Guldsmedgade: Forskelle mellem versioner
Ingen redigeringsopsummering |
Hemik (diskussion | bidrag) Ingen redigeringsopsummering |
||
| Linje 7: | Linje 7: | ||
|align=right | |align=right | ||
}}</div> | }}</div> | ||
[[Fil:Guldsmedgade, fra Lille Torv, 1895, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Guldsmedgade set fra Lille Torv | [[Fil:Guldsmedgade, fra Lille Torv, 1895, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Guldsmedgade set fra Lille Torv, 1895.]] | ||
[[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Guldsmedgade med sporvogn | [[Fil:Guldsmedgade 1904, ukendt fotograf.jpg|350px|thumb|right|Guldsmedgade med sporvogn, 1904.]] | ||
[[Fil:Saneringsbog s44 guldsmedgade klostergade ny hovedgade skitse.jpg|350px|thumb|right|Skitse til potentiel ny erhvervsbebyggelse ved Guldsmedgade og Klostergade, der dog aldrig blev effektueret. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | [[Fil:Saneringsbog s44 guldsmedgade klostergade ny hovedgade skitse.jpg|350px|thumb|right|Skitse til potentiel ny erhvervsbebyggelse ved Guldsmedgade og Klostergade, der dog aldrig blev effektueret. 1954. Kilde: Magistratens 2. afdeling.]] | ||
| Linje 16: | Linje 16: | ||
===Gadens ældste historie=== | ===Gadens ældste historie=== | ||
Hvis vi bevæger os tilbage i tiden til Aarhus’ ældste historie, lå Guldsmedgade oprindeligt lige vest for den vold, der markerede den oprindelige bykerne. Nogen egentlig gade lå her formodentligt ikke i de første år af byens historie, men arkæologiske udgravninger viser, at der ved nuværende Guldsmedgade 10-18 fra omkring 1100-tallet og frem var bebyggelse. Udgravninger viser, at de ældste jordlag med vejbelægning er i samme niveau som de ældste vejbelægninger fra Lille Torv, hvorfor de to | Hvis vi bevæger os tilbage i tiden til Aarhus’ ældste historie, lå Guldsmedgade oprindeligt lige vest for den vold, der markerede den oprindelige bykerne. Nogen egentlig gade lå her formodentligt ikke i de første år af byens historie, men arkæologiske udgravninger viser, at der ved nuværende Guldsmedgade 10-18 fra omkring 1100-tallet og frem var bebyggelse. Udgravninger viser, at de ældste jordlag med vejbelægning er i samme niveau som de ældste vejbelægninger fra Lille Torv, hvorfor de to formentlig er anlagt samtidigt, hvilket er i slutningen af 1200-tallet. | ||
Som navnet antyder, var gaden i ukendt grad tidligere hjemsted for flere guldsmede, og navnet kan spores tilbage fra før 1562. | Som navnet antyder, var gaden i ukendt grad tidligere hjemsted for flere guldsmede, og navnet kan spores tilbage fra før 1562. | ||
I 1700-tallet lå også et lille garnisonssygehus med to usle senge på hjørnet af Klostergade. Politistation har der også været i gaden. I hvert fald tjente et værelse i byfoged [[Jørgen Nielsen (1789-1853)]]s gård i [[Guldsmedgade 20]] i midten af 1800-tallet som både byfogedkontor og politikammer. Her forhørte Nielsen lovovertrædere og udstedte bøder. | I 1700-tallet lå også et lille garnisonssygehus med to usle senge på hjørnet af Klostergade. Politistation har der også været i gaden. I hvert fald tjente et værelse i byfoged [[Jørgen Nielsen (1789-1853)|Jørgen Nielsen]]s gård i [[Guldsmedgade 20]] i midten af 1800-tallet som både byfogedkontor og politikammer. Her forhørte Nielsen lovovertrædere og udstedte bøder. | ||
