Johan Vondriak Richter (1925-1998)
Johan Vondriak Richter (født den 4. december 1925 i Aarhus, død den 18. april 1998 i Aarhus) var arkitekt, tidligere modstandsmand, kgl. bygningsinspektør, medstifter af tegnetuen Kjær & Richter og professor i bygningskunst ved Arkitektskolen Aarhus.
Med bygninger som Århus Statsgymnasium, Langenæskirken, Danmarks Journalisthøjskole, Åby Bibliotek og Musikhuset Aarhus har han sat markante arkitektoniske spor i Aarhus.
Biografi
Han er født den 4. december 1925 på Nørre Allé 90 i Aarhus og døbt i Vor Frue Kirke. Han er søn af assistent, senere kontorchef, Johan Vondriak Richter (1892-1964) og Agathe Johanne Christensen (1896-1974). Den 29. juni 1954 blev han gift i Brabrand med laboratorieassistent Henny Svendsen (født 1928). Parret fik ingen børn, de levede et socialt og kulturelt liv i Aarhus. Richter døde den 18. april 1998 og er begravet på Beder Kirkegård.
Uddannelse og arbejde
Som barn tog Richter og hans far ofte på søndagsture rundt i byen for at følge byggerierne. Da Aarhus Rådhus skulle opføres, var hans far med til at planlægge skatteafdelingen, og Richter fulgte ofte med ham ud på byggepladsen. Det var på en af disse ture, at han besluttede sig for at blive arkitekt. Richters far mente, at det var vigtigt at have et håndværk at falde tilbage på, og derfor ønskede han, at hans søn kom i tømrerlære. Richter ønskede ikke at gå i gymnasiet og fulgte derfor sin fars ønske.
Richter tog realeksamen på Ny Munkegade skole i 1942. Kort efter begyndte han i tømrerlære hos Thomas Pedersen & Sønner i Frederiksgade. Samme år blev han omtalt i Århus Stiftstidendes artikel ”Unge Aarhus-Drenge”, hvor den dengang 17-årige fortalte, at han foretrak tømrerlæren frem for skolebænken. Han drømte om at blive en dygtig tømrer og senere uddanne sig til arkitekt. Som han selv sagde: ”Jeg er klar over, at der skal arbejdes, hvis jeg skal naa mit Maal.” Artiklen sluttede med journalistens bemærkning om, at Richter understregede sine ord med et kraftigt hammerslag – et udtryk for hans beslutsomhed og tro på at nå sit mål. På dette tidspunkt boede han med sine forældre på Søndre Ringgade 35, 2. sal.
Richter var under besættelsen tilknyttet modstandsbevægelsen i Aarhus, og i 1944-45 indgik han i Militærgruppen, Region II, Sektion S, Aarhus Distrikt (S), 2. kolonne, hvor han var registreret under betegnelsen ’1. Vagthold’. Enheden var knyttet til Marselisborg Slot og indgik i den militære organisering omkring befrielsen i maj 1945.
Richter bestod sin svendeprøve i 1946. Han har senere beskrevet sig selv som en elendig tømrerlærling, der med nød og næppe fik sit svendestykke godkendt. I 1947 startede han på Teknisk Skole, hvor han uddannede sig til bygningskonstruktør. I 1951 afsluttede Richter sin uddannelse på Kunstakademiets Arkitektskole i København.
Efter studietiden i København vendte Richter tilbage til Aarhus og blev ansat hos C.F. Møller, som han allerede havde stiftet bekendtskab med gennem sommerarbejde under studietiden. Richter havde desuden, mens han var i tømrerlære, været med til at opføre universitetets aula. Arbejdet indebar blandt andet en ”svimlende balancegang 19 meter oppe, uden sikring af nogen art”.
I sit arbejde med C.F. Møller kom han til at bidrage med projekteringen af Scala-biografen samt en række institutioner for mennesker med udviklingshandicap. C.F. Møller tillod sine ansatte at have privat arbejde ved siden af, så de kunne opbygge egen virksomhed. Richter var glad ved C.F. Møller, hvilket understreges i Richters nekrolog i Arkitekten: ”Der er næppe tvivl om, at Johan Richter overtog mange af sine synspunkter fra den gamle ’høvding’ C.F. Møller".
