Aarhus Kommunehospital: Forskelle mellem versioner

Linje 7:

|align=right

}}</div>

[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Kommunehospital med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)| C.F. Møller]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fiskers]] bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene, i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Kommunehospital med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)| C.F. Møller]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fiskers]] bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:000405523 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] tegnet af arkitekt [[Thomas Arboe (1836-1917)]]. ~~Fotograf~~ Ib Nicolaisen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]

[[Fil:Kommunehospitalet, 1893, fototgraf Ketel Ketelsen.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Kommunehospital med [[Margrethemøllen]] i forgrunden ved åbningen i 1893]]

'''Aarhus Kommunehospital''' lå langs den østlige side af [[Nørrebrogade]], og blev indviet i 1893. Sidste patient forlod hospitalet i 2019, hvorefter [[Aarhus Universitet]] overtog området.

'''Aarhus Kommunehospital''' lå langs den østlige side af [[Nørrebrogade]] og blev indviet i 1893. Sidste patient forlod hospitalet i 2019, hvorefter [[Aarhus Universitet]] overtog området.

=== Byens første hospitaler ===

Kommunehospitalet blev indviet i slutningen af 1893, men den aarhusianske hospitalshistorie begyndte ca. 100 år før, da byens første hospital blev indviet i [[Rosensgade 11]] i 1790. Godt nok havde [[Vor Frue Kloster]] huset et hospital siden reformationen, men hospitaler havde på dette tidspunkt ikke til formål at forsøge at helbrede de syge, men primært give dem lindring, ophold og forplejning. Hospitaler var forbeholdt byens allerfattigste, mens de fleste andre syge blev plejet af kvindelige familiemedlemmer eller private sygeplejere i eget hjem.

Kommunehospitalet blev indviet i slutningen af 1893, men den aarhusianske hospitalshistorie begyndte ca. 100 år før, da byens første hospital blev indviet i [[Rosensgade 11]] i 1790. Godt nok havde [[Vor Frue Kloster]] huset et hospital siden reformationen, men hospitaler havde på dette tidspunkt ikke til formål at forsøge at helbrede de syge, men primært at give dem lindring, ophold og forplejning. Hospitaler var forbeholdt byens allerfattigste, mens de fleste andre syge blev plejet af kvindelige familiemedlemmer eller private sygeplejere i eget hjem.

I 1823 flyttede hospitalet fra [[Rosensgade]] til [[Vestergade 51]], hvor der var mere plads og bedre forhold.

Pladsen slog dog ikke til, da Aarhus 30 år senere, i 1853, sammen med resten af landet blev ramt af en koleraepidemi, og en realskole i [[Dynkarken]] måtte omdannes til koleralazaret. Realskolen fortsatte efter epidemien som hospital, og i 1856 blev de sidste patienter fra [[Vestergade]] flyttet til Dynkarken, der fik navnet [[Aarhus Sygehospital]].

Pladsen slog dog ikke til, da Aarhus 30 år senere - i 1853 - sammen med resten af landet blev ramt af en koleraepidemi, og en realskole i [[Dynkarken]] måtte omdannes til koleralazaret. Realskolen fortsatte efter epidemien som hospital, og i 1856 blev de sidste patienter fra [[Vestergade]] flyttet til Dynkarken, der fik navnet [[Aarhus Sygehospital]].

[[Aarhus Amt]] og [[Aarhus Købstadskommune]] drev i fællesskab Aarhus Sygehospital, men ~~Aarhus’~~ eksplosive vækst i sidste halvdel af 1800-tallet gjorde, at sygehospitalet ikke kunne rumme det stigende antal patienter. Som konsekvens heraf ophørte samarbejdet mellem amtet og kommunen, og amtet byggede sit eget sygehus ([[Aarhus Amtssygehus]]), der kunne indvies ved nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.

[[Aarhus Amt]] og [[Aarhus Købstadskommune]] drev i fællesskab Aarhus Sygehospital, men Aarhus' eksplosive vækst i sidste halvdel af 1800-tallet gjorde, at sygehospitalet ikke kunne rumme det stigende antal patienter. Som konsekvens heraf ophørte samarbejdet mellem amtet og kommunen, og amtet byggede sit eget sygehus ([[Aarhus Amtssygehus]]), der kunne indvies ved nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.