Gadens ældste tilbageværende bygning finder vi i dag på [[Guldsmedgade 4|nr. 4]], hvor der endnu ligger en tidstypisk købstadejendom i to etager – den eneste, der er tilbage i gaden. Hvornår den præcis er fra, vides ikke, men den er i hvert fald fra før 1832 – omend facaden er blevet ombygget en del gange over de sidste par hundrede år. I mange år havde [[Guldsmedgade 6]] samme ejer, og facaderne var delvist sammenbygget. I det meste af 1900-tallet (indtil 1972) drev slagterfamilien Ovesen forretning herfra. Guldsmedgade 6 er dog trukket længere tilbage i gaden end nr. 4 og er en separat ejendom selvom de tidligere ofte er omtalt som samme under Guldsmedgade 4-6. | Gadens ældste tilbageværende bygning finder vi i dag på [[Guldsmedgade 4|nr. 4]], hvor der endnu ligger en tidstypisk købstadejendom i to etager – den eneste, der er tilbage i gaden. Hvornår den præcis er fra, vides ikke, men den er i hvert fald fra før 1832 – omend facaden er blevet ombygget en del gange over de sidste par hundrede år. I mange år havde [[Guldsmedgade 6]] samme ejer, og facaderne var delvist sammenbygget. I det meste af 1900-tallet (indtil 1972) drev slagterfamilien Ovesen forretning herfra. Guldsmedgade 6 er dog trukket længere tilbage i gaden end nr. 4 og er en separat ejendom selvom de tidligere ofte er omtalt som samme under Guldsmedgade 4-6. | ||
=== Ny og Gammel Guldsmedgade === | === Ny og Gammel Guldsmedgade === | ||
Ca. 600 år efter den sydlige del af Guldsmedgade blev anlagt, blev gaden forlænget fra [[Klostergade]] til [[Nørre Allé]]. | Ca. 600 år efter den sydlige del af Guldsmedgade blev anlagt, blev gaden forlænget fra [[Klostergade]] til [[Nørre Allé]]. I Klostergade lå der en købmandsgård, som blev nedrevet for at give plads til gadegennembruddet. Ejendommen tilhørte skibsreder og købmand [[Hans Lange (1821-1912)|Hans Lange]]. | ||
Guldsmedgades forlængelse mod nord skete i 1891, og i løbet af de næste par år skød ejendomme op langs det nye gadestykke. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. [[Guldsmedgade 17-19]] opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|Sophus F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag bygninger som brandstationen og det store [[Mejlborg|Mejlborg-kompleks]]. På bygningen i Guldsmedgade kan man se arkitektens interesse for florentinsk renæssance. | Guldsmedgades forlængelse mod nord skete i 1891, og i løbet af de næste par år skød ejendomme op langs det nye gadestykke. I denne del af gaden ligger flere bemærkelsesværdige bygninger, bl.a. [[Guldsmedgade 17-19]] opført 1892 af arkitekt [[Sophus Frederik Kühnel|Sophus F. Kühnel]]. Kühnel stod også bag bygninger som brandstationen og det store [[Mejlborg|Mejlborg-kompleks]]. På bygningen i Guldsmedgade kan man se arkitektens interesse for florentinsk renæssance. | ||
De første år blev det nye vejstykke kaldt | De første år blev det nye vejstykke kaldt Ny Guldsmedgade, mens stykket mellem Klostergade og Lille Torv blev omdøbt Gammel Guldsmedgade. Gadegennembruddet forandrede Guldsmedgade til en vigtig forbindelsesvej til den nordlige del af byen. Den øgede trafik gav handelen bedre vilkår, og Guldsmedgade blev en travl handelsgade. | ||
===Sporvognen kom til Guldsmedgade=== | ===Sporvognen kom til Guldsmedgade=== | ||
| Linje 35: | Linje 35: | ||
=== En rædselsnat === | === En rædselsnat === | ||
