Guldsmedgade 16

Fra AarhusWiki
Guldsmedgade 16
000381080 l.jpg
Guldsmedgade 16 med Krogh Nielsen. Foto: Anita Strømborg Kimborg, AarhusArkivet.

Indlæser kort...

Detaljeret information
Adresse
Adresse Guldsmedgade 16 Sogn Aarhus Domsogn
Bygning

Guldsmedgade 16 var en adresse i Guldsmedgade hvorpå der senest stod en række barakbygninger der dækkede over adresserne Guldsmedgade 10-18. Den del af barakbygningen der husede adressen Guldsmedgade 16 blev indtil december 1998 benyttet af tøjbutikken Krogh Nielsen. Samtlige dele af barakbygningerne blev nedrevet i år 2000, og adressen blev herefter nedlagt.

Guldsmedgade 16 - en del af de midlertidige barakbygninger

Basarbygningerne blev opført efter krigen sluttede i 1945. Guldsmedgade havde været udsat for et voldsomt Schalburtage angreb i februar 1945 hvor store dele af gaden blev beskadiget. En stor del af husrækken fra nr. 10-18 var blevet så voldsomt beskadiget at de oprindelige bygninger måtte nedrives. Herefter lod kommunen opføre barakbygningerne - midlertidigt - for at tilgodese de forretningsdrivende og for at få dem hurtigt i gang igen.

Krogh Nielsen overtog adressen Guldsmedgade 16 fra købmand Stæhr i februar 1946. Det fandt sted efter Stæhrs butik ved nytåret 1945-46 var blevet bombet af fire drenge der i retten påstod at de var blevet overtalt til at udføre angrebet af en tilfældig mand de havde mødt ved Aarhus Hovedbanegård.[1]

Guldsmedhuset

De midlertidige barakker kom dog til at stå mere end 50 år derefter inden det aarhusianske Byggeselskab Mogens de Linde fik mulighed for at opføre et større ejendomskompleks der dækkede samtlige adresser hvor barakkerne hidtil havde stået.[2]

Efter nedrivning af barakbygningerne fik Moesgaard Museum lejlighed til at foretage en omfattende arkæologisk udgravning i gaden - herunder på området hvor adressen "Guldsmedgade 16" havde ligget.[3][4]

I august 2002 åbnede "Guldsmedhuset", på stedet hvor ejendommene Guldsmedgade 10-18 havde ligget i flere århundreder forud.[5]

Guldsmedgade 16 på Aarhusarkivet

AarhusArkivet krone.png Søg billeder og kilder på AarhusArkivet

Guldsmedgade 16

Litteratur og kilder

  • Aarhus Stiftstidende. Annonce. 19-02-1946.

Henvisninger

  1. Aarhus Stiftstidende. Fire unge Mænd bombede Stæhrs Forretning. 05-01-1946.
  2. Aarhus Stiftstidende. Nyt byggeri på brandtomt fra krigen. 23-05-2000.
  3. Aarhus Stiftstidende. Hvorfor sker der ikke noget? 12-10-2001.
  4. Aarhus Stiftstidende. 900 års byhistorie gravet op. 12-04-2001.
  5. Aarhus Stiftstidende. Forretninger gør klar til åbning. 14-08-2002.