4.168
redigeringer
Kongsvang: Forskelle mellem versioner
ingen redigeringsopsummering
No edit summary |
Hemik (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
| Linje 17: | Linje 17: | ||
=== Historien bag navnet === | === Historien bag navnet === | ||
Efterhånden som Kongsvang udviklede sig til at et selvstændigt kvarter, pressede postvæsenet på for, at kvarteret fik et navn. Da navnet skulle findes, dykkede en tillidsmand for beboerne ned i områdets historie. Han fandt ud af, at her tilbage i 1500-tallet lå en egeskov, hvor vi i dag har Kongsvang. Denne blev fældet under Frederik 2. og Christian 4., og den nyskabte eng blev blandt andet brugt til græsning af Havreballegårds (senere herregården Marselisborgs) heste. Området var altså blevet brugt som vang (mark eller eng) for Marselisborg, der dengang var ejet af kongen. Dette blev så til Kongsvang – en sammentrækning af Kongens Vange. En anden udlægning er, at navnet knytter sig til den kongsgård, der i den tidlige middelalder lå tæt ved [[Viby Kirke]]. | Efterhånden som Kongsvang udviklede sig til at være et selvstændigt kvarter, pressede postvæsenet på for, at kvarteret fik et navn. Da navnet skulle findes, dykkede en tillidsmand for beboerne ned i områdets historie. Han fandt ud af, at her tilbage i 1500-tallet lå en egeskov, hvor vi i dag har Kongsvang. Denne blev fældet under Frederik 2. og Christian 4., og den nyskabte eng blev blandt andet brugt til græsning af Havreballegårds (senere herregården Marselisborgs) heste. Området var altså blevet brugt som vang (mark eller eng) for Marselisborg, der dengang var ejet af kongen. Dette blev så til Kongsvang – en sammentrækning af Kongens Vange. En anden udlægning er, at navnet knytter sig til den kongsgård, der i den tidlige middelalder lå tæt ved [[Viby Kirke]]. | ||
Første gang, vi ser Kongsvang nævnt på skrift, er i en annonce i [[Århus Stiftstidende]] fra 28. maj 1904, hvor der annonceres med ''”Byggepladser i Villa-kvarteret Kongsvang, umiddelbart ved Marselisborg Jord, sælges på særdeles gode Betingelser”''. | Første gang, vi ser Kongsvang nævnt på skrift, er i en annonce i [[Århus Stiftstidende]] fra den 28. maj 1904, hvor der annonceres med ''”Byggepladser i Villa-kvarteret Kongsvang, umiddelbart ved Marselisborg Jord, sælges på særdeles gode Betingelser”''. | ||
=== [[Ny Kongsvang]] === | === [[Ny Kongsvang]] === | ||
Den jord, der lå nordvest for nuværende Skanderborgvej, hørte til gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var ligeledes fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]]. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads. | Den jord, der lå nordvest for nuværende Skanderborgvej, hørte til gården [[Stenkildegård]] samt en unavngiven gård på matrikel 17a. Begge gårde var ligeledes fæstegårde under Marselisborg indtil 1810, hvor fæstebonde Ove Clemmesen på Stenkildegård og fæster Søren Mikkelsen fra den anden gård frikøbte gårdene af baron [[Frederik Julius Christian Güldencrone (1765-1824)|Frederik Julius Christian Güldencrone]]. I 1912 indgik gårdejer Mikkel Jacobsen fra Stenkildegård samt hans bror, Eskild Jakobsen, der ejede matrikel 17a, en aftale med bygmester [[Christian Erhard Rohde (1875-1948)|Chr. E. Rohde]] om køb af et område, der omtrent dækker fra det nuværende [[Vermundsgade]] til nuværende [[Rosenvangs Allé]]. Samme år godkendte [[Viby Sogneråd]] vejnavnene [[Rolfsgade]], [[Dansgade]], Vermundsgade, [[Regnersgade]], [[Skjoldsgade]], [[Helgesgade]] og [[Frodesgade]]. De første villagrunde var dog blevet solgt lidt før, brødrenes og Rohdes aftale var tinglyst, så meget tyder på, at de tre partnere allerede i 1911 havde en aftale på plads. | ||
Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at cirka 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade. | Ligesom i Gammel Kongsvang blev vejene i området opkaldt efter sagnkonger og konger fra Danmarks ældste historie. Til forskel fra de øvrige forstadsbebyggelser omkring Aarhus slutter vejnavnene ikke på vej, men på gade. En opgørelse fra 1904 viser, at cirka 75 procent af tilflytterne hovedsagelig kom fra Aarhus Købstad, hvor endelsen -gade var hovedreglen, og da beboerne blev bedt om forslag til de første vejnavne i 1906, fik de derfor endelsen -gade. | ||
| Linje 34: | Linje 34: | ||
=== Skanderborg slugte dele af Kongsvang === | === Skanderborg slugte dele af Kongsvang === | ||
