Havnegade 30

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
Hjørnet af Havnegade og Mindebrogade med Havnegade 30 som anden bygning til venstre. Fotograf: Mia Gulvad Jørgensen, 2021.
Havnegade 30 hører til den bygningshistoriske kategori:
Private hjem; Etageejendomme

Havnegade 30 er en fireetagers ejendom, der er opført efter tegninger af arkitekt Axel Høeg-Hansen i 1910 og ombygget i 1988. Bygningen blev opført for blikkenslager Christian Lorentzen, der dog først flyttede til adressen omkring 1916.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 30 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Efter Aarhus Havn udbyggedes med det inderste havnebassin i 1840’erne, anlagdes Havnegade i starten af 1860'erne langs bagsiden af Skolegades matrikler, hvis baghaver før blot vendte ud mod Aarhusbugten. Med den nye gade begyndte ejerne af matriklerne, der før kun havde forhuse ud mod Skolegade, at bygge huse langs Havnegade.

Ifølge Aarhus Vejviser har adressen, Havnegade 30, eksisteret siden 1879. Det ser dog ikke umiddelbart ud til, at der lå noget på adressen, da vejviserne i tiden herefter blot henviser til Skolegade 35. Henvisningen skyldes, at Havnegade 30 opstod på samme matrikel, nemlig nr. 837, som Skolegade 35 allerede lå på.

Bygningen, der lå her, nævnes som værende en gård, men størrelsen på gården kan ikke fastslås. Efter alt at dømme har gården ikke haft et baghus ud til den nye Havnegade, da kun et forhus og et sidehus nævnes til beboelse på Skolegade 35. Sandsynligvis har der på Havnegade 30 blot ligget en baghave, hvilket generelt var tilfældet for matriklerne mellem de to gader. I 1891 omtales et vaskehus og et lysthus på matriklen, der muligvis har ligget ud til Havnegade.

Det ser derfor ud til, at den første egentlige bebyggelse på Havnegade 30 er bygningen, der står der i dag, som opførtes i 1910 for blikkenslager Christian Lorentzen. Det kan betragtes som en forholdsvis sen opførelse i forhold til de øvrige bygninger på Havnegade og det omkringværende miljø, der længe havde været i hastig udvikling.

Både i 1899 og 1900 forsøgte ejeren af matrikel nr. 837, bager Martin Andersen, at få lov til at opføre et forhus ud til Havnegade, men fik begge gange afslag.

Omkring 1910 købte blikkenslager Christian Lorentzen matriklen og opførte straks derefter den bygning, der i dag ligger på Havnegade 30. Bygningen tegnedes af arkitekt Axel Høeg-Hansen.

Lorentzen flyttede dog først ind på adressen i 1916, og boede indtil da på Skolegade 35 sammen med sin hustru, Petrine Marie Lorentzen, og i den første tid også sammen med sin søn, Carl Emil Lorentzen. Her havde han også blikkenslagerforretning.

I 1916 flyttede både Christian Lorentzen, hustru og søn ind på 1. sal i Havnegade 30. Lorentzen indrettet nu sin blikkenslagerforretning fra denne adresse, hvor både sønnen samt en anden beboer i ejendommen arbejdede. Det er muligt, det er med forretningen som formål, at Lorentzen lod ejendommen til Havnegade opføre. I så tilfælde kan det dog undre, at han ventede omtrent seks år med at flytte sin forretning dertil. Sandsynligvis er ejendommen til Havnegade blot blevet opført for at skabe ekstra lejemål på matriklen.

Havnegade 30 har siden sin opførelse fungeret som butik og privathjem.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Erhvervene repræsenteret på Havnegade 28 har haft overraskende lidt tilknytning til Aarhus Havn og de erhvervsgrupper, man forventer at se i et havnemiljø. Fra ejendommens opførelse i 1910 og helt indtil 1940’erne husede stueetagen en barberforretning, der gennem tiden havde forskellige ejere. Herefter fulgte en periode, hvor der er forholdsvis få oplysninger på ejendommens forretninger og beboere, men hvor blandt andet et mejeriudsalg og en papirforretning fandtes på adressen. Først i 1957 kom Andreas Skaarups skibsproviantering – og dermed en forretning med tilknytning til havnemiljøet – til stueetagens butikslokaler. Forretningen ejedes øjensynligt af matriklens daværende ejer, købmand K.A. Skaarup.

