Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (el. DMJX) blev oprettet i 1962 som fortsættelse af et kursus, der siden 1946 var blevet udbudt på Aarhus Universitet. I mange år var Danmarks Journalisthøjskole det eneste sted i landet, der uddannede journalister.
I 1964 blev skolen et fast led i journalistuddannelsen, og i 1971 blev den overtaget af staten. Den tidligere journalisthøjskole på Olof Palmes Allé blev indviet i 1973.
I januar 2008 fusionerede Danmarks Journalisthøjskole med Mediehøjskolen (tidl. Den Grafiske Højskole). Fællesnavnet blev Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole er Danmarks største uddannelses- og forskningsinstitution på det journalistiske område. Skolen er nu beliggende på Helsingforsgade i det nordlige Aarhus og uddanner journalister og fotojournalister på en fireårig bacheloruddannelse.
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i AarhusArkivet
Søg billeder og kilder på AarhusArkivet
Se arkivalier omhandlende Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i AarhusArkivet |