Langenæs: Forskelle mellem versioner

Langenæs (vis kildekode)

Versionen fra 7. feb. 2022, 15:39

1.272 bytes tilføjet , 7. februar 2022

ingen redigeringsopsummering

Laura B.

4.790

redigeringer

@@ Linje 23: / Linje 23: @@
 I 1919-1920 udarbejdede afdelingsingeniør A. Frederiksen en byplan, der blev udgivet i en lille bog med titlen "byplan for en del af Aarhus og sydlig opland". Planen fokuserede på Frederiksbjerg og Langenæs, som skulle bebygges med rektangulære karreer mellem færdselsvejene. Ideen var, at man på den måde udnyttede området bedst økonomisk.
-===En skitsekonkurrence satte byggeriet i gang===
+===Skitsekonkurrencen ===
-Aarhus Kommune oprettede i vinteren 1949 en offentlig skitsekonkurrence for Langenæsområdet. Danske arkitekter og ingeniører blev opfordret til at indsende tegninger. I 1950 kårede kommunen V. Malling og P.E. Skriver til vindere af den udskrevne konkurrence over områdets udvikling. Den bærende idé i forslaget var kontrasterne mellem høj og lav bebyggelse og mellem det lukkede kvarter omkring søen med læ og idyl og den åbne udsigt ud over ådalen og Brabrand Sø. Her skulle 8.-10.000 mennesker have deres bolig og samtidig være afskærmet mod trafik, idet uvedkommende færdsel blev ledt udenom.
+Aarhus Kommune oprettede i vinteren 1949 en konkurrence om en fremtidig bebyggelses- og gadeplan for arealet "Langenæs". Danske arkitekter og ingeniører blev opfordret til at indsende tegninger.
-Byggeriet tog fart i slutningen af 1950'erne og var stort set tilendebragt i midten af 1960'erne. [[Arbejdernes Andelsboligforening, AAB|Arbejdernes Andels Boligforening]] fik tildelt grunde til 232 lejligheder som kompensation for tidligere afgivet areal. [[Højhus Langenæs]] blev først opført i 1967-71.
+Dommerkomiteen havde ved afgørelsen i april 1950 behandlet 48 forslag, men kunne dog ikke ubetinget gå ind for nogen af dem. Man var betænkelig ved en udstrakt højhusbebyggelse, både fordi bebyggelsen kunne komme til at virke domminerende i området, men også fordi man i Danmark ikke havde meget erfaring med højhuse og derfor ikke vidste, hvordan folk ville have det med at bo i dem.
-De grå rektangulære blokke langs [[Langenæs Allé|Langenæs Allés]] højre side ud for Højhus Langenæs blev planlagt og gennemført som eksperimentbyggeri. Byggeriet var et montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne løsning var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor, men på det her tidspunkt var en vidtgående anvendelse af betonelementer en nyskabelse inden for byggebranchen.
+I forsommeren 1950 var en bebyggelsesplan dog endelig færdig og ingeniør V. Malling og arkitekt Poul Erik Skriver blev kåret til vindere af den udskrevne konkurrence over områdets udvikling. Den bærende idé i deres forslag var, at området skulle have et vist helhedspræg. Der var et særligt fokus på kontrasterne mellem høj og lav bebyggelse og mellem det lukkede kvarter omkring søen med læ og idyl og den åbne udsigt ud over ådalen og Brabrand Sø. Her skulle 8.-10.000 mennesker have deres bolig og samtidig være afskærmet mod trafik, idet uvedkommende færdsel blev ledt udenom. "Den lette luftige karakter, den vidunderlige udsigt, det
+smukke terræn med slugten mod vest og endelig manglen på massive veje i hele kvarteret" skulle i følge viceborgmester I.C. Sørensen gøre området til noget særligt.
-Trods idealerne om lys og luft har området i dag byens højeste bebyggelsesprocent. De grå-hvide højhuse har hver en højde på 46 meter, mens højhuset Langenæs har en højde på 55 meter. Sidstnævnte er Danmarks højeste murstensbygning, som i dag er beklædt med rødbrune aluminiumsplader.
+===Byggeriet blev udført===
+Byggeriet tog fart i slutningen af 1950'erne og var stort set tilendebragt i midten af 1960'erne. [[Arbejdernes Andelsboligforening, AAB|Arbejdernes Andels Boligforening]] fik tildelt grunde til 232 lejligheder som kompensation for tidligere afgivet areal.
+Langs [[Langenæs Allé]] rejste man fire boligblokke, der hver havde syv etager. De blev alle udstyret med en elevator, der var placeret uden for husene for at dæmpe støjen. Mod banegraven opførte man tre bygninger på 15 etager, og det var netop bygninger af denne type, dommerkomiteen var bekymrede for. I hver blok var der indrettet omkring 120 lejligheder med 1-3 værelser. Bygningerne blev planlagt og gennemført som eksperimentbyggeri. Byggeriet var et montagebyggeri, hvor de færdigproducerede betonelementer blev løftet på plads af kraner. Denne løsning var billig og effektiv og banede vejen for et byggeboom inden for den almene sektor, men på det her tidspunkt var en vidtgående anvendelse af betonelementer en nyskabelse inden for byggebranchen.
+Områdets butikscenter blev opført ud mod Skanderborgvej. Her indrettede butikskæderne Vime og Brugsen hver et supermarked.
+Trods idealerne om lys og luft har området i dag byens højeste bebyggelsesprocent. De grå-hvide højhuse har hver en højde på 46 meter, mens [[Højhus Langenæs|højhuset Langenæs]] har en højde på 55 meter. Sidstnævnte er Danmarks højeste murstensbygning, som i dag er beklædt med rødbrune aluminiumsplader.
 ==Langenæs på AarhusArkivet ==
@@ Linje 40: / Linje 48: @@
 *Aarhus Kommunes Beretning 1952/53, s. 133-135 (med illustrationer)
 * Leif Dehnits: ”Aarhusianske gadenavne – historien bag navnet på gader og veje i Aarhus Kommune”, udgivet ved Aarhus Byhistoriske Fond, Aarhus Stadsarkiv, Turbine Forlaget og forfatteret, 2018
+* Preben Rasmussens udklipssamling 1800-1990, Aarhus Stadsarkiv, Langenæs
 [[Kategori:Byer & bydele]]