Udskiftningen af forretninger og beboere på Havnegade 30 har gennem tiden været relativt lav.

Virksomheder, foreninger og andre formål

Årstal Virksomhed/formål Noter
1911-1921 Barber A Schandorff (Barberm.) Stuen
1911-1912 M Sørensens Agenturforr. Stuen
1911-1912 Agent E Schrøn 1. sal
1911 Slagter C N Holm 2. sal
1911-1928 Skrædder S K Møller 3. sal. 1917: 2. sal
1912-1913 og 1915 Skuespiller B Lehmann, jun. 2. sal. 1915: 1. sal. Boede her sammen med sin hustru, Helga, der også var skuespiller.
1913-1915 Toldass. V. E. Bjælke (Bjelke) 1. sal
1916-1929 Blikkensl. C Lorentzen 1. sal. Christian Lorentzen. Har i 1928 overdraget ejerskabet af adressen til Andr. Skaarup.
1916-1928 Blikkensl. C E Lorentzen. 1923: Gas- og Vandm. C E Lorentzen 1. sal. Christian Lorentzens søn, Carl Emil Lorentzen. 1923: Listet som medejer sammen med C Lorentzen. Bor ifølge folketællingen af 1921 på tredje sal med sin hustru. 1926: 3. sal.
1917-1920 Kommis C R Westerskov 3. sal
1922-1928 Barberm. C J Christensen Stuen
1923 Serveringsjomfru J K Nielsen Stuen
1925 Chauffør E Laursen Kælderen
1926-1928 Maler H Hansen Stuen
1929-1930 O Petersens Barberforretning Stuen
1929-1939 Købm. A Skaarup 2. sal. Listes i 1928 som ejer af Havnegade 28, selvom han endnu ikke boede på adressen. Dør tilsyneladende omkring 1939, hvor hans enke arver ejendommen.
1930 Syerske E Petersen 1. sal
1931 C Stapelfeldts Barberforretning Stuen
1931-1933 Pensionist M Marcher 1. sal
1932-XXXX W Müllers Barbersalon Stuen. Da Aarhus Vejvisere fra 1945-1948 mangler, vides det ikke, hvornår han er flyttet fra adressen. Det er dog sikkert, det er inden 1949.
1933-XXXX Mælkehdlr.ske C Christensen Stuen. Da Aarhus Vejvisere fra 1950-1953 mangler, vides det ikke, hvornår hun er flyttet fra adressen. Det er dog sikkert, det er mellem 1950 og 1954.
1934-1938 Stereotypør N Svendsen 1. sal
1939-1942 Grønthdlr. P S Andersen. 1940: Handelsmd. PS Andersen 1. sal
1940-1941 Enkefru E C Skaarup 2. sal. Listes i 1940 som ejer af ejendommen, efter hun øjensynligt har arvet den efter sin mand, Købm. A Skaarup. 1942: Er flyttet fra adressen, men ejer den stadig. Hendes sidste år med ejerskab over adressen er 1954/55, hvorefter den i 1956 er overgået til Købmd. K A Skaarup, formodentlig en søn/arving. Han bor ligeledes ikke på adressen.
1942-XXXX Fabrikant J S Bundgaard 2. sal. Da Aarhus Vejvisere fra 1945-1948 mangler, vides det ikke, hvornår han er flyttet fra adressen. Det er dog sikkert, det er inden 1949.
1944-1970/71 Handlende V C Werenberg. 1949: Repræs. V C Werenberg. 1958: Kontorbud V C Werenberg. 1961: Fhv. Kontorbud Vilhelm C Werenberg. 1970/71: Vilhelm Werenberg 1. sal. Formodentlig død i 1970/71, da Agnete Werenberg, der sandsynligvis er hans hustru, bor på adressen efterfølgende.
1949-XXXX De forenede Mejeriers Udsalg Stuen. Muligvis ejet af Mælkehdlr.ske C Christensen. Da Aarhus Vejvisere fra 1950-1953 mangler, vides det ikke, hvornår firmaet er flyttet fra adressen. Det er dog sikkert, det er inden 1954.
1949-XXXX A Kaffka Papirforretning Stuen. Da Aarhus Vejvisere fra 1950-1953 mangler, vides det ikke, hvornår firmaet er flyttet fra adressen. Det er dog sikkert, det er inden 1954.
1949-XXXX Damefrisør Fru V E Bundgaard. 2. sal. Formodentlig Fabrikant J S Bundgaards hustru, muligvis enke. Da Aarhus Vejvisere fra 1950-1953 mangler, vides det ikke, hvornår hun er flyttet fra adressen. Det er dog sikkert, det er inden 1954.
1949-XXXX V Sørensens Blikkenslagerværkst. Baghus. Da Aarhus Vejvisere fra 1950-1953 mangler, vides det ikke, hvornår firmaet er flyttet fra adressen. Det er dog sikkert, det er inden 1954.
1954/55-1964 Damefr.inde V E Delin. 1957: Kontorist Valborg E Delin 2. sal
1957-1973. Andreas Skaarups skibsproviantering Formodentlig stuen. Muligvis først flyttet i 1974, men det er ikke til at vide, da vejviseren fra dette år mangler.
1963 Murerm. O Guldager Nielsen 1. sal
1965-1976 Guldsmed N I Johansen. 1972: Niels I Johansen guldsmed 2. sal
1967-1976 Klinikass. H Juul Johansen. 1972: Hanne J Johansen klinikass. 3. sal
1969, 1972-1975 Sygepl.elev B Juel Nielsen. 1972: Bente J. Nielsen sygehjælper 2. sal
1969 Formgiver Sv E Boy Johansen 2. sal
1972-1978 Agnete Werenberg 1. sal
1975 Finn Werenberg maskinmester Formodentlig stuen. Muligvis søn eller slægtning til Vilhelm og Agnete Werenberg.