I 1953 etablerede Johan Richter sin egen tegnestue i samarbejde med Arne Gravers – hvem han kendte fra sit arbejde ved C.F. Møller. Samme år vandt de konkurrencen om Statsgymnasiet i Aarhus. Tegnestuen voksede siden, og den 10. august 1967 kunne man i Århus Stiftstidende læse en annonce, hvor tegnestuen søgte en kvalificeret arkitekt. Kort efter blev Werner Kjær ansat.
Ifølge tidligere ansatte var stemningen mellem de tre arkitekter for en tid anspændt. Richter og Gravers samarbejde sluttede kort efter og tegnestuen skiftede navn til Kjær & Richter.
Ved siden af sit virke som praktiserende arkitekt blev Richter professor i bygningskunst ved Arkitektskolen i Aarhus i 1965, og var tilknyttet skolen fra dens tidlige år. Han kombinerede sin undervisning på arkitektskolen med arbejdet på sin egen tegnestue og deltog i en lang række større byggeprojekter. I 1985 ophørte hans arbejde ved arkitektskolen.
Hans arkitektoniske arbejde blev anerkendt med flere betydningsfulde priser; Træprisen i 1963, Eckersbergs Medalje i 1966 og C.F. Hansen Medaljen i 1988. I 1968 blev han udnævnt til Kgl. Bygningsinspektør. Johan Richter efterlod sig et væsentligt aftryk på både det aarhusianske arkitekturmiljø og den danske arkitektstand.
Et frirum i Beder
I sommerhalvåret boede parret i familiens gamle sommerhus på Kirkebakken i udkanten af Beder som Richter havde overtaget efter faderens død. Om vinteren boede de i en stor lejlighed i Banegårdsgade, der var ombygget fra tidligere klubværelser til en moderne bolig med egen terrasse.
Det lille stråtækket og hvidkalket sommerhus fra 1800-tallet ligger: ”På en smal stribe jord mellem et gammelt tæt groet hegn og en smal, meget lidt befærdet markvej (…)”. Huset var helt enkelt, symmetrisk og velplejet og på én gang afmålt og venligt. Denne beskrivelse stammer fra 1975 og er nedskrevet af en arkitektlærer, der sammen med sine kollegaer fra arkitektskolen besøgte Richter i forbindelse med afslutningen på studieåret.
Ifølge tidligere kollegaer måtte Richter gå krumrygget rundt i det lille hus. Alligevel var stedet parrets fortrukne og et privat fristed. For Henny og Richter var huset nok et fristed, men Mogens Brandt oplevede også en lighed mellem sommerhuset og Richter selv. Huset udstrålede efter hans opfattelse den samme ro, varme og imødekommenhed som arkitekten.
Mennesket bag arkitekten
”I alle omskiftelser lignede han sig selv, en høj, noget duknakket tillidsskabende person indhyllet i en duffelcoat.” Sådan beskrev Nils-Ole Lund Richter i sin nekrolog i Arkitekten i 1998. Beskrivelsen stemmer overens med en tidligere ansats erindring: ”når han trådte ind i et rum, kom der bare ro på”.
Richter var kendt for sit rolige væsen, store kunstneriske begavelse og sin ydmyghed. Han var tilbageholdende med at fremhæve sine egne evner og bedrifter, hvilket blandt andet kom til udtryk, da Anders Nyborg i 1985 udgav bogen En tegnestue – Johan Richter. Ifølge bogens forord mente Richter ikke selv, at han var betydningsfuld nok til at få skrevet en bog om sig.
Som underviser på arkitektskolen ledede han sin egen afdeling med fokus på bygningskunst og arkitektonisk tegning. Afdelingen huskes som eftertragtet blandt de studerende. Mange ønskede at blive optaget, men der var ikke plads til alle.