=== Aarhus Kommunehospital etableres ===

Både pladsforhold og faciliteter fortsatte dog med at være en udfordring på hospitalet i Dynkarken, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] besluttede derfor i december 1889 at hyre arkitekt [[Thomas Arboe (1836-1917)|Thomas Arboe]] til at tegne et nyt hospital. Arboe havde fem år tidligere stået bag tegningerne til [[Aarhus Hovedbanegård|byens nye hovedbanegård]], der dog blev nedrevet igen i 1920’erne, da den nuværende hovedbanegårdsbygning blev opført.

Aarhus Kommunehospital blev indviet ved Nørrebrogade den 20. oktober 1893 med deltagelse af og taler fra blandt andre borgmester [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Vestergaard]], arkitekt Thomas Arboe ~~(1836-1917)~~, stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)]] og overlæge [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)]]. De første patienter rykkede først ind 1. november.

Aarhus Kommunehospital blev indviet ved Nørrebrogade den 20. oktober 1893 med deltagelse af og taler fra blandt andre borgmester [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Vestergaard]], arkitekt Thomas Arboe, stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)|Hans Sørensen]] og overlæge [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)|Christian Weis-Hoff-Rosencrone]]. De første patienter rykkede først ind den 1. november.

===Plads til tyfuspatienter og difteripatienter===

Arboe tegnede en hovedbygning opført i røde mursten med plads til 140 medicinske og kirurgiske patienter og yderligere 60 patienter i to andre bygninger. Et kig på hvilke typer patienter, sengene var bestemt til, viser, hvilke typer sygdomme aarhusianerne kæmpede med i slutningen af 1800-tallet: 32 senge var ved indvielsen forbeholdt difteripatienter, 14 tyfuspatienter, og yderligere 14 var forbeholdt patienter med skarlagensfeber.

Arboe tegnede en hovedbygning opført i røde mursten med plads til 140 medicinske og kirurgiske patienter og yderligere 60 patienter i to andre bygninger. Et kig på, hvilke typer patienter sengene var bestemt til, viser, hvilke typer sygdomme aarhusianerne kæmpede med i slutningen af 1800-tallet: 32 senge var ved indvielsen forbeholdt difteripatienter, 14 tyfuspatienter, og yderligere 14 var forbeholdt patienter med skarlagensfeber.

Den samlede pris løb op omkring en halv million kr. Udover ~~hovedbygning~~ gik pengene til en lægebolig, inspektørbolig, økonomibygning med køkken, to afsondrede epidemibygninger, vaskeri, lighus og kapel. Udover bygningerne blev der også lagt vægt på de omgivende rekreative områder, og hospitalet blev omgivet af en have anlagt af gartner [[Lorents Christian Diedrichsen]].

Den samlede pris løb op i omkring en halv million kr. Udover hovedbygningen gik pengene til en lægebolig, inspektørbolig, økonomibygning med køkken, to afsondrede epidemibygninger, vaskeri, lighus og kapel. Udover bygningerne blev der også lagt vægt på de omgivende rekreative områder, og hospitalet blev omgivet af en have anlagt af gartner [[Lorents Christian Diedrichsen]].

Personalet bestod af overlæge Hans Christian Weis (der senere tog navneforandring til [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone ~~(1850-1916)|Christian Weis-Hoff-Rosencrone]])~~, to reservelæger, fire sygeplejersker, en elev, 14 piger og tre karle.

Personalet bestod af overlæge Hans Christian Weis (der senere tog navneforandring til Christian Weis-Hoff-Rosencrone, to reservelæger, fire sygeplejersker, en elev, 14 piger og tre karle.

=== De første udvidelse ===

Efterhånden som lægevidenskaben udviklede sig, og efterhånden som Aarhus voksende, voksede også kommunehospitalet. I 1896 kunne kommunehospitalet eksempelvis åbne en røntgenafdeling efter, at Jens Christian Daniel Riis samme år havde bragt det første røntgenapparat til Danmark. Christian Riis bragte røntgenapparatet til Danmark fra Paris efter et længere ophold i udlandet.

Efterhånden som lægevidenskaben udviklede sig, og efterhånden som Aarhus voksende, voksede også kommunehospitalet. I 1896 kunne kommunehospitalet eksempelvis åbne en røntgenafdeling, efter at Jens Christian Daniel Riis samme år havde bragt det første røntgenapparat til Danmark. Christian Riis bragte røntgenapparatet til Danmark fra Paris efter et længere ophold i udlandet.

