til ære for Danmarks udsendte”. Monumentet blev indviet 5. september 2012 af grev Ingolf af Rosenborg og borgmester Jacob Bundsgaard. Dagen faldt sammen med den officielle flagdag for Danmarks udsendte.

Håbets dør

Lidt nord for Marselisborgmonumentet står en statue af Bernhard Sindberg med åbne arme og front ud over bugten. Sindberg blev født i Aarhus i 1911 og havde allerede tidligt en stor udlængsel, at han som 16-årig tog hyre på et skib mod New York. Udlængslen tog ham siden helt til Nanjing i Kina, hvor han blev ansat som vagt ved en cementfabrik. Da japanerne i december 1937 erobrede Nanjing fulgte seks ugers massakre, hvor op mod 300.000 blev myrdet, og op til 80.000 kvinder og piger blev voldtaget. Sindberg og en tysk kollega hejste både dannebrog og hagekorset over den nu forladte fabrik, som japanerne herefter gik udenom. Fabrikken blev herefter et tilflugtssted for op til 10.000 flygtninge, som blev skånet for massakrerne. Sindberg blev siden en folkehelt i Kina.

Statuen, der i Kina kaldes ”Håbets dør” eller ”Håbets port”, er en venskabsgave fra Nanjing kommune og Det Kinesiske Kulturcenter i København og blev i 2019 afsløret af Dronning Margrethe. Statuen er udført som et samarbejde mellem billedkunstnerne Shang Rong og Fu Licheng, begge fra Kina, samt danske Lene Desmentik.

Forgængelig kunst

Mindeparken har gennem tiden også dannet ramme om midlertidig kunst. Under det europæiske kulturhovedstadsår i 2017 indgik den sydøstlige del af parken eksempelvis i den tyske kunstner Katharina Grosses kunstværk i parkens østlige del. Og det skabte debat – ikke bare i Aarhus – men hele landet, da Grosse malede både Oddervej, græs, træer og buske røde og hvide. Værket var en del af udstillingen Triennalen, The Garden - End of Times, Beginning of Times”, som ARoS stod bag.

Rømerhaven og Donbækhaven

Siden indvielsen i 1925 er Mindeparken blevet udvidet flere gange med tilstødende områder. I 1930 blev parken udvidet mod nord ved Carl Nielsens Vej med en blomsterpark, kaldet Rømerhaven. I 1934 blev parken udvidet mod sydøst ved Oddervej med Donbækhaven, en blanding af græsplæner med rhododendron, træer og surbundsbede. I 1944 og 1947 fulgte udvidelser mod syd med græs- og skovområder ved Frederikshøj Kro.

Kirsebærlunden. I 1988 forærede den japanske Sakura Fond 300 japanske kirsebærtræer til Aarhus by som en gave fra det japanske folk til det danske folk. Gavens formål var at oprette en skov af kirsebærtræer, og efter akklimatisering på et gartneri blev 146 af træerne i 1992 sat i jorden i området mellem Mindeparken og Frederikshøj. Dermed var den nuværende Kirsebærhave anlagt.

Lindehøjen. I havens sydlige ende ved Kongevejen er en lille høj beplantet med 6 lindetræer (nu kun 5, det ene er fældet), der formentlig er plantet i 1925 samtidig med indvielsen.

Se også

Kongelunden