[[Fil:000253977 l.jpg|350px|thumb|right|Udvidelse af [[Skanderborgvej]] gennem [[Kongsvang]] ud mod [[Viby]] , hvor [[Hotel Mercur]] ses i baggrunden. | [[Fil:000253977 l.jpg|350px|thumb|right|Udvidelse af [[Skanderborgvej]] gennem [[Kongsvang]] ud mod [[Viby]], hvor [[Hotel Mercur]] ses i baggrunden. Fotograf Ib Nicolajsen, 1980, Aarhus Stadsarkiv.]] | ||
Gammel og Ny Kongsvang var adskilt af den tosporede landevej, som vi i dag kalder Skanderborgvej. Langs landevejen lå på begge sider et blomstrende handelsliv med alt fra benzintank til en træskohandler. Oprindeligt blev Skanderborgvej bare kaldet Landevejen, men i 1910’erne fik den navnet Kongevejen. Dette navn blev ændret til Skanderborgvej, da Viby som en del af [[Kommunalreformen i 1970|en stor kommunalreform]] blev en del af Aarhus Kommune i 1970, da denne allerede havde en Kongevej. | Gammel og Ny Kongsvang var adskilt af den tosporede landevej, som vi i dag kalder Skanderborgvej. Langs landevejen lå på begge sider et blomstrende handelsliv med alt fra benzintank til en træskohandler. Oprindeligt blev Skanderborgvej bare kaldet Landevejen, men i 1910’erne fik den navnet Kongevejen. Dette navn blev ændret til Skanderborgvej, da Viby som en del af [[Kommunalreformen i 1970|en stor kommunalreform]] blev en del af Aarhus Kommune i 1970, da denne allerede havde en Kongevej. | ||
Handelslivet i især Gammel Kongsvang fik et gevaldigt knæk, da Skanderborgvej fra 1953-1956 blev udvidet fra to til tre spor. De fleste | Handelslivet i især Gammel Kongsvang fik et gevaldigt knæk, da Skanderborgvej fra 1953-1956 blev udvidet fra to til tre spor. De fleste ejendomme langs Skanderborgvejs nordlige side blev nedrevet. Heriblandt Villa Adirf på Skanderborgvej 134, som havde huset [[Kongsvang Telefoncentral]]. | ||
I 1970’erne var den gal igen, da Skanderborgvej endnu engang måtte udvides. Og igen kostede det nedrivninger – denne gang på begge sider af Skanderborgvej. På Ny Kongsvangsiden blev der nedrevet ejendomme for at gøre plads til en svingbane til [[Marselis Boulevard]], en udvidelse af benzintanken ved Rosenvangs Allé, og samtidigt blev den store brødfabrik [[Magdalenemøllen]] flyttet og bygningerne nedrevet. På Gammel Kongevangsiden stod især de gamle villaer i Haraldsgade for skud, da [[Chr. X’s Vej]] skulle føres under Skanderborgvej. Dette kostede fem villaer, så de første husnumre i dag er nr. 8 og nr. 9. | I 1970’erne var den gal igen, da Skanderborgvej endnu engang måtte udvides. Og igen kostede det nedrivninger – denne gang på begge sider af Skanderborgvej. På Ny Kongsvangsiden blev der nedrevet ejendomme for at gøre plads til en svingbane til [[Marselis Boulevard]], en udvidelse af benzintanken ved Rosenvangs Allé, og samtidigt blev den store brødfabrik [[Magdalenemøllen]] flyttet og bygningerne nedrevet. På Gammel Kongevangsiden stod især de gamle villaer i Haraldsgade for skud, da [[Chr. X’s Vej]] skulle føres under Skanderborgvej. Dette kostede fem villaer, så de første husnumre i dag er nr. 8 og nr. 9. | ||
De første nedrivninger fandt i perioden 1971-1973. Anlægsarbejdet skulle være påbegyndt i 1972, men grundet manglende økonomi blev anlægsarbejdet først | De første nedrivninger fandt sted i perioden 1971-1973. Anlægsarbejdet skulle være påbegyndt i 1972, men grundet manglende økonomi blev anlægsarbejdet først igangsat i 1978 og afsluttet i august 1981. | ||
== Kongsvang i AarhusArkivet == | == Kongsvang i AarhusArkivet == | ||
| Linje 48: | Linje 48: | ||
== Litteratur og kilder == | == Litteratur og kilder == | ||
* "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening | * "Stednavne i Viby", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2010, Viby lokalhistoriske Forening | ||
* "Et nyt villakvarter i Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2007, Viby lokalhistoriske Forening | * "Et nyt villakvarter i Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2007, Viby lokalhistoriske Forening | ||
* "Gammel Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2017, Viby lokalhistoriske Forening | * "Gammel Kongsvang", Tove Glud Rasmussen, artikel i Vibybogen 2017, Viby lokalhistoriske Forening | ||
* Århus Byhistoriske Udvalg: ''Århus Byens Historie''. 1995 | * Århus Byhistoriske Udvalg: ''Århus Byens Historie''. 1995 | ||
* Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018 | ||
* Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942 | * Viby Sogns Historie I. August F. Schmidt. Viby Kommune, 1942 | ||
* Århus Stiftstidende 28.05.1904 | * Århus Stiftstidende 28.05.1904 | ||
[[Kategori:Byer & bydele]] | [[Kategori:Byer & bydele]] | ||