Den første større forandring på hospitalet kom i 1913, hvor man delte de medicinske og kirurgiske afdelinger i to separate afdelinger. Derudover overflyttede man de epidemiske patienter til [[Marselisborg Hospital]], der blev indviet samme år. Fem år senere blev en ny bygning opført til de medicinske patienter, mens hospitalet i 1923 fik en selvstændig tuberkuloseafdeling, der over de næste år blev udvidet flere gange.

===C.F. Møller og Kay Fiskers bygninger===

[[Fil:KOmmunehospitalet, 1934, Fredslundandersen.jpg|350px|thumb|right|Den første del af C. F. Møller og Kay Fiskers plan, røntgenafdelingen i 1934, året før den blev indviet]]

[[Fil:KOmmunehospitalet, 1934, Fredslundandersen.jpg|350px|thumb|right|Den første del af C.F. Møller og Kay Fiskers plan, røntgenafdelingen i 1934, året før den blev indviet]]

I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en omfattende udvidelse af kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], og over de næste årtier blev flere nye afdelinger opført. Den første af C.F. Møller og Kay Fiskers bygninger, som stod færdig, var radiologisk afdeling, der blev påbegyndt i 1933 og stod færdig i 1935.

I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en omfattende udvidelse af kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], og over de næste årtier blev flere nye afdelinger opført. Den første af C.F. Møller og Kay Fiskers bygninger, som stod færdig, var radiologisk afdeling, der blev påbegyndt i 1933, og som stod færdig i 1935.

De nye bygninger blev tegnet i en funktionalistisk byggestil. Hvis man ser bort fra kommunehospitalets røde farve, lignede de nye bygninger til forveksling de gule bygninger, som samtidig skød op på den anden side af Nørrebrogade, hvor universitetet var under opførelse. Det var ikke tilfældigt, at de to forskellige byggeprojekter havde så mange lighedstegn, da C.F. Møller og Kay Fisker i samarbejde med [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] i 1931 også havde vundet arkitektkonkurrencen for opførelsen af [[Aarhus Universitet]].

Linje 51:

Der var dermed planer om helt at afvikle hospitalsfunktionen på kommunehospitalet, og naboen Aarhus Universitet havde set sig varm på de gamle hospitalsbygninger. I 2016 blev universitetets udvidelsesdrømme realiseret, da Aarhus Universitet købte det gamle kommunehospital af Region Midtjylland for godt 800 millioner kroner.

Den sidste patient forlod dog først kommunehospitalet i 2019, og det var først på ~~det~~ tidspunkt, at Aarhus Universitet overtog bygningerne og gik i gang med at omdanne det tidligere hospitalsområde til et attraktivt campusområde under navnet [[Universitetsbyen]].

Den sidste patient forlod dog først kommunehospitalet i 2019, og det var først på dét tidspunkt, at Aarhus Universitet overtog bygningerne og gik i gang med at omdanne det tidligere hospitalsområde til et attraktivt campusområde under navnet [[Universitetsbyen]].

== Kilde ==

* [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 Preben Rasmussens udklipssamling]

* [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs Sedler]