Richter huskes også af sine kollegaer for sin respekt for andre arkitekters arbejde. Da han tiltrådte som kongelig bygningsinspektør, insisterede han på, at C.F. Møller fortsat skulle stå for arbejdet med Aarhus Universitet, ligesom han lod Exner videreføre arbejdet med Koldinghus. For Richter vejede hensynet til arkitekturen og respekten for andres arbejde tungere end muligheden for selv at sætte sit præg på betydningsfulde byggerier.
Byens arkitekt
Det er omfattende og overvejende positive omtale, Richter har fået i byens aviser gennem tiden. Alt fra: konkurrencer, priser, projekter, påmindelser om hans fødselsdage til personlige artikler om ham.
I 1968 bragte Århus Stiftstidende en artikel i anledning af, at Richter den 1. november var blevet udnævnt til kgl. bygningsinspektør efter C.F. Møller. Da avisen kontaktede ham for at lykkeønske ham, svarede han: ”Jamen er det rigtig. Jeg har ikke selv hørt spor om det.” Avisen bemærkede dog, at udnævnelsen næppe kunne komme som en stor overraskelse for den 42-årige arkitekt, som siden sin afgang fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1951 havde haft: ”god vind i sejlene”.
Om sin nye titel udtalte Richter, at han ikke betragtede stillingen som et særligt ”ben”, men snarere som et arbejde, der gav mulighed for at beskæftige sig med arkitektur på en anden måde. Han understregede samtidig: ”Jeg vil nødig give afkald på arkitektskolen, som jeg har haft så megen glæde af at arbejde ved. Og hvad angår min tegnestue, så håber jeg også her at kunne fortsætte som C.F. Møller gjorde det. Han kunne begge dele”.
I forbindelse med Richters 50-års fødselsdag beskrev Århus Stiftstidende ham som en prisvindende arkitekt, der har sat sit præg på Aarhus: ”50-årig med Medaljer”. Da Richter fyldte 70 år i 1995, bragte Århus Stiftstidende endnu engang en stor artikel om ham. Medarbejderne på tegnestuen gav ham i anledning af hans fødselsdag en studierejse til London. På turen kunne han blandt andet se Greenland Passage, et byggeri som hans tegnestue havde stået for, eller tage på byvandringer.
Bygninger
Johan Richter virkede som arkitekt i en tid præget af gennemgribende samfundsforandringer. I 1950’erne bevægede Danmark sig gradvist væk fra efterkrigstidens knaphed og ind i en ny tid med stigende velstand og opbygningen af velfærdssamfundet. I 1960’ere accelererede udviklingen med økonomisk højkonjunktur, voksende forbrug og en stærk tro på fremtiden. Oliekrisen i 1973 blev et vendepunkt og indvarslede en årrække præget af inflation, arbejdsløshed og økonomisk usikkerhed. 1980’erne var en fortsættelse af de økonomiske udfordringer, mens stram økonomisk politik og ændrede samfundsvilkår satte nye rammer for udviklingen.
Århus Statsgymnasium 1958
I 1953 vandt Johan Richter og Arne Gravers førstepræmien i konkurrencen om et nyt Statsgymnasium i Aarhus, beliggende på Fenrisvej 33, Aarhus V.
Beslutningen om oprettelsen af et tredje gymnasium i Aarhus blev taget i 1953, og det nye statsgymnasium blev det første, der rejstes som resultat af en arkitektkonkurrence. Kun arkitekter bosat i Aarhus Amt kunne deltage, og blandt 35 indgivne forslag vandt Gravers og Richter retten til at projektere og opføre den nye skole på Fenrisvej. Staten deltog i projektet med en part på 25 procent, Aarhus og forstadskommunerne skulle klare resten.
Med et tilskud af elever fra Marselisborg Gymnasium begyndte Statsgymnasiet undervisningen i de nye bygninger i august 1958. Om arkitekturen blev der sagt, at Gravers og Richter med det markante bygningskompleks udtrykker: ”dansk 50'er-modernisme med tråde tilbage til 20'ernes klassicisme, hen over 30'er-40'ernes funktionelle tradition.”
