Tranbjerg

Forstad i Aarhus Kommune, tidligere landsby, 10 km sydvest for Aarhus.

Tranbjerg var tidligere en del af Holme-Tranbjerg Kommune indtil kommunesammenlægningen med Aarhus Kommune i 1970.

Historie

Tranbjerg Kirke og byen

Tranbjerg Kirke blev opført i slutningen af 1100-tallet, og blev senere udvidet med et våbenhus og et kirketårn. Altertavlen stammer fra 1500-tallet, og er sandsynligvis fremstillet i Lübeck. I prædikestolen er indgraveret årstallene 1670 og 1682, og den ene af kirkens klokker er fra 1614.

Oldtidshøje i området fortæller, at der længe før kirken blev bygget, har boet mennesker omkring Tranbjerg. Kirken byggedes i 1100-tallet midt mellem de landsbyer, der var blevet befolket; Jegstrup, Slet, Bjødstrup, Gunnestrup og Østerby. Man hører første gang om Tranbjerg i 1454 og da som Tranberich (i 1544 Trandbero), Tranbjerg By hørte man først om senere. I mange år bestod Tranbjerg af kirken og skolen (den første fra 1700-tallet, se Tranbjerg Skole) og var ellers bare et sogn med gårde og husmandssteder spredt rundt omkring.

Tranbjerg Stationsby

Men så kom Odderbanen i 1884! Allerede året efter åbnede kroen og få år senere andelsmejeri og bageri.I 1950 var der følgende erhverv i byen: 41 landbrug, 159 industri og håndværk, 64 handel og omsætning, 22 transportvirksomheder, 18 administration og liberale erhverv, og der fandtes sav- og hammerværk, foruden kirke, kro, jernbanestation og skole, filial af Jydsk Handels- og Landbrugsbank, andelsfodertofforretning, postekspedition og telefoncentral (oprettet 1912). Det helt store boligbyggeri skete i 1960'erne, hvor blandt andet Aarhus Kommune købte jord op til udstykning. I dag har Aarhus Letbane station i Tranbjerg.

Tranbjerg Kro

Kroen blev faktisk et populært udflugtsmål, fra Aarhus kørte folk i hestevogn til Tranbjerg og spiste eventuel medbragt mad i de smukke omgivelser. Gæsterne udefra blev i sig selv et tilløbsstykke, da de lokale mødte op for at beundre køretøjerne og de fint påklædte damer og herrer. Kroen blev bygget i 1885 af M. Hansen, som i forvejen havde købmandshandel i Borum og Lisbjerg. Efter tre år solgte han kroen til Østergaard, som lod tilbygge lager, og sandsynligvis var det også ham som byggede krostalden til hestene, tilhørende beboer fra oplandet som benyttede toget. Kroen blev for øvrigt smukkeseret med forskellige ting fra landsudstillingen 1909, blandt andet ruder og indgangsportal. Østergaard solgte kroen i 1914 til Laursen som igen i 1924 solgte den til datteren Musse og hendes mand Jens P. Sørensen. De overtog senere Centralhotellet i Odder. Forskellige ejere har fulgt derefter, blandt andre fik ægteparret Thorn, som overtog kroen i 1950, indført fest for de "unge på 40" og Tyrolerfester.

Hammerværket

En kreds af Tranbjerg-borgere gik i 1917 sammen om at realisere ønsket om en fabrik i Tranbjerg. Året efter startede en trævareproduktion, som i midlertidig ikke var lønsomt og fabrikken blev overtaget af Jyllandsbanken, men fabrikken brændte kort efter. Så blev det til en smedefabrik og i 1930'erne til en cementfabrik.

Befolkningsudvikling i Tranbjerg Sogn

År	Befolkning
1801	249
1850	327
1901	630
1930	891
1955	983
1960	930
2015	8739

Beskrivelse i landsbymiljørapporten 1974

Følgende beskrivelse er citeret fra rapporten Landsbymiljø i Århus Kommune 1974.

Klassificering:

Storlandsby.

Geografi og bevoksning:

Beliggende på et fladt terræn.

I byens centrum og i kvartererne omkring hovedgaden er der næsten ingen beplantning af betydning. I yderkvartererne og i kvartererne ved sidegaderne er der derimod flere steder en miljøfremmende beplantning.

Bygninger og erhverv:

Tranbjerg Stationsby er en af de få byer af denne størrelsesorden, som i Aarhusområdet endnu ikke har fået et større parcelhuskvarter. Alligevel fremtræder bebyggelsen stærkt koncentreret især ved hovedgaden, hvor de fleste af husene ligger lige ud til gaden eller kun med en lille forhave og ellers selve haven placeret bag ved huset.
Bortset fra ved hovedgaden synes bebyggelsen næsten udelukkende at være i brug til beboelse. Til gengæld ligger der langs hovedgaden en lang række af mindre forretninger og småindustrier, der i høj grad præger bybilledet.

Byen består af 146 enheder fordelt på 163 bygninger; 3 gårde, 110 beboelseshuse med udhuse, 10 bygninger anvendt som boliger med forretning og 10 bygninger med lejligheder.

Vejnet:

Efter at landevejen er blevet ført uden om byen, har Tranbjerg fået et roligt trafikmiljø uden nogen gennemgående vej af betydning. Jernbanen går dog lige tværs igennem byen, men den forringer næppe i særlig grad miljøet. Tværtimod understreger jernbanen Tranbjergs karakter af en hyggelig mindre stationsby. I forhold til byens størrelse er der en del grusede sidegader, ligesom der mange steder mangler fortove.

År	1974
Indbyggertal
Antal bygninger	163 bygninger
Antal bygninger klassificeret som bevaringsværdige	1 (kirken)
Særkende for landsbyen	Helhedsindstrykket er at Tranbjerg fremtræder som et eksempel på en usædvanlig velbevaret stationsby både med hensyn til bygningernes stilperiode og til deres funktion. Dette understreges af den endnu funktionelle jernbane, og helhedsindtrykket styrkes yderligere af at den gennemgående trafik er ført uden om byen.

Kilde: Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Litteratur og kilder

• J. P. Trap: Danmark, bind 8, Gads Forlag, 1964.

Landsbymiljø i Århus Kommune 1974. Geografisk Institut, Aarhus Universitet.

Mappe i materialesamlingen Landsbymiljø i Århus Kommune 1974, Aarhus Stadsarkiv.

Historisk Samfund for Århus Stift: http://www.historisk-samfund-aarhus.dk/artikler

Jens Mikkelsen og Niels Johansen: Tranbjerg - før og nu, 1984.

Artikler om Tranbjerg

• AIA-Tranbjerg
• Tranbjerg Brugsforening
• Tranbjerg Skole
• Grønløkkeskolen

Henvisninger

• Tranbjerg portalen
• Wikipedia artikel om Tranbjerg

http://www.tranbjerglokalhistorie.dk/