Bygningen og Aarhushistorien

Fra cirka 1912 til 1915 boede skuespillerparret Bernhard Lehmann jun. og Helga Lehmann i Havnegade 30. Inden Bernhard Lehmann flyttede til Aarhus havde han været både ”Art Direktør” og skuespiller på Odder Teater, men flyttede i 1904 til Aarhus, hvor han åbnede teatret i Vennelyst. Han var i 1911-15 blandt andet tilknyttet Aarhus Teater og havde flere optrædener i Friheden og Pavillonen i Riis Skov både som solist og til orkester-koncert. I 1912 drev han sommerteater i Viborg. I 1918 blev han arresteret og løsladt mod kaution, efter det opdagedes, at han havde forsynet forfalskede malerier til en udstilling på Aarhus Tinghus. Herefter stilnede hans karriere tilsyneladende af.

Arkitektonisk beskrivelse

Den fire etager høje bygning blev opført i røde mursten og med tegltag. Facaden prægedes af historicisme med blank mur, vandret deling mellem stue- og 1. etage, mansardtag og buet frontkvist med små søjler i siden, samt spir og tagrytter. I stueetagen fik bygningen et større, rundbuet vinduesparti med indgang til butik, rundbuet port med relief, og i frontkvisten installeredes et rundbuet vindue med et mindre, ovalt vindue ovenover. Vinduerne på 1. og 2. sal blev derimod firkantede dannebrogsvinduer. Over både porten og vinduespartierne markeredes formerne med enten en buet eller lige kant af formsten.

Ejendommen fremstår i dag ombygget med pudset og gråmalet stueetage, vinduespartiet med indgang til den forhenværende butik er muret til på nær den øverste rundbue, og spir og tagrytter er fjernet. Derudover er der blevet installeret dør til opgangen ved den forhenværende port, vinduet i frontkvisten er blevet lavet om fra ét, større, rundbuet vindue til to mindre, og på hver side af kvisten har mansardtaget fået vinduer.

Havnegade 30 var ved sin opførelse i 1910 tidstypisk i sit udseende og afspejler med sin historicistiske facade af røde mursten og detaljer af formsten den romantiske, middelalder- og renæssanceinspirerede stil, der fra cirka 1850-1920 prægede dansk byggeskik.

Med historicismen ønskede man at frigøre sig fra klassicismens mere rationelle og objektive ”gode smag”, der ofte bød på pudsede facader, gesimser, refendfugninger m.m. og udtrykke sig mere følelsesbetonet i arkitekturen. Det gjorde man blandt andet gennem facader i blank mur, først i håndstrøgne sten og senere maskinstrøgne sten, der blev almindelige at fremstille under industrialiseringen. Derudover benyttede man form- og natursten til detaljer, og nogle gange blandedes røde og gule mursten for at skabe linjer eller mønstre i murene.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 30 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Havnegade 30 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Havnegade 30

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Havnegade_30&oldid=89237"