Havnegade
Fra AarhusWiki
Havnegade (el. Havnegaden) opstod egentlig oven på den tidlige kystlinje, der var præget af stensætninger og plankeværker. I 1862 blev der anlagt en spadseresti i området øst for Katedralskolen, hvorfra udsigten over bugten kunne nydes. Denne sti udviklede sig til en egenlig gade oven på det efterhånden opfyldte terræn bag Skolegades baghuse. Denne nye gade, som ligger i forlængelse af Skolebakken skulle være med til at aflaste trafikken i Skolegade. Gaden fik i 1865 navnet "Havnegade".
Havnegade lå længe med direkte front mod havet, men dette ændrede sig med opførelsen af Hack Kampmanns altoverskyggende toldbod i 1898. Nu havde flere af bygningerne direkte udsigt til toldboden som tårnede sig op på pladsen ud for Havnegade.
Adresser og bygninger
- Havnegade 2: S.F. Woldbyes hjørnebygning mod Skolegyde. Opført i 1868.
- Havnegade 4: Grosserer P.B. Thomsens ejendom "Merkator". Opført i 1932.
- Havnegade 6: Wulffs Palæ. Nordlig del af bygnigen opført 1873. Sidebygning tilføjet 1893, og midterkarnap i 1916.
- Havnegade 8: Korn- og Foderstof Kompagniet's ejendom fra 1896. Bygning tegnet af R. Frimodt Clausen.
- Havnegade 16: Købmand N.A. Jørgensens ejendom "Havnegaarden". Tegner af C.F. Møller, og opført af murermester Ejnar Mikkelsen i 1954.
- Havnegade 18:
- Havnegade 20: Opført i 1875 for bødkermester H. Jusjong. Blev benyttet som sømandshjem.
- Havnegade 22: Havnehotellet. Opført for skibskaptajn Hans Jørgen Jensen i 1862-63. Én af de først opførte bygninger ved promenadeomdannelsen af området ved Skolebakken og Havnegade.
- Havnegade 24:
- Havnegade 26:
- Havnegade 28:
- Havnegade 30: Opført for blikkenslager H. Lorentzen i 1910 efter tegninger af arkitekt A. Høeg-Hansen.
- Havnegade 32: Drakenberghus. Opført i 1895. Deler adresse med Skolegade 37, og Mindebrogade 2.
- Havnegade 34:
- Havnegade 36: Se også Revet 3.
- Havnegade 38: Se også Revet 5.
- Havnegade 40: Se også Revet 7.
- Havnegade 42: Se også Revet 9.
- Havnegade 44: Se også Revet 11.
- Havnegade 46: Se også Revet 15.
- Havnegade 48-50: Toldbygning fra 1869-1898. Også beliggende på adressen Åboulevarden 2-4.
- Havnegade 52: Børsbygningen opført i 1866, og nedrevet 1957.
Litteratur og kilder
- Den indre by Århus. Registrering af bevaringsværdige bygninger og miljøer / : Århus kommune. Magistratens 2.afdeling ; : Århus (kommune). Udvalget for bygnings- og miljøbevaring
- Aarhusianske Gadenavne. Leif Dehnits. Turbine og Aarhus Byhistoriske Fond.