Havnegade 4

Fra AarhusWiki
Indlæser kort...
"Merkator"-bygningen på Havnegade 4. Ejendommen blev opført i 1932 af P.B. Thomsen og er tegnet af Vilhelm Puck. Fotograf: Ib Nicolajsen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.
Havnegade 4 hører til den bygningshistoriske kategori:
Erhvervsbygninger

Havnegade 4 er en adresse på Havnegade ved den gamle havnefront i det centrale Aarhus. På grunden ligger kontorbygningen, "Merkator", der blev tegnet af arkitekt Vilhelm Puck opført af grosserer P.B. Thomsen i 1932. Udover hovedbygningen med front til Havnegade blev der også opført en såkaldt "mellembygning" mellem Skolegade 9 og Havnegade 4. Denne mellembygning fik senere adressen Havnegade 4B. Havnegade 4 og 4B deler desuden matrikel med Skolegade 9, der under det gamle nummersystem for bygninger havde nummer 42.

Havnegade 4 blev SAVE-registreret af Aarhus Kommune i 2012, hvor både den og 4B fik bevaringsværdi 5.

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 4 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Kulturhistorisk beskrivelse

Baggrundshistorie

Havnegade set fra havnepladsen ved midtermolen. Længst til venstre ses grunden ved Havnegade 4. Skolegade 9 rejser sig højt op i baggrunden, og foran ses gavlen på baghuset, der havde adressen, Havnegade 4. Billedet er et udsnit. Ukendt fotograf, 1891, Aarhus Stadsarkiv.
Matrikel nr. 849a som den så ud frem til år 1906. Tegningen viser at baghuset til ejendommen på Skolegade 9 lå tæt på Havnegade. Udsnit af situationsplan fra Aarhus Kommunes byggesagsarkiv.

I 1930 begyndte de indledende planer til den store kontorejendom, der ligger på Havnegade 4 i dag. På adressen havde der indtil videre ikke ligget et decideret forhus med facade ud til Havnegade, så det var et stort spring at opføre den syv etager høje bygning. Helt fra starten tænktes mellembygningen, Havnegade 4B, også med i planerne og skulle ifølge tegninger fra 1930 have værkstedsfunktion, hvor forhuset skulle fungere som butik. Planerne ændredes dog, så der i stedet blev indrettet lagerrum i mellembygningen og begge ejendomme blev brugt til kontorer.

Matriklens ejer og bygherren på opførelsen var grosserer P.B. Thomsen, og arkitekttegningerne udarbejdedes af Vilhelm Carl Puck.

D. 1. februar 1931 begyndtes nedrivningen af de eksisterende bygninger på Havnegade 4 og d. 4. august samme år kunne den nye ejendoms grundsten nedlægges. I avisen bragtes en artikel om begivenheden, hvor ejendommen i spøg kaldtes ”Skyskraberen”. Betegnelsen har dog en vis sandhed i sig, da bygningen er væsentlig højere end alle andre bygninger på Havnegade og dermed rager godt op i gadebilledet. I Aarhus Kommunes SAVE-vurdering af bygningen fra 2012 hedder det sig endda af den har en ”skæmmende højde i forhold til nabobygninger”.

Bygningen fik navnet, "Merkator", og stod færdig i 1932. Med sine moderne faciliteter, mange etager og sit nye udseende kom den til at tiltrække flere forskellige typer af virksomheder. "Mellembygningen" (4B) blev tre etager høj og fik en stor, lys kælder. Den fik ligesom hovedbygningen indlagt fjernvarme, elektrisk lys og vareelevator og blev ligeledes benyttet til kontor samt til lager.

Tidligere bebyggelse på matriklen

Det tyder på, at der har været bebyggelse på området, hvor Havnegade 4 ligger i dag, gennem hele 1800-tallet og måske endnu før. Bebyggelsen har dog ikke ligget ud til Havnegade, men fungeret som et baghus til gården, der lå på Skolegade 9. Denne havde frem til skiftet i husnummersystemet i 1869 nr. 42. Baghuset har dog ligget så langt mod øst på matriklen, at den har dækket noget af området, som Havnegade 4 i dag befinder sig på. Baghuset fik af samme grund adressen, Havnegade 4, senest i 1869, selvom der ikke var tale om en bygning med facade ud til gaden. Derimod lå baghuset et lille stykke inde på grunden og med gavlen vendt mod Havnegade. Bygningen havde i starten af 1800-tallet kun én etage, men fik senere to etager og dens areal blev tilsyneladende også udvidet. Bygningen blev brugt til beboelse, og kunne rumme mange mennesker. I 1870 boede der eksempelvis hele 26 personer alene i Havnegade 4. På matriklen boede i alt 51 personer.

Derudover ser det ud til, at et plankeværk har ligget rundt om grunden i første halvdel af 1800-tallet, og at der gennem tiden har været forskellige småbygninger, eksempelvis et brændeskur eller et lille halvtag til stald på grundens østlige ende. Sikkert et det, at et mindre skur blev bygget ud til Havnegade i anden halvdel af 1860’erne. Resten af matriklens areal ud til Havnegade bestod på dette tidspunkt af gård og have.