Asger Jorns store keramiske relief blev afsløret i forhallen i 1959. Udsmykningen videreførte traditionen for at integrere kunsten i arkitekturen, som også Richters læremester C.F. Møller havde været med til at præge. Et andet forbillede for Richter var Mies van der Rohe, hvis arkitektoniske idealer Statsgymnasiet også videreførte. Bygningen blev et overbevisende dansk bud på en arkitektur, der forenede modernismens formsprog med klassicismens strenghed og monumentalitet. Gymnasiet blev fredet i 2003.
Langenæskirken 1966
Da boligbyggeriet på Langenæs tog form i 1960’erne, blev bydelen etableret som et selvstændigt sogn, hvilket skabte behov for en kirke. Kirken blev opført på Langenæs Allé 61 som et samlingspunkt for det nye boligområde efter næsten to årtiers arbejde med at realisere projektet. Initiativet til kirkebyggeriet går tilbage til 1946, hvor indsamlingen til opførelsen begyndte. Stigende inflation gjorde det nødvendigt at iværksætte en yderligere indsamling i 1963. De sidste donationer kom ind i 1964.
Allerede i 1957 havde arkitekterne Richter og Gravers vundet konkurrencen om kirkens udformning. Byggeriet blev godkendt i 1962, og med en samlet finansiering på 3.150.000 kr. kunne opførelsen påbegyndes i januar 1964. To år senere, i 1966, stod kirken færdig. Kirken indgår dermed naturligt i Langenæs’ arkitektoniske helhed, samtidig med at tårnet markerer dens tilstedeværelse i bydelen.
Den 21. februar 1966 kunne Århus Stiftstidende berette, at kirkens tre klokker var ankommet til byen. De skulle placeres i tårnets øverste fem meter, hvor lyden kunne brede sig gennem en særlig konstruktion med talrige huller. Løsningen lod klokkerne indgå som en integreret del af tårnets arkitektur uden at bryde med bygningens enkle udtryk. Hver klokke blev desuden forsynet med sin egen linje fra Fadervor: ”Helligt vorde Dit Navn”, ”Komme Dit Rige” og ”Ske Din Vilje”. Klokkerne forbandt således kirkens arkitektoniske udformning med dens religiøse funktion og symbolske betydning.
Journalisthøjskolen 1973
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole blev oprettet i 1962 som en videreførelse af de journalistkurser, der siden 1946 havde været udbudt ved Aarhus Universitet. I 1964 blev skolen et fast led i journalistuddannelsen, og i 1971 overtog staten institutionen. Samme år påbegyndtes opførelsen af en ny skolebygning på Oluf Palmes Allé 11. Kjær & Richter stod bag tegningerne og byggeriet stod færdigt i 1973.
Bygningens arkitektur afspejlede en tidsånd, hvor ærlighed i materialer og form blev betragtet som en central arkitektonisk værdi. Som en tidligere medarbejder hos Kjær & Richter formulerede det: ”Både arkitekter og journalister skal være ærlige”. Denne tanke kom til udtryk i en bygning uden dekorative eller forskønnende elementer, hvor materialernes karakter og konstruktionens tyngde fik lov til at stå frem. Det var desuden svært at forudsige den nye uddannelsesinstitutions fremtidige behov. Derfor blev undervisningslokalerne udformet med mulighed for senere udvidelser, så bygningen kunne tilpasses skolens udvikling.
Det var også det tunge arkitektoniske udtryk, der vakte opmærksomhed ved indvielsen. Nogle kritikere beskrev den som en ”bunkeren” og kritiserede dens kolde og lukkede fremtoning. Andre fremhævede derimod bygningens arkitektoniske kvaliteter. Arkitekten Knud Friis forsvarede den blandt andet med henvisning til den klare planløsning og den skulpturelle virkning.
