Dynkarken: Forskelle mellem versioner

I 1700-tallet blev der opført flere købmandsgårde på den østlige side af vejen, bl.a. [[Købmandsgården Dynkarken 39-41|nr. 39-41 og 43]] ejet af købmand [[Rasmus Nielsen Malling (1767-1826)|Rasmus Nielsen Malling]]. Eventyrdigteren H.C. Andersen var gæst i Dynkarken 43 i 1850'erne, hvor huset var udlejet til Anton Christian Kjærulff.

I 1840-41 opførtes på den vestlige side, hvor politistationen ligger i dag, [[Den videnskabelige Realskole]]. Den havde i to år haft til huse i lejede lokaler i [[Vestergade]], men ved det nye års begyndelse i 1842 stod skolen færdig. I forhold til de gamle lokaler var den nye skole fornemt indrettet. Det var straks værre med beliggenheden: I modsætning til Vestergade lå Dynkarken - efter aarhusianske forhold - langt fra de fleste studerende.

Den videnskabelige realskole blev ikke nogen succes, selvom nogle af dens elever fik stor betydning i byen, f.eks. [[Søren Frich (1827-1901)|fabriksgrundlægger Søren Frich]]. I starten var der stor tilstrømning, men den afsluttende eksamen gav ikke adgang til noget arbejde, og da skolen blev nedlagt i 1853, var der kun 29 elever tilbage. De blev overført til [[Aarhus Katedralskole|katedralskolen]], der oprettede en realafdeling.

Den næsten nybyggede skole stod ikke tom længe, for i sommeren 1853 nåede koleraen Aarhus. Den kom fra København – med dampskib – og i form af en enkelt rejsende, der efter ankomsten indlogerede sig på [[Hotel Skandinavien]], hvor sygdommen brød ud. Byens eneste sygehus lå dengang i Vestergade og havde kun plads til 28 patienter, så for at imødegå epidemien blev den gamle skole omdannet til koleralazaret. Efter sygdomsudbruddet, der kostede 213 aarhusianere (omkring 2,5 % af byens indbyggere) livet, købte kommunen bygningen og begyndte at indrette [[Sygehuset i Dynkarken]]. Det var i brug i 1856-93, indtil den første af det nye [[Aarhus Kommunehospital]]s bygninger stod færdig ved [[Randersvej]].

To år senere blev det gamle hospital overtaget af købmandssønnen [[Thomas Thomassen Sabroe (1863-1942)|Thomas Thomassen Sabroe]]. Han indrettede bygningen til produktion af køleanlæg, og med tiden blev han også leveringsdygtig i iskrememaskiner, køleskabe og udstyr til kølehuse. [[Sabroe kølemaskiner og Dania A/S|Sabroe-fabrikken]] gennemgik en støt udvikling, og de gamle sygehusbygninger blev løbende udvidet, så fabrikken til sidst optog hele hjørnet af Dynkarken og Sønder Allé. I 1958 var midtbyen blevet for trang, og i de følgende år opførtes nye bygninger i [[Holme]]. Det gamle fabriksanlæg blev revet ned i 1967-70. I dag har fabrikken hjemme i Holme under navnet Johnson Controls. Der eksisterer også et firma i Hornslet ved navn Sabro A/S. Dette var en del af det nuværende Johnson Controls, men blev frasolgt i 2004.

Efter at Sabroe flyttede virksomheden til Holme, overtog kommunen fabriksområdet i 1969. I en kort tid havde [[Aarhus Tekniske Skole]] lejemål i bygningerne. I 1970 blev området efterhånden ryddet og delvist udlagt til parkeringsplads. I 1979 gjorde gravemaskinerne de første spadestik til Aarhus’ nye politigård. Den stod færdig i 1984, og har siden da - sammen med spillestedet [[Train]] og [[Hotel Atlantic]] - på den modsatte side udgjort Dynkarken.

[[Fil:B775100-CD0491-125092.jpg|thumb|350px|right|Området omkring Dynkarken, marts 1958. Billedet er taget fra nord, året før den østlige side af gaden blev revet ned for at gøre plads til udvidelse af vejen.]]

Navnet 'Dynkarken' kendes tilbage fra i hvert fald 1677, hvor det optræder på et kort over Aarhus, der er udarbejdet af Peder Hansen Resen. Her er navnet dog stavet 'Dynkercket'.

*'Dunkerque.' Navnet stammer fra den franske by Dunkerque, fordi man mener, havnens forskellige oplagspladser i sin tid blev opkaldt efter forskellige skibsdestinationer - enten fordi Aarhus havde kontakt med byen, eller fordi nogle skippere havde forbindelse med byen.

*'Søren Dynker.' Omkring 1650 boede nær [[Mindet]] ved Dynkarken en sømand ved navn Søren Dynkerker (dynkerker var dengang udtryk for en sørøver), som måske har givet anledning til navnet på en eller anden måde - at kvarteret var et skummelt 'sørøverkvarter'.

*'Dynke-kar.' Navnet skulle komme af 'dynke-kar', dvs. et kar hvori man stænkede (dynkede) tøj efter vask. Ordet 'dynke' betyder ifølge Ordbog over det Danske Sprog: væde, fugte.

*'Mudderkrog.' Navnet kommer af dynd og kværk=krog, dvs. en mudderkrog, som muligvis fandtes her. 'Kværk' er også gamle maritime udtryk for et sejls øverste hjørne eller en vinkelformet sammenføjning af bjælker.

I [[Vejlby]] i den nordlige del af Aarhus omkring 1850 forekom et navn af nærliggende karakter, 'Dønkokkeriet'. Dette sted bestod af to række af småhuse, der lå overfor hinanden vest for den gamle [[Vejlby Skole]].

*'Dønkokkeriet.' Navnet kommer af et gammelt stednavn i Vejlby: Dønkokkeriet (døn= tøve, bie; altså et sted, hvor man dvælede for at spise og drikke).