I 1918 blev den lille skurbygning ud til Havnegade revet ned og i stedet byggedes en stor, enetages halvtagsbygning i bræddebeklædt træbindingsværk med gavl helt ud til Havnegade. Bygningen skulle bruges til oplagsskur.

Flere ændringer blev ikke foretaget på matriklens arealer ud til Havnegade, før Merkator-bygningen blev opført.

Erhverv repræsenteret på matriklen gennem tiden

Med sine syv etager har bygningen på Havnegade 4 gennem tiden kunne rumme utroligt mange virksomheder. Fælles for dem alle er, at de hovedsageligt har brugt deres lokaler på Havnegade 4 som kontorer, mens de færreste har haft forretninger med salg af genstande i fokus. Kontorerne har hovedsageligt været besat af firmaer inden for eksport, forsikring og kontrol og mange af dem har haft tilknytning til havnemiljøet.

Virksomheder, foreninger og andre formål på adressen

Årstal Virksomhed/formål Noter
1860-1873 I.C. Jørgensens skole. Desuden eftermiddagsskole og aftenskole. De første år på adressen Skolegade 42.
1873-1877 Billedskærer August Petersens snitteskole.
1877-1881: Arbejder Spare- og Laanekassen for Aarhus og Omegn. På 1. salen.
1881-: Blikkenslager A.H. Rygaard.
1891-1895: Skræddermester Joh. Goos. På 1. salen.
1920-1931: Kurvemøbel-lageret.
Nyopført Ejendom, "Merkator". 1932-33:
1932-1932: Jydsk Andels Ægeksport og Fjerkræslagteri.
1933-1933: Dansk Dekorations Co. Stueetage.
1933-: De Forenede Papirfabrikkers Salgskontor. 1. Sal i 1933. Fra 1934, Stueetage.
1933-: Dansk Andels-Gødningsforretning. 1. sal.
1933-: Dansk Andels Kulforretning 2. sal.
1933-: Estlands Vicekonsulat 2. sal.
1933-1935: A/S Karens Mølle. 3. sal. Forbundet til A/S Christian Elgaard. Se også Karens Mølle
1933-1935: A/S Christian Elgaard. Driver tillige A/S Karens Mølle. 3. sal.
1933-: Kustos Kreaturforsikring. 3. sal.
1933-: Skandinavisk Kontrol A/S. 4. sal.
1933-1935: A. Mogensen og Salling Mortensen, Arkitekter. Tegnestue på 5. sal.
1933-: Revisor, Birger Gades Kontor. 5. sal.
1953- Singersgas A/S hovedkontor
1959- A/S Aarhus Papvarefabrik
1970’erne Skibsmæglerfirmaet Poul Nørholt Blev senere til Århus Shipping Company
1980 Kattegat Container Service A/S (KCS)
1981-1990 Peter Madsen Rederi A/S
1992 Viking’s Automathal Spillehal

Bygningen og Aarhushistorien

Den kvindelige skibsreder

I Havnegade 4 lå fra 1981 til 1990 rederiet, Peter Madsen Rederi A/S, der blev drevet af Danmarks – på det tidspunkt – eneste kvindelige skibsreder, Alice Madsen.

Alice Madsen havde overtaget firmaet i 1964, efter hendes far, Peter Madsen, døde. Rederiet var opkaldt efter faderen, der havde stiftet det i 1954. Det lå i Ry, men skibene var hjemskrevet i Aarhus, og firmaet havde trods sin placering ”hjemhavn” i byen. Ved overtagelsen af firmaet var Alice Madsen blot 27 år og havde en fast stilling som lægesekretær på Sjælland. Denne tilværelse sagde hun imidlertid farvel til og flyttede ind i firmaets lille skibsrederkontor i Ry. Firmaet havde på dette tidspunkt to skibe.

I 1981 flyttede Madsen firmaet til Aarhus, og dermed kom rederiet på sin vis ”hjem” til sine skibe. Firmaet udviklede sig til et vandbygnings og entreprenørfirma og fik flere skibe i sin ”flåde.” I 1987 havde rederiet fem skibe samt syv charterskibe, der fungerede alle som moderne, sejlende entreprenørredskaber og var beskæftiget med anlægsarbejder både i Danmark og udenfor landets grænser. I 1989 var firmaet blevet udvidet med yderligere tre skibe. Dette år begyndte rederiet også at drive opmålingsfirmaet, Hydrodan Engineering A/S, der både foretog kortlægning af havbunden og vandkvalitetsmålinger.

I rederiet var Alice Madsen en dynamisk leder og en sikker forretningskvinde. Om sin status som Danmarks eneste kvindelige skibsreder, bemærkede Alice Madsen til Aarhus Stiftstidende i 1987, at hun beklagede, at der fandtes så få kvinder i ledende stillinger. Hun mente, at grunden dertil skulle findes i samfundsopdragelsen. Hun opnåede store resultater i firmaet og kunne i 1989 holde 25-års jubilæum. På dette tidspunkt var hun begyndt at involvere sin søn, John Madsen, i firmaet som ledelsesstøtte.

