Aarhus Festuge
Aarhus Festuge blev egentlig til efter et forslag af det konservative byrådsmedlem Inge Ehlers, der på et byrådsmøde 5. marts 1964 foreslog, at Århus skulle arrangere en kulturuge mindst en gang årlig. Daværende borgmester Bernhardt Jensen kunne fuldt ud tilslutte sig ideen, da han selv havde gået med planer om at få arrangeret en kulturfestival i byen.
19. november samme år kunne komiteen til afholdelse af "Aarhus Festuge" i dagene 4.-12. september 1965 sende en ansøgning til Byrådet om at få et tilskud på 250.000 kr. til dækning af de forventede udgifter vedrørende arrangementet. Ansøgningen mødte ikke synderlig modstand, kun en enkelt beklagelse over, at der ikke var lagt mere vægt på det folkelige. Festugen var på sin vis en videreførelse af Rundskuet, der var en årlig festattraktion i Århus fra 1912 til 1964
Festugen 1965 - den første.
Kl. 15:00, lørdag d. 4. september 1965 kunne borgmester Bernhardt Jensen stille sig på Bispetorv og erklære Aarhus´ første festuge for åben. I hans programerklæring stod, at festugen skulle ”præsentere den jyske hovedstads vidtspændende og alsidige kulturelle institutioner og rørelser i en ramme af fest.”
Der var i princippet tale om et eksperiment, da det var usikkert om projektet havde nogen blivende gang på jord. Det skulle dog vise sig at være en succes; aarhusianerne mødte talstærkt og interesserede op til de begivenheder og arrangementer, der blev tilbudt. Og det blev hermed vedtaget, at succes´en skulle gentage sig hvert år, så længe borgere, kulturliv og publikum ville bevare interessen.
Den første festuge-plakat blev tegnet af Carl Johan Westberg og holdt sig i sin grundform igennem 19 festuger, hvor kun tekst og farve ændredes hvert år. Forrest står en fløjtespillende Pan-figur på baggrund af byens væsentligste kulturelle bygninger; stadion, Domkirken, Den Gamle By. rådhuset, universitetet og Aarhus Teater. Festugen var allerede fra 1965 "under protektion af Hendes Kongelige Højhed Tronfølgeren", prinsesse Margrethe (II) og festugens formand er den til hver tid siddende borgmester i Aarhus.
Som nogen af hovedattraktionerne i Festugen anno 1965 kan nævnes, at Aarhus Kunstmuseum udstillede skandinavisk kunst i det 20. århundrede og der var en vifte af kunstudstillinger andre steder i byen, deriblandt i Rådhushallen. På Svalegangen opførte man både en klassiker af J.L. Heiberg og Erik Knudsens "Ned med kulturen", mens Aarhus Teater havde urpremiere på den Leif Petersens "En kvinde er en straf" og samtidig diverterede med bl.a. Den Skandinaviske Ballet og Den Jydske Opera.
Festuge 1966
Festugen i 1966 åbnede med masser af vikinger - og en vikingehøvding, der var blevet sejlet til byen i et rigtigt vikingeskib og i spidsen for et ryttertog blev modtaget på Rådhuspladsen af borgmester Bernhardt Jensen og sang, taler og udskænkning af mjød. Et af Festugen highlights var da også udstillingen om de aarhusianske vikinger i Rådhushallen. Kunstmuseet og Ridehuset viste kunst, Vor Frue Kirke havde en udstilling om en romansk stenmester. Aarhus Teater havde både ny satire, et gæstespil fra Det Kgl. Teater, "Glasmenageriet" og gæsteballet på programmet.
Festuge 1967
I 1967 bragede Festugen i gang med fyrværkeri i Botanisk Have. I hver sin ende af underholdningsspektret kunne man opleve Sverige Radios Underholdningsorkester under ledelse Sergiu Celibidache og multikunstneren Jens Jørgen Thorsens undergrundsfilm i Kosmorama. På Aarhus Teater optrådte en tjekkoslovakisk pantomime-trup.
Festuge 1968
Aarhus Festuge blev i 1968 en kende erotisk; her kunne verdens øjne for første gang se ægteparret Phyllis og Eberhard Kronhausens samling af erotisk kunst fra alle tider og alle steder. Derudover indtog Den Gamle By det øvrige Aarhus, og havde dagligt en postvogn kørende ad forskellige ruter i byen for at fragte publikum til købstadsmuseet. Postvognen var ikke alene, men blev ledsaget både Aarhus Pigegarde og Jydske Pigegarde. Midtbyen boblede af events ved amerikaneren George Brecht, og Nils Malmroes´ debutfilm "En mærkelig kærlighed" har verdenspremiere.
Festuge 1969
Aarhus Festuge var efter de første år ved at vokse ud af sit eget skind, og det blev nødvendigt at udvide - ikke mindst repertoiret. Foruden klassisk, kom nu den rytmiske musik med både beat og jazz med på programmet. Skolegade blev lavet til en regulær festugegågade med musik og optræden af bl.a. beat-grupperne Dave Dee, Dozy, Beaky Mick og Tich. Jazz-saxofonisten Ben Webster og visesangerinden kunne også opleves i Skolegade. Og gadefesten blev en kæmpe succes.
Festuge 1970
Rolling Stones optrådte i Vejlby-Risskov Hallen i Festugen 1970. Det var der også andre beat-orkestre der gjorde, men ingen som kunne måle sig med Mick Jagger og co. Tivoli Friheden blev omdannet til en blomsterpark, for dem som foretrak en mere rolig form for underholdning. I Den Gamle By udstilledes møbler af designeren Finn Juhl.
Festuge 1971
Fra rockens stormestre i 1970 kunne Festugen i 1971 byde den danske skakstormester Bent Larsen, der skulle møde den russiske verdensmester Boris Spasskij ved skakbordet. Aarhus Teater har besøg af Stockholms Opera og Aarhus Kunstbygning viser lystegninger af Asger Jorn. Borgmester Bernhardt Jensen hylder Festugens samling af aarhusianere på tværs af generationer.
_1965.jpg){kind=link}