Musikhuset 1982
Midt i 1980’ernes økonomiske krise og under stramme offentlige budgetter oplevede Aarhus et levende og mangfoldigt musikliv, hvor især den rytmiske musikscene blomstrede. Visionen om et nyt musikhus var imidlertid omstridt. Særligt dele af den politiske venstrefløj og det rytmiske musikmiljø forholdt sig kritisk til projektet, som blev opfattet som en prioritering af klassisk musik og finkultur på bekostning af det musikmiljø, der allerede prægede byen. Diskussionen afspejlede dermed ikke blot forskellige syn på arkitektur og kulturbyggeri, men også en bredere debat om, hvem et nyt musikhus skulle være til for, og hvilket musikliv det skulle repræsentere. Drømmen om et musikhus i byen gik tilbage til 1924. Der blev afholdt en arkitektkonkurrence om et koncert- og forsamlingshus, men planerne blev aldrig realiseret. Lignende initiativer blev taget i 1949 og 1968 uden at føre til byggeri.
I 1974 begyndte Aarhus Byråd at undersøge mulighederne for at udnytte arealet ved den tidligere Vester Allés Kaserne til et kulturelt formål. Året efter fremlagde rådmænd et forslag, hvor et musikhus skulle indgå i samspil med en park, mens dele af arealet fortsat skulle benyttes til parkering.
I slutningen af januar 1977 udskrev Aarhus Byråd i samarbejde med Danske Arkitekters Landsforbund en indbudt arkitektkonkurrence blandt fem tegnestuer. Opgaven var at udforme et samlet musikhus med en stor koncertsal med tilhørende scene, en mindre koncertsal samt prøvelokaler og øvrige faciliteter til byens musikliv. Ambitionen var at skabe et arkitektonisk markant kulturhus, der samtidig kunne realiseres inden for økonomisk forsvarlige rammer.
Kjær og Richter vandt konkurrencen med et forslag, der blev fremhævet for sin klarhed og overskuelighed. Sejren blev omtalt i Århus Stiftstidende under overskriften ”Vant til at vinde”, en henvisning til tegnestuens tidligere succeser i arkitektkonkurrencer.
Efter konkurrencen blev det besluttet at gennemføre projektet med besparelser. Ifølge tidligere ansatte hos Kjær & Richter blev bygningen reduceret med omkring ti procent i forhold til det oprindelige forslag. Besparelserne berørte hele byggeriet, fra trapper, rum og gange til koncertsalene. Projektet blev dermed skaleret ned, uden at det overordnede arkitektoniske koncept blev opgivet. Musikhuset stod færdigt i 1982.
Ifølge tidligere ansatte blev bygningen i begyndelsen mødt med kritik, men modstanden aftog efter deres opfattelse hurtigt, og huset opnåede siden respekt og anerkendelse i byen. Også pressen fremhævede flere af bygningens kvaliteter. I Berlingske blev koncertsalens form, detaljer, materialer, lys og blå farver fremhævet som elementer, der forenede klassiske og moderne træk i et tidssvarende rum. Ekstra Bladet beskrev tilsvarende Musikhuset som en imødekommende gave til byen og fremhævede den åbne og uformelle atmosfære: ”Det hus er en gave. Det modtager os med åbne arme. Det har Danmarks dejligste forstue, hvor folk går ind og køber en bajer”.
Ved åbningen satte Hendes Majestæt Dronningen også ord på betydningen af, at den mangeårige drøm var blevet til virkelighed. Hun fremhævede både den lokale opbakning og den interesse, som Musikhuset vakte blandt musikelskere fra ind- og udland: ”Er der noget så herligt som at glæde sig? Til en mærkedag for eksempel, til en fest – til et musikhus! Og hvor er der mange, der har glædet sig: hele Århus med byens vise fædre i spidsen, alle musikelskere enten de er nydende eller ydende, alle festugens venner, og det ikke blot fra hele landet, men fra det meste af verden med. Det er en gammel drøm, der er blevet til virkelighed, har fået kød og blod; stål og sten, og ånd; musik og lyd”.
Sjove historier
Anekdoter fra tidligere kolleger og ansatte tegner et billede af Johan Richter som en humoristisk og imødekommende person, der med sin personlighed formåede at bringe mennesker sammen på tværs af forskelle.
Blandt de minder, tidligere ansatte og mangeårige kolleger især fremhæver, står hans særlige humoristiske sans og talent for parodier. Richter var af venner kendt for sine imitationer af Karen Blixen, som han kunne efterligne i lange, underholdende monologer.
Hans ledelsesstil var samtidig præget af tillid til medarbejdernes selvstændighed. Tidl. Kgl. Bygningsinspektør Niels Vium, har fortalt, at Richter sjældent gav direkte instrukser. I stedet kunne han finde på at lægge en bog på en medarbejders skrivebord og overlade det til vedkommende selv at finde frem til det indhold, der var relevant for den aktuelle opgave.
Respekten for Richter gik hånd i hånd med en tydelig personlig hengivenhed. Blandt medarbejderne var han kendt som en samlende figur, og i bybilledet blev de ansatte på tegnestuen ligefrem omtalt som ”Johans drenge”. Det nære forhold kom også til udtryk ved hans 70-års fødselsdag, som medarbejderne havde arrangeret. Fejringen strakte sig fra søndag til tirsdag, hvilket Richter selv syntes var lige i overkanten. Med karakteristisk beskedenhed bemærkede han: ”Jeg er jo ikke noget fyrtårn”.
| Byggeri / projekt | Sted | År (evt. 1. præmie) | ||
|---|---|---|---|---|
| Tagetager | Aarhus, Ivar Huitfeldts Gade 48-52 | 1947 | ||
| Ombygning | Aarhus, Guldsmedgade 33 | 1954 | ||
| Ombygning | Aarhus, Skovbrynet 20 | 1955 | ||
| Århus Statsgymnasium | Aarhus, Fenrisvej 33 | 1958, 1972 (1. præmie 1953) | ||
| Gammelgårdsskolen | Åbyhøj | 1959 (1. præmie 1956) | ||
| Grenå Gymnasium | Grenå | 1963, 1972 | ||
| Grindsted Gymnasium | Grindsted | 1964 | ||
| Løvenholm Kollegium | Grenå | 1964 | ||
| Rødkilde Gymnasium | Vejle | 1965 | ||
| Langenæskirken | Aarhus | 1966 (1. præmie 1957) | ||
| Varde Gymnasium | Varde | 1969 | ||
| Åby Bibliotek | Åby | 1970 | ||
| Feriebolig for Poul Ahm | Fuglsø | 1970 | ||
| Udvidelse af Struer Statsgymnasium | Struer | 1973 | ||
| Danmarks Journalisthøjskole | Aarhus | 1973 og senere udvidelser | ||
| Udvidelse af Vestjysk Gymnasium | Tarm | 1976 | ||
| Ribe Katedralskole | Ribe | 1978 | ||
| Duborgskolen | Flensborg | 1978 (1. præmie 1975) | ||
| Djurslands Bank | Grenå | 1978 (1. præmie 1975) | ||
| Herskind Skole | Herskind | 1980 | ||
| Frederiksværk Gymnasium | Frederiksværk | 1981 | ||
| Musikhuset | Aarhus | 1982 (1. præmie 1977) | ||
| Udvidelse af KD-administrationsbygning | Aarhus | 1984 | ||
| AMU-center, Specialarbejderskolen | Aarhus | 1985 (sammen med Tage Nielsen og C.F. Møllers Tegnestue) | ||
| Forhal, D.D.S.F., Langebrogade 1 | København (nu Danisco) | 1987 | ||
| Udvidelse af Landbrugsmuseet, Gl. Estrup | Gl. Estrup | 1988, 1996 | ||
| Boligbebyggelsen Greenland Passage | London | 1988 | ||
| Bibliotek m.v., Kanaltorvet | Frederiksværk | 1990 (1. præmie 1979) | ||
| Boligbebyggelsen Colombia Wharf | Docklands, London | 1990 | ||
| Nelson Dock | Docklands, London | 1990 | ||
| Ombygning af Storcenter Nord | Aarhus | 1991 | ||
| Musikhuset | Vejle | 1991 | ||
| Kattegatcentret | Grenå | 1993 | ||
| Købmandsskolen | Vejlby, Aarhus | 1994 | ||
| Udvidelse og ombygning af Hjørring Seminarium | Hjørring | 1996–1997 (1. præmie 1995)
Johan Vondriak Richter (1925-1998) på AarhusArkivet
Litteratur og kilder
|