* C. Petersen og E. J. H. Sellerup – ”Kommunehospitalet” fra 1943

* C. Petersen og E.J.H. Sellerup – ”Kommunehospitalet” fra 1943

* Ib Gejl – ”''Århus – Byens historie - bind 3: 1870-1945''” fra 1998

* Ib Gejl – ”''Århus – Byens historie - bind 4: 1945-1995''” fra 1995

@@ Linje 7: / Linje 7: @@
 |align=right
 }}</div>
-[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Kommunehospital med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)| C.F. Møller]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fiskers]] bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene, i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:000491980 l.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Kommunehospital med [[Christian Frederik Møller (1898-1988)| C.F. Møller]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fiskers]] bygninger set fra sydøst. Hospitalets bygninger er markeret med røde kors på tagene i tilfælde af luftangreb under 2. verdenskrig. Foto: [[Stadsingeniørens Kontor]], ca. 1947, Aarhus Stadsarkiv.]]
-[[Fil:000405523 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] tegnet af arkitekt [[Thomas Arboe (1836-1917)]]. Fotograf Ib Nicolaisen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
+[[Fil:000405523 l.jpg|350px|thumb|right|[[Aarhus Kommunehospital]] tegnet af arkitekt [[Thomas Arboe (1836-1917)|Thomas Arboe]]. Foto: Ib Nicolaisen, 2019, Aarhus Stadsarkiv.]]
 [[Fil:Kommunehospitalet, 1893, fototgraf Ketel Ketelsen.jpg|350px|thumb|right|Aarhus Kommunehospital med [[Margrethemøllen]] i forgrunden ved åbningen i 1893]]
-'''Aarhus Kommunehospital''' lå langs den østlige side af [[Nørrebrogade]], og blev indviet i 1893. Sidste patient forlod hospitalet i 2019, hvorefter [[Aarhus Universitet]] overtog området.
+'''Aarhus Kommunehospital''' lå langs den østlige side af [[Nørrebrogade]] og blev indviet i 1893. Sidste patient forlod hospitalet i 2019, hvorefter [[Aarhus Universitet]] overtog området.
 === Byens første hospitaler ===
-Kommunehospitalet blev indviet i slutningen af 1893, men den aarhusianske hospitalshistorie begyndte ca. 100 år før, da byens første hospital blev indviet i [[Rosensgade 11]] i 1790. Godt nok havde [[Vor Frue Kloster]] huset et hospital siden reformationen, men hospitaler havde på dette tidspunkt ikke til formål at forsøge at helbrede de syge, men primært give dem lindring, ophold og forplejning. Hospitaler var forbeholdt byens allerfattigste, mens de fleste andre syge blev plejet af kvindelige familiemedlemmer eller private sygeplejere i eget hjem.
+Kommunehospitalet blev indviet i slutningen af 1893, men den aarhusianske hospitalshistorie begyndte ca. 100 år før, da byens første hospital blev indviet i [[Rosensgade 11]] i 1790. Godt nok havde [[Vor Frue Kloster]] huset et hospital siden reformationen, men hospitaler havde på dette tidspunkt ikke til formål at forsøge at helbrede de syge, men primært at give dem lindring, ophold og forplejning. Hospitaler var forbeholdt byens allerfattigste, mens de fleste andre syge blev plejet af kvindelige familiemedlemmer eller private sygeplejere i eget hjem.
 I 1823 flyttede hospitalet fra [[Rosensgade]] til [[Vestergade 51]], hvor der var mere plads og bedre forhold.
-Pladsen slog dog ikke til, da Aarhus 30 år senere, i 1853, sammen med resten af landet blev ramt af en koleraepidemi, og en realskole i [[Dynkarken]] måtte omdannes til koleralazaret. Realskolen fortsatte efter epidemien som hospital, og i 1856 blev de sidste patienter fra [[Vestergade]] flyttet til Dynkarken, der fik navnet [[Aarhus Sygehospital]].
+Pladsen slog dog ikke til, da Aarhus 30 år senere - i 1853 - sammen med resten af landet blev ramt af en koleraepidemi, og en realskole i [[Dynkarken]] måtte omdannes til koleralazaret. Realskolen fortsatte efter epidemien som hospital, og i 1856 blev de sidste patienter fra [[Vestergade]] flyttet til Dynkarken, der fik navnet [[Aarhus Sygehospital]].
-[[Aarhus Amt]] og [[Aarhus Købstadskommune]] drev i fællesskab Aarhus Sygehospital, men Aarhus’ eksplosive vækst i sidste halvdel af 1800-tallet gjorde, at sygehospitalet ikke kunne rumme det stigende antal patienter. Som konsekvens heraf ophørte samarbejdet mellem amtet og kommunen, og amtet byggede sit eget sygehus ([[Aarhus Amtssygehus]]), der kunne indvies ved nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.