[[Fil:000402662 l.jpg|350px|thumb|right|Brandslukning og redningsarbejde i | [[Fil:000402662 l.jpg|350px|thumb|right|Brandslukning og redningsarbejde i Guldsmedgade efter et schalburgtageangreb udført af Petergruppen den 22. februar 1945. Foto: Hammerschmidt Foto, 1945, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i [[Guldsmedgade 3|nr. 3]] og [[Guldsmedgade 24|nr. 24]], parfumeriet i [[Guldsmedgade 9|nr. 9]] og varehuset Rask Handel i [[Guldsmedgade 27|nr. 27]] blev placeret bomber af medlemmer af [[Petergruppen]]. Petergruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]] – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også [[Nørregade]], [[Ryesgade]], [[Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater]] ramt af bomber. | Den nye beboelsesejendom fik dog kun lov til at stå i godt 40 år. Natten til den 22. februar 1945 var gaden nemlig centrum for en af de voldsomste begivenheder i byens historie. Ud for to boghandlere i [[Guldsmedgade 3|nr. 3]] og [[Guldsmedgade 24|nr. 24]], parfumeriet i [[Guldsmedgade 9|nr. 9]] og varehuset Rask Handel i [[Guldsmedgade 27|nr. 27]] blev placeret bomber af medlemmer af [[Petergruppen]]. Petergruppen bestod af en blanding af danskere og tyskere, som udførte terroraktioner – såkaldt [[Schalburgtage i Aarhus|schalburgtage]] – der skulle svække den danske modstandsbevægelse. Bomberne viste sig at indeholde særdeles brandfarligt materiale, og lynhurtigt stod Guldsmedgade i flammer. Samme nat blev også [[Nørregade]], [[Ryesgade]], [[Frederiksgade]] og [[Aarhus Teater]] ramt af bomber. | ||
Under selve angrebet mistede syv personer livet, mens en person dagen efter blev myrdet af Petergruppen, da han | Under selve angrebet mistede syv personer livet, mens en person dagen efter blev myrdet af Petergruppen, da han formodentlig havde set dem placere bomberne. Blandt de mange, som deltog i redningsarbejdet den nat, var byens senere borgmester, [[Thorkild Simonsen (1926-2022)|Thorkild Simonsen]]. Han havde som ung malerlærling lejet et værelse på [[Guldsmedgade 1]], hvor han blev kastet ud af sengen ved de første eksplosioner. | ||
Angrebet forandrede Guldsmedgade for altid. Stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev så ødelagte, at de ikke kunne genopføres. Grundene stod som gabende ar i bybilledet i mange år efter krigens afslutningen. I 1959 blev [[Søjlehuset]] opført på nr. 3-9, og året efter åbnede landets første [[føtex]] i den nye ejendom. Først i 2000’erne blev en ny etageejendom med glasfacade indviet på nr. 10-16. Indtil da havde der på grunden ligget små, ydmyge | Angrebet forandrede Guldsmedgade for altid. Stort set alle husene fra nr. 3-9, 10-16 samt nr. 27 blev så ødelagte, at de ikke kunne genopføres. Grundene stod som gabende ar i bybilledet i mange år efter krigens afslutningen. I 1959 blev [[Søjlehuset]] opført på nr. 3-9, og året efter åbnede landets første [[føtex]] i den nye ejendom. Først i 2000’erne blev en ny etageejendom med glasfacade indviet på nr. 10-16. Indtil da havde der på grunden ligget små, ydmyge etetages forretninger. Inden da blev der udført grundige arkæologiske undersøgelser af grunden, som har været med til at fortælle meget om byens ældste historie. | ||
=== Konditori i Guldsmedgade === | === Konditori i Guldsmedgade === | ||
| Linje 73: | Linje 73: | ||
* Preben Rasmussens udklipssamling | * Preben Rasmussens udklipssamling | ||
* Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013 | * Connie Jantzen, Middelalderbyen Aarhus, 2013 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteren, 2018 | ||