1.330
redigeringer
Linje 24: | Linje 24: | ||
Ud over at være en driftig købmand var Hans Broge, som de fleste andre af byens ledende borgere, også involveret i politik. I 1865 blev Hans Broge valgt til rigsrådet. Medlemskabet blev dog en kort fornøjelse, da rigsrådet allerede året efter blev opløst. | Ud over at være en driftig købmand var Hans Broge, som de fleste andre af byens ledende borgere, også involveret i politik. I 1865 blev Hans Broge valgt til rigsrådet. Medlemskabet blev dog en kort fornøjelse, da rigsrådet allerede året efter blev opløst. | ||
[[Aarhus Byråd]] kom Hans Broge derimod til at sætte et større præg på. Første gang han blev valgt til byrådet var i 1857 og her sad indtil 1869, hvorefter han ikke ønskede at genopstille. Sigende for Broges popularitet var at selv efter, at han havde annonceret, at han ikke genopstillede, var der folk der stemte på ham. Hans Broges afgang fra byrådet betød langt fra, at han var færdig med at blande sig i aarhusiansk politik. | [[Aarhus Byråd]] kom Hans Broge derimod til at sætte et større præg på. Første gang han blev valgt til byrådet var i 1857, og her sad han indtil 1869, hvorefter han ikke ønskede at genopstille. Sigende for Broges popularitet var at selv efter, at han havde annonceret, at han ikke genopstillede, var der folk der stemte på ham. Hans Broges afgang fra byrådet betød langt fra, at han var færdig med at blande sig i aarhusiansk politik. | ||
I 1879 skulle byrådet genforhandle sin kontrakt med det engelskejede ’Det danske gaskompagni’, som drev [[Aarhus Gasværk|gasværket i Aarhus]]. Parterne kunne ikke blive enige om betingelserne for den nye kontrakt, så byrådet overvejede i stedet at opføre sit eget gasværk. Hans Broge, som på dette tidspunkt ikke længere sad i byrådet, havde dog en anden løsning på problemet. Egenhændigt købte han for en sum af 350.000 kr. gasværket, og tilbød byrådet at købe det af ham for samme sum. Hvis byrådet afslog det generøse tilbud, ville han selv drive værket – det gjorde de ikke. | I 1879 skulle byrådet genforhandle sin kontrakt med det engelskejede ’Det danske gaskompagni’, som drev [[Aarhus Gasværk|gasværket i Aarhus]]. Parterne kunne ikke blive enige om betingelserne for den nye kontrakt, så byrådet overvejede i stedet at opføre sit eget gasværk. Hans Broge, som på dette tidspunkt ikke længere sad i byrådet, havde dog en anden løsning på problemet. Egenhændigt købte han for en sum af 350.000 kr. gasværket, og tilbød byrådet at købe det af ham for samme sum. Hvis byrådet afslog det generøse tilbud, ville han selv drive værket – det gjorde de ikke. | ||
Omkring 1880 var Hans Broge raget uklar med byens skattevæsen, som mente, han skyldte byen 14.000 kr. 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra Hans Broge, hvor han skrev, at betingelsen for tilbagebetalingen af de 14.000 kr. var, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var etableringen af [[Skt. Clemens Bro]], mens det andet projekt var en jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder. Den eneste betingelse var, at der skulle forelægge afsluttende kontrakter på begge projekter inden for et år. Til gengæld ville Hans Broge donere 10.000 kr. til opførslen af Skt. Clemens Bro. Da byens pengekasse var noget slunken efter købet af gasværket, tog byrådet | Omkring 1880 var Hans Broge raget uklar med byens skattevæsen, som mente, han skyldte byen 14.000 kr. 5. maj 1881 modtog byrådet et brev fra Hans Broge, hvor han skrev, at betingelsen for tilbagebetalingen af de 14.000 kr. var, at to projekter skulle realiseres. Det ene projekt var etableringen af [[Skt. Clemens Bro]], mens det andet projekt var en jernbaneforbindelse mellem Aarhus og Odder. Den eneste betingelse var, at der skulle forelægge afsluttende kontrakter på begge projekter inden for et år. Til gengæld ville Hans Broge donere 10.000 kr. til opførslen af Skt. Clemens Bro. Da byens pengekasse var noget slunken efter købet af gasværket, tog byrådet imod Hans Broges tilbud. Både Odderbanen og Skt. Clemens Bro kunne indvies i 1884. | ||
=== En sparsommelig konge === | === En sparsommelig konge === |
redigeringer