I 1990 flyttede firmaet til Frichsparken 42B (Søren Frichs vej 42B) på grund af et behov for mere plads. I dag ligger hovedkontoret i Skanderborg, og firmaet, der nu også går under navnet, Peter Madsen Marine Contractors, drives af John Madsen.

Arkitektonisk beskrivelse

Havnegade 4 tårner op over de øvrige bygninger på Havnegade.
Fotograf: Poul Pedersen. Ca. 1952, Aarhus Stadsarkiv.

Merkator-bygningen er en enfløjet bygning på syv etager høj i funktionalistisk stil. Den har facade af blottede, røde mursten, hvor stueetagen og øverste etage dog er beklædt med mørkegrå fliser. Etagerne er adskilt af smalle, hvide eller lysegrå gesimsbånd.

I stueetagen har bygningen en port længst til venstre i facaden. Ved siden af den er placeret to store butikvinduer, dernæst et dørparti i glas og endnu et butiksvindue. Vinduerne og dørpartiet har samme dimensioner. De øvrige etager har en ensartet vinduesstruktur bestående af fem, retkantede vinduespartier på hver etage. Over alle vinduer på nær stueetagens findes hvide markiser. Mellem vinduerne på første til sjette sal er murstenene lagt i et rillet mønster, der får mellemrummene til at ligne søjler. På syvende etage er vinduesfagene længst til højre og venstre trukket tilbage, så facaden i hver side har et indhug. De tre midterste vinduesfag er i linje med resten af ejendommens facade.

De to øverste etager har balkoner, der strækker sig langs hele bygnings facade til Havnegade.

På facaden står ”Sinding Gruppen” og ”SØNDERBY LEGAL” over hhv. første og anden sal med store, messingfarvede bogstaver.

Miljøbeskrivelse

Den historiske havnefront er dannet i takt med havnens udvikling fra åhavn til industriel kysthavn, byens fysiske udvidelse mod både nord og syd, landfyldninger til havnearealer samt den gradvise befolkningsforøgelse igennem 1800-tallet.

Havnefronten består hovedsageligt af østvendte bygninger med front mod Aarhusbugten. Den historiske strækning kan i store træk siges at gå fra Skansepalæet på Strandvejen i syd til Skovvejen i nord. De fleste af bygningerne langs havnefronten blev opført fra midten af 1800-tallet (og især efter 1870) til de første årtier af 1900-tallet.

Havnefrontens bygninger og tilstødende områder kan i sin udstrækning opfattes kompakt og omsluttende som en bevidst konstrueret mur. Den lettere kurvede strækning har med sine mange etagebygninger historisk set udgjort en særlig fysisk adskillelse mellem bykernen og vandet, men på samme tid åbner den karakteristiske front sig også som en slags indgangsport for byens gæster fra vandsiden. Som i mange andre kystnære byer har også havnefronten i Aarhus været kendetegnet ved et særligt bymiljø, der trækker spor til det maritime, det rå og det industrialiserende Aarhus. I dag er størstedelen af den historiske havnefronts bygninger præget af at ligge i anden række med et udsyn til større havneudvidelser, den nye offentlige transportform Letbanen, en nyere omdannelse af de bynære havnearealer samt en fremtrædende fredeliggørelse af de gamle havnekajer.

Arkitektonisk er bygningerne fra havnefrontens anlægsfase domineret af bastioner som Skansepalæet og Mejlborg, domiciler for fremtrædende virksomheder såvel som patricierboliger og større etageejendomme. Mod nord og syd er der også indslag af mere beskedne byhuse. Alle har front mod havet.

Den samlede strækning byder på en helt særlig identitet, der fortæller historien om en by, der er vokset i takt med havnens betydning. Nye tider og nye måder at benytte havnen og havet kombineret med udflytningen af den bynære industrielle havn har betydet et væsentligt fald i maritime forretninger. Hvor der tidligere var den ene skibshandel, knejpe og sømandsrelaterede gesjæft efter den anden, er havnefronten i dag blevet mere konventionel og etableret som en del af samlet moderne by.

Miljøbeskrivelsen af den historiske havnefront indgår som en del af EU Interreg-projektet WaVE, som Aarhus Stadsarkiv tager del i. Projektet sætter et øget fokus på fysiske kulturmiljøer ved vandet. Deltagere fra seks lande undersøger kulturarvens betydning for identitet, vækst og investeringer. Aarhus Stadsarkiv har peget på tre områder i Aarhus: åstrækningen, den tidligere industrihavn og den historiske havnefront.

Se også

Havnegade 4 på AarhusArkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Havnegade 4

Kulturmiljøer ved vandet

Wave logo til boks v2.png WaVE Kulturarvsområde

Havnegade 4 er en del af WaVE kulturarvsområdet Den historiske havnefront.

Litteratur og kilder

Hentet fra "https://aarhuswiki.dk/mediawiki/index.php?title=Havnegade_4&oldid=89195"