+[[Aarhus Amt]] og [[Aarhus Købstadskommune]] drev i fællesskab Aarhus Sygehospital, men Aarhus' eksplosive vækst i sidste halvdel af 1800-tallet gjorde, at sygehospitalet ikke kunne rumme det stigende antal patienter. Som konsekvens heraf ophørte samarbejdet mellem amtet og kommunen, og amtet byggede sit eget sygehus ([[Aarhus Amtssygehus]]), der kunne indvies ved nuværende [[Ingerslevs Boulevard]] i 1882.
 === Aarhus Kommunehospital etableres ===
 Både pladsforhold og faciliteter fortsatte dog med at være en udfordring på hospitalet i Dynkarken, og [[Aarhus Byråd|byrådet]] besluttede derfor i december 1889 at hyre arkitekt [[Thomas Arboe (1836-1917)|Thomas Arboe]] til at tegne et nyt hospital. Arboe havde fem år tidligere stået bag tegningerne til [[Aarhus Hovedbanegård|byens nye hovedbanegård]], der dog blev nedrevet igen i 1920’erne, da den nuværende hovedbanegårdsbygning blev opført.
-Aarhus Kommunehospital blev indviet ved Nørrebrogade den 20. oktober 1893 med deltagelse af og taler fra blandt andre borgmester [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Vestergaard]], arkitekt Thomas Arboe (1836-1917), stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)]] og overlæge [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)]]. De første patienter rykkede først ind 1. november.
+Aarhus Kommunehospital blev indviet ved Nørrebrogade den 20. oktober 1893 med deltagelse af og taler fra blandt andre borgmester [[Frederik Christian Bernhard Stephan Vestergaard (1837-1917)|Vestergaard]], arkitekt Thomas Arboe, stiftsprovst [[Hans Sørensen (1831-1903)|Hans Sørensen]] og overlæge [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)|Christian Weis-Hoff-Rosencrone]]. De første patienter rykkede først ind den 1. november.
 ===Plads til tyfuspatienter og difteripatienter===
-Arboe tegnede en hovedbygning opført i røde mursten med plads til 140 medicinske og kirurgiske patienter og yderligere 60 patienter i to andre bygninger. Et kig på hvilke typer patienter, sengene var bestemt til, viser, hvilke typer sygdomme aarhusianerne kæmpede med i slutningen af 1800-tallet: 32 senge var ved indvielsen forbeholdt difteripatienter, 14 tyfuspatienter, og yderligere 14 var forbeholdt patienter med skarlagensfeber.
+Arboe tegnede en hovedbygning opført i røde mursten med plads til 140 medicinske og kirurgiske patienter og yderligere 60 patienter i to andre bygninger. Et kig på, hvilke typer patienter sengene var bestemt til, viser, hvilke typer sygdomme aarhusianerne kæmpede med i slutningen af 1800-tallet: 32 senge var ved indvielsen forbeholdt difteripatienter, 14 tyfuspatienter, og yderligere 14 var forbeholdt patienter med skarlagensfeber.
-Den samlede pris løb op omkring en halv million kr. Udover hovedbygning gik pengene til en lægebolig, inspektørbolig, økonomibygning med køkken, to afsondrede epidemibygninger, vaskeri, lighus og kapel. Udover bygningerne blev der også lagt vægt på de omgivende rekreative områder, og hospitalet blev omgivet af en have anlagt af gartner [[Lorents Christian Diedrichsen]].
+Den samlede pris løb op i omkring en halv million kr. Udover hovedbygningen gik pengene til en lægebolig, inspektørbolig, økonomibygning med køkken, to afsondrede epidemibygninger, vaskeri, lighus og kapel. Udover bygningerne blev der også lagt vægt på de omgivende rekreative områder, og hospitalet blev omgivet af en have anlagt af gartner [[Lorents Christian Diedrichsen]].
-Personalet bestod af overlæge Hans Christian Weis (der senere tog navneforandring til [[Christian Weis-Hoff-Rosencrone (1850-1916)|Christian Weis-Hoff-Rosencrone]]), to reservelæger, fire sygeplejersker, en elev, 14 piger og tre karle.
+Personalet bestod af overlæge Hans Christian Weis (der senere tog navneforandring til Christian Weis-Hoff-Rosencrone, to reservelæger, fire sygeplejersker, en elev, 14 piger og tre karle.
 === De første udvidelse ===
-Efterhånden som lægevidenskaben udviklede sig, og efterhånden som Aarhus voksende, voksede også kommunehospitalet. I 1896 kunne kommunehospitalet eksempelvis åbne en røntgenafdeling efter, at Jens Christian Daniel Riis samme år havde bragt det første røntgenapparat til Danmark. Christian Riis bragte røntgenapparatet til Danmark fra Paris efter et længere ophold i udlandet.
+Efterhånden som lægevidenskaben udviklede sig, og efterhånden som Aarhus voksende, voksede også kommunehospitalet. I 1896 kunne kommunehospitalet eksempelvis åbne en røntgenafdeling, efter at Jens Christian Daniel Riis samme år havde bragt det første røntgenapparat til Danmark. Christian Riis bragte røntgenapparatet til Danmark fra Paris efter et længere ophold i udlandet.
-Den første større forandring på hospitalet kom i 1913, hvor man delte de medicinske og kirurgiske afdelinger i to separate afdelinger. Derudover overflyttede man de epidemiske patienter til [[Marselisborg Hospital]], der blev indviet samme år.  Fem år senere blev en ny bygning opført til de medicinske patienter, mens hospitalet i 1923 fik en selvstændig tuberkuloseafdeling, der over de næste år blev udvidet flere gange.
+Den første større forandring på hospitalet kom i 1913, hvor man delte de medicinske og kirurgiske afdelinger i to separate afdelinger. Derudover overflyttede man de epidemiske patienter til [[Marselisborg Hospital]], der blev indviet samme år. Fem år senere blev en ny bygning opført til de medicinske patienter, mens hospitalet i 1923 fik en selvstændig tuberkuloseafdeling, der over de næste år blev udvidet flere gange.
 ===C.F. Møller og Kay Fiskers bygninger===
-[[Fil:KOmmunehospitalet, 1934, Fredslundandersen.jpg|350px|thumb|right|Den første del af C. F. Møller og Kay Fiskers plan, røntgenafdelingen i 1934, året før den blev indviet]]
+[[Fil:KOmmunehospitalet, 1934, Fredslundandersen.jpg|350px|thumb|right|Den første del af C.F. Møller og Kay Fiskers plan, røntgenafdelingen i 1934, året før den blev indviet]]
-I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en omfattende udvidelse af kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], og over de næste årtier blev flere nye afdelinger opført. Den første af C.F. Møller og Kay Fiskers bygninger, som stod færdig, var radiologisk afdeling, der blev påbegyndt i 1933 og stod færdig i 1935.
+I 1931 blev der udskrevet en arkitektkonkurrence om en omfattende udvidelse af kommunehospitalet. Konkurrencen blev vundet af arkitekterne [[Christian Frederik Møller (1898-1988)|C.F. Møller]] og [[Kay Fisker (1893-1965)|Kay Fisker]], og over de næste årtier blev flere nye afdelinger opført. Den første af C.F. Møller og Kay Fiskers bygninger, som stod færdig, var radiologisk afdeling, der blev påbegyndt i 1933, og som stod færdig i 1935.
 De nye bygninger blev tegnet i en funktionalistisk byggestil. Hvis man ser bort fra kommunehospitalets røde farve, lignede de nye bygninger til forveksling de gule bygninger, som samtidig skød op på den anden side af Nørrebrogade, hvor universitetet var under opførelse. Det var ikke tilfældigt, at de to forskellige byggeprojekter havde så mange lighedstegn, da C.F. Møller og Kay Fisker i samarbejde med [[Povl Stegmann (1888-1944)|Povl Stegmann]] i 1931 også havde vundet arkitektkonkurrencen for opførelsen af [[Aarhus Universitet]].
@@ Linje 51: / Linje 51: @@
 Der var dermed planer om helt at afvikle hospitalsfunktionen på kommunehospitalet, og naboen Aarhus Universitet havde set sig varm på de gamle hospitalsbygninger. I 2016 blev universitetets udvidelsesdrømme realiseret, da Aarhus Universitet købte det gamle kommunehospital af Region Midtjylland for godt 800 millioner kroner.
-Den sidste patient forlod dog først kommunehospitalet i 2019, og det var først på det tidspunkt, at Aarhus Universitet overtog bygningerne og gik i gang med at omdanne det tidligere hospitalsområde til et attraktivt campusområde under navnet [[Universitetsbyen]].
+Den sidste patient forlod dog først kommunehospitalet i 2019, og det var først på dét tidspunkt, at Aarhus Universitet overtog bygningerne og gik i gang med at omdanne det tidligere hospitalsområde til et attraktivt campusområde under navnet [[Universitetsbyen]].
 == Kilde ==
 * [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/201 Preben Rasmussens udklipssamling]
 * [https://www.aarhusarkivet.dk/collections/1 Sejrs Sedler]
-* C. Petersen og E. J. H. Sellerup – ”Kommunehospitalet” fra 1943
+* C. Petersen og E.J.H. Sellerup – ”Kommunehospitalet” fra 1943
 * Ib Gejl – ”''Århus – Byens historie - bind 3: 1870-1945''” fra 1998
 * Ib Gejl – ”''Århus – Byens historie - bind 4: 1945-1